Løgstør Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Løgstør Sogn, et sogn i Himmerland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slet Herred (Aalborg Amt).

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Kornum Sogn og Løgsted Sogn

Følgende beskrivelse af Løgstør Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Løgstør Købstad ligger i Slet Herred under 56° 57′ 52,31″ n. Br. og 3° 19′ 24,67″ v. L. for Kbh. (beregnet for Løgstør Mølles Midte). Den ligger ret smukt langs Limfjordens Sydkyst ved Begyndelsen af Løgstør Bredning og Frederik VII’s Kanal paa lavt, jævnt Terræn — paa Hjørnet af Raadhus- og Blindebomsgade er der 6,2 F. —, mod S. omgiven af høje Bakker (ved Korsvejen mod S. til Løgstør Mølle er der 125 F., 39 M.), fra hvilke der er smuk Udsigt over Byen og Fjorden. Afstanden fra Aalborg er 5 1/4 fra Nibe 3 Mil (ad Jærnbanen henh. 10,5 Mil, 78 Km., og 7 Mil, 52 Km.). Byens største Udstrækning fra V. til Ø. er omtr. 1200, fra N. til S. 600 Al. Hovedaarerne ere fra V. til Ø. Fjordgade, Vestergade med Skolegade, Jærnbanegade og Søndergade med Bredgade, der fører ud til Aalborgvejen, fra N. til S. Østerbrogade, der fører ud til Hobrovejen. Husene ere næsten alle lave og uanselige.

Byens Købstadsgrund udgjorde Marts 1900 817,292 □ Al. (omtr. 58 1/2 Td. Ld.), Markjorderne 5,115,000 □ Al. (omtr. 365 1/2 Td. Ld.). Byen havde da 25 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 219 (Marts 1900: 308, hvoraf 280 paa Bygrunden). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 431 Td. Ld.; deraf vare besaaede 192, Afgræsn. osv. 100, Kær og Fælleder 28, Have 21, Veje og Byggegr. 80, Vandareal 10 Td. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 34; deraf hørte 21 til 12 Gaarde og 13 til 256 Huse. Paa Markjorderne ligger Løgstør Mølle.

Husenes saml. Brandforsikringssum var 1/2 1900 2,162,159 Kr. (Antal af Forsikringer 294).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, ved Raadhusgade, bestaar af Skib og Kor, med femsidet Afslutning, Taarn mod V., paa hvis Nord- og Sydside der er to smaa Udbygninger, henh. til Ligkapel og Varmeapparat, samt Trappetaarn mod S. Kirken, 104 F. lang, er opf. 1892-93 (indviet 22/10 1893) i Spidsbuestil af røde Mursten efter Tegn. af Arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen. Façader og Gavle ere prydede med Stræbepiller, Blindinger, Mønstermurværk og Udsmykninger af glaserede Sten; Gavlene og Trappetaarnet have Munketagsten; paa Tagene, der ere dækkede af mønsterlagt Skifer, sidde smaa Kviste. Taarnet har et ottekantet Spir (148 F.). Hovedindgangen er i Vestsiden af Taarnet, hvis Underrum, med dekoreret Bjælkeloft, er Vaabenhus. Det i lyse Farver dekorerede, 56 F. lange og 31 F. brede Skib har en malet, spidsbuet Tøndehvælving; Koret, der er hævet 3 Trin over Skibet, fra hvilket det adskilles ved et udskaaret Trærækværk, har Halvkuppelhvælving. Paa Alterbordet staar et forgyldt Kors; Prædikestolen er af Egetræ med Himmel, Døbefonten af Sandsten. I Skibet hænge to Smedejærnslysekroner. Orgelet staar paa et Pulpitur ved Indgangen til Skibet.

Løgstør var tidligere henvist til den 1/3 Mil mod S. beliggende Løgsted Kirke, indtil den 1851 fik indrettet et lille Kapel (Hj. af Skole- og Raadhusgade; dets Altertavle staar nu i Ligkapellet ved Kirken). En projekteret Kirke, hvortil Staten 1847 havde bevilget 5000 Rd., blev opgivet paa Grund af Krigen; atter 1864 og flg. Aar var det paa Tale at opføre en Kirke, men først en i 1890 dannet Komité fik Sagen sat igennem. Kirken, hvortil Kommunen skænkede Grunden, har kostet 61,000 Kr., af hvilke Staten har givet 25,000, medens Resten indkom ved Gaver.

