Lihme Sogn
Lihme sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rødding Herred Viborg Amt. I sognet ligger Lihme Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Lihme Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Lime Sogn omgives af Rødding, Vejby og Lem Sogne samt Limfjorden (Venø Bugt og Kaas Bredn.). Det vestl. Punkt kaldes Kaashoved. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/2 Mil V. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede; mod S. findes Lerbakker; en Del Hede mod N. V. Mod N. V. ligger den omtr. 100 Td. Ld. store Kaas Sø og den forkrøblede Egeskov Kaas Skov.
Fladeindholdet 1896: 4391 Td. Ld., hvoraf 1563 besaaede (deraf med Rug 277, Byg 195, Havre 641, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenh. 199, Grøntf. 25, Kartofler 68, andre Rodfr. 149), Afgræsn. 729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 747, Have 23, Skov 197, Moser 21, Kær og Fælleder 211, Heder 654, Stenmarker 34, Veje og Byggegr. 112, Vandareal m. m. 100 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste, 976 Stkr. Hornkv. (deraf 519 Køer), 1415 Faar, 651 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 40 Selvejergaarde med 141, 59 Huse med 27 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 772 (1801: 325, 1840: 445, 1860: 477, 1880: 656), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhv.: 18 levede af immat. Virksomh., 548 af Jordbrug, 50 af Fiskeri, 75 af Industri, 11 af Handel, 26 af forsk. Daglejer virksomh., 30 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lime med Kirke, Missionshus (opført 1889) og Skole; Aalbæk med Præstegaard og Skole; Smedemark; Vadum; Sønderhede. Vester- og Øster-Hærup, Gaarde. Nørrehedemark, Huse. Hovedgaarden Kaas har 26 Td. Hrtk., 1016 Td. Ld., hvoraf 87 Eng, 145 Skov