Levring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Levring sogn er et sogn i Ikast-Brande Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Kjellerup Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Lysgård Herred Viborg Amt. I sognet ligger Levring Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Levring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Levring Sogn omgives af Annekset Hørup, Hinge, Grønbæk, Højbjærg, Elsborg og Sjørslev Sogne. Kirken, mod V., ligger 2 1/4 Mil S. S. Ø. for Viborg. En Biaa til Gudenaa løber her. De højtliggende, temmelig ujævne Jorder ere muldede, lerblandede med Lerunderlag. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Ringkjøbing.

Fladeindholdet 1896: 3535 Td. Ld., hvoraf 1542 besaaede (deraf med Rug 358, Byg 335, Havre 723, Blandsæd til Modenhed 26, Grøntf. 21, Kartofler 38, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 937, Høslæt, Brak, Eng m. m. 807, Have 28, Skov 18, Moser 82, Kær og Fælleder 23, Hegn 10, Heder 13, Veje og Byggegr. 75 Td. Kreaturhold 1898: 357 Heste, 1176 Stkr. Hornkvæg (deraf 808 Køer), 957 Faar, 649 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 195 Td.; 63 Selvejergaarde med 177, 51 Huse med 18 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 878 (1801: 446, 1840: 587, 1860: 713, 1890: 979), boede 1890 i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 675 af Jordbr., 139 af Industri, 16 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Levring, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole (opr. 1897), Andelsmejeri og Telefonst.; Døssing; Midstrup med Missionshus (opr. 1884), Friskole og Sparekasse (opr. 22/12 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 141,506 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef, 9146 Kr., Antal af Konti 418); Hindbjærg med Mølle; Skovsborg med Skole, Fattiggaard (opr. 1879, Pl. for 32 Lemmer) og Mølle; Træholt. Gaarde: Dysbjærggd., Vesterskovgd., Holgersdal, Klausholm (8 1/2 Td. H.), Pinneberg, Rotterdam, Levringgd. (7 1/2 Td. H.), Bukkrog og Skovsborggd., Liseborg, Lillemølle.

Levring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 69. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Flere Vinduer og Norddøren (tilmuret) ere bevarede. I 15. Aarh. tilføjedes Taarnet, af Kvadre og store, røde Mursten; det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet; 1751 blev Taarnet delvis nedtaget og udv. ommuret med smaa røde Mursten; Buen til Skibet blev lukket med en Mur, og den oprindl. Syddør anbragtes i Taarnets Vestmur. Ny Altertavle fra 1881 med et nyere Maleri (1881); den gml., fra 1745, opsat af J. Friedenreich i Stedet for en ældre, der „blev sat i Almind Kirke, i Steden for den, der 21. Juli 1743 befandtes afbrændt, med mere“, hænger i Vaabenhuset. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Ny Prædikestol. Epitafium over Præsten Adam Levin Hammer, † 1736, og Hustru. Ligsten over Præsten Elias Pedersen, † 1594. Den ene Klokke er fra 1474.

Omtr. 1369 levede en Mathæus Petersen de Dyssingh.

Ved Kjeldgaard (i Levring By) har der været en hellig Kilde. — I Teglhøjen S. for Palstrup er der udgravet en Teglovn og fundet Brokker af store, røde Mursten.


Link