Byen benyttede ogsaa tidligere Løgsted Kirkegaard, indtil den nuv. Kirkegaard, uden for Bygrænsen mod S. ved Hobrovejen, anlagt af Sparekassedirektør Simonsen, indviedes 4/1 1870. Den er omsat med en Mur af huggen Kamp og omtr. 1 Td. Ld.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Kornum og Løgsted Sogne.

Raad-, Ting- og Arresthuset, i et lille Anlæg ved Raadhus- og Blindebomsgade, er en to Stokv. høj, paa de 3 Sider af en Mur omgiven Bygning, opf. 1847-48, der ejes af Amtskommunen med 6/7 og af Købstaden med 1/7. Den indeholder bl. a. en Tingsal, et Arkivværelse, Plads for 10 Arrestanter og Bolig for Arrestforvareren.

Borgerskolen, ved Torvet, er en 2 Stokv. høj Bygning, opf. 1850 som Købmandsgaard, købt 1863 til Skole; den havde 1/2 1900 3 Lærere og 2 Lærerinder, 17 Klasser og 229 Elever. En teknisk Skole har Lokale i Borgerskolen (der tænkes opført en særlig Bygning). Realskolen, Fischersgade, i 1 Stokv., med Dimissionsret, er oprettet 1886 og faar Tilskud fra Stat, Amt og Kommune; den har en Bestyrer, 2 Lærere, 2 Lærerinder og 1 Timelærerinde, 6 Klasser og 65 Elever.

Fattighuset, ved Søndergade, i 1 Stokv., opf. 1821 (bekostet af Thorups Legat, stiftet 1770 af Herredsskriver P. C. Thorup), har Plads for 12 Lemmer. Sygehuset, ved Byens Vestgrænse, er opf. 1893 af Amtskommunen (5/6) og Købstaden (1/6) og bestaar af tre, 1 Stokv. høje, adskilte Bygninger, hvoraf den ene for alm. syge, den anden Epidemihus, den tredje til Desinfektionsovn m. m. Det har Plads for 15 + 15 Patienter.

Stiftelsen Christen Fischers Minde, Søndergade, opf. 1857 i 1 Stokv., er oprettet 1868 af Else Elisab., Enke efter Købmand Chr. F., † 1854, med Fribolig for 3 trængende Kvinder.

Et Vandværk er 1898 anlagt af Kommunen S. for Byen (der paatænkes et Gasværk).

Jærnbanestationen, ved Byens Østgrænse, Endestation for Hobro-Løgstør Banen, er opført 1893. — Posthuset og Telegrafstationen ligge i Søndergade; Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. 1857.

Af andre Bygninger nævnes: Embedsboligen for By- og Herredsfogden, i Blindebomsgade (en ældre Gaard, købt 1894), Præstegaarden, ved Vestergade, Sparekassen for Løgstør og Omegn, Skolegade, og et Afholdshjem, Raadhusgade.

Rundt om Raadhuset ejer Byen et lille Anlæg, omtr. 1 1/2 Td. Ld., med Springvand. — V. for Kirkegaarden er der et af ovennævnte Simonsen beplantet Anlæg, noget over 1 Td. Ld.

Indbyggerantallet var 1/2 1890 1556, Dec. 1899 omtr. 2000 (1801: 463, 1840: 791, 1860: 1464, 1880: 1388). Erhverv 1890: 153 levede af immat. Virksomhed, 20 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 3 af Fiskeri, 73 af Søfart, 630 af Industri, 350 af Handel, 176 af forsk. Daglejervirks., 98 af deres Midler, 48 vare under Fattigv. og 3 i Fængsel. — Ved Siden af Industri og Haandværk ere Handel og Skibsfart i betydelig Opkomst paa Grund af den 1893 aabnede Jærnbane til Hobro og den gode Havn, og Byen venter kun paa en tidssvarende Færgeforbindelse med Han-Herrederne (hvilken endnu finder Sted ved Roning) for at faa langt større Betydning. Fiskeriet, der ikke er betydeligt, beskæftigede 1897 7 Baade; der fiskedes en Del Aal og Torsk.

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 11,117 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 3767 Pd., uldne Manufakturvarer 2178 Pd., Kaffe 4306 Pd., Olier 7925 Pd., Salt 71,130 Pd., Sukker 2624 Pd., Stenkul 1,090,297 Pd., Kokes og Cinders 163,699 Pd., Metaller og Metalvarer 82,439 Pd. samt Tømmer og Træ 1244 Clstr. og 1853 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 1700 Td. Kartofler. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 1057 Pd. Flæsk, 54,072 Pd. Kød, 1002 Td. Smør, 3338 Snese Æg, 1017 Stkr. Hornkv. og Kalve, 2886 Stkr. Faar og Lam.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 18 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 327 Tons, deraf 1 Dampskib paa 3 T. og 6 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 52 og udgik 59 Skibe med henh. 1824 og 138 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 66 og udgik 102 Skibe med henh. 1827 og 2042 T. Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 19,737, Krigsskatten af Vareindførselen 196 Kr., i alt 19,933 Kr. (1044 Kr. mindre end i 1897).

I Løgstør holdes aarl. 5 Markeder: 1 i Apr. med Kreaturer og 1 i Juli, Sept., Okt. og Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Lørd., sidste Tirsd. i hver Maaned med lev. Kreaturer.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Maskinfabrik og Jærnstøberi (Aktieselskab, opr. 1897; 23 Arbejdere), 1 Dampfarveri og -Væveri (10 Arbejd.), 1 Svineslagteri m. m.

I Løgstør udkommmer 1 Avis: „Løgstør Avis”.

Kreaturhold 1898: 78 Heste, 95 Stkr. Hornkv. (deraf 91 Køer) og 29 Faar, 63 Svin og 14 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver og Herredsfoged og Skriver i Aars og Slet Herreder, og et Byraad, der bestaar af 7 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Skolevæs., d) for Fattigvæs., e) for Alderdomsunderst., f) for Gader og Veje, g) for Vandværket.

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,119 (deraf Grundsk. 319, Hussk. 889, Formue- og Lejlighedssk. 21,911), Indtægt af Aktiver 5569, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 2419, Afgifter efter Næringsloven m. fl. 1653 Kr.; Udgifter: Tilskud til Amt 1457, Byens Bestyrelse 954, Fattigvæs. 6271, Alderdomsunderst. 5795, Skolevæs. 5289, Bidr. til Realskolen 1000, Gader og Veje 2100, Brand- og Politivæs. 1764, afløst Højtidsoffer 1025, Kirkeudgifter 800, Bidr. til Jærnbane 1334, til Sygehus 750, til Vandværksanlæg 27,547 Kr. Byen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 56,934, i faste Ejendomme uden Udbytte 120,722 og i Ejendomme med Udbytte 25,000 Kr., samt skyldte bort 54,079 Kr. Legatbeløb under Kommunen: 11,000 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 5,8 pCt.; den anslaaede Indtægt var 641,900 Kr., deraf var skattepligtig Indt. 470,550 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset og i Sygehuset, Borgerskolen, Fattighuset, Vandværket, et Sprøjtehus samt en Del Grunde i Byen og paa Markjorderne (omtr. 60 Td. Ld.).

Byen har en Politibetjent og to Patrouillebetjente. Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Brandassistent og deles i en Sluknings-, en Rednings- og Nedbrydnings- samt en Ordensafdeling; 3 Sprøjter.

I Banken for Løgstør og Omegn (opr. 9/10 1891) er Aktiekapitalen 100,000 Kr.; 31/12 1898 var Folio- og Indlaanskontoen 569,999, Vekselkontoen 408,567 Kr. — I Løgstør Bys og Omegns Sparekasse (opr. 16/12 1865) var 31/12 1898 Sparernes Tilgodeh. 1,520,078 Kr., Rentef. 3 2/5 pCt., Reservef. 169,131 Kr., Antal af Konti 1846. Desuden er der en Filial af Landbosparekassen i Aalborg.

Byen har 3 Havne: den 1852 anlagte Vesterhavn, 8990 □ Al., indtil 11 F. dyb, Bolværkslængde 481 Al., Fiskerhavnen, 1185 □ Al., 7 F. dyb, Bolværkslængde 127 Al., og Østerhavnen, 1222 □ Al., 4 F. dyb, Bolværksl. 131 Al., de to sidste anlagte omtr. 1820. Havnepladsens Størrelse er 34,000 □ Al. Desuden er der i hele Byens Længde langs Fjorden Stenbolværk med Dossering og to Anlægsbroer, en mellem Øster- og Fiskerhavnen, 65 Al. lang, og en for Dampskibe. Ø. for Vesterhavnen er i 1897 indrettet en Skibstømrerplads og Ophalingsbedding, hvor Skibe med indtil 9 F. Dybtgaaende kunne tages paa Bedding. Havneudvalget bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 valgte Medlemmer; tillige er ansat en Havnefoged. Havnen ejede ved Udg. af 1899 en Kapital paa 1000 Kr. og havde en Kassebeholdning af omtr. 9200 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge var 1899 6913 Kr. Ved Havnen er ansat 3 Lodser og 1 Reservelods, der lodse mod Ø. til Aalborg, mod V. til alle Pladser ved Fjorden.

For at lette Sejladsen mellem den østl. og vestl. Del af Limfjorden, der i høj Grad besværliggjordes ved den Sandbarre, som 1/2 Mil V. for Løgstør adskiller det dybe Løb mellem Aggersborg og Løgstør fra Løgstør Bredning, og som kun har 3-4 F. Vand, gravedes 1856-61 for en Bekostning af 400,980 Rd. (hvoraf Staten udredede 2/3, medens 1/3 fordeltes paa de tilstødende Landdistrikter og Købstæder) gennem det faste Land paa Fjordens sydl. Bred fra et Punkt lige V. for Løgstør til Stengrunden Lendrup Rev Fred. VII’s Kanal eller Løgstør Kanal (indviet 13/7 1861). Den er omtr. 7000 Al. lang, 9 1/4 F. dyb og 75-90 F. bred og har ved hver Ende et Havnebassin af samme Dybde, for at Skibe kunne vente, naar der er Skib i Kanalen. Udgiften ved Kanalen i Finansaaret 1899-1900 var 24,151 Kr., Indtægten omtr. 30,085 Kr. Langs Kanalens Sider gaar en Trækvej; tæt V. for Løgstør er der ved Kanalfogedboligen en Jærnsvingbro over Kanalen. Ifl. Lov af 26/3 1898, hvorved Staten bevilgede indtil 1,6 Mill. Kr. til et Sejlløb med 13 F. Dybde fra Egholm til Løgstør Bredn., sker der dog nu en Udgravning af den ovennævnte Sandbarre (ventes færdig i 1900).

I gejstlig Henseende danner Løgstør eet Pastorat med Kornum og Løgsted Sogne.

Løgstør hører til 7. Landstingskreds og Amtets 5. Folketingskreds, Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistrikt og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskr.’ Lægd 347a og er Sessionssted for Lægd. 347-58, 363-65, 368-69 og 372-74.

Ved Toldstedet er ansat en Toldforvalter og 2 Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester og en Ekspedient, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer. Der er privat Telefon.

Løgstør er Endepunkt for den 1893 aabnede Statsbane Hobro-Løgstør (se under Hobro). I Løgstør solgtes i Driftsaaret 1898-99 13,051 Billetter; der afgik 2450 og ankom 1834 Tons Gods. Løgstør staar i Dampskibsforbindelse med Byerne ved Limfjorden.

Historie. Løgstør (ɔ: Løgstedøre) var fra først et Fiskerleje, senere en Handels- og Ladeplads, hvor der allerede 1523 var Toldsted. Den fik dog først Betydning i den nyere Tid ved sit Sildefiskeri og gjorde Aalborg en Del Afbræk ligesom de andre Smaabyer ved Limfjorden; 3/7 1598 blev der paa Grund af Klager fra Aalborg nedlagt kgl. Forbud mod, at den drev Købmandshandel med Korn, Kramvarer osv.; ligeledes var det Aalborg, der fik forpurret, at den blev Købstad, da den 1752 søgte om det (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 435). D. Atl. (V S. 15) kalder den 1769, da den havde 392 Indb., „en liden Flække, som ingen Købstadsprivilegium har, endskønt den af nogle kaldes Købstad formedelst Konsumptionen og den Losse- og Ladepladsrettighed, som den har. Vel siges Byen at have haft et gammelt Frihedsbrev paa at drive Handel, hvilket i Ildebranden 1747 skal være blevet fortæret, men de nuv. Indb. vide dog ej at gøre retskaffen Rede derfor”. Foruden 1747 havde den en voldsom Ildebrand 1751. I 19. Aarh. var Aggerkanalens Aabning den til Skade, baade fordi Sildefiskeriet for største Delen ophørte, og Sejladsen paa Fjordens østl. og vestl. Del, ved hvilken Byen tjente en Del ved at lægte Skibene over de lave Grunde, tog af. De forbedrede Forhold ved Havnen og Sejladsen paa Fjorden sammen med Jærnbanens Aabning have imidlertid i de senere Aar bragt Byen et godt Stykke frem. Ifl. Lov af 7/4 1899 er Løgstør bleven Købstad fra 1/1 1900.

I Løgstør er Astronomen og Fysikeren Peder Horrebov født 14/5 1679.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Løgstør_Sogn&oldid=6938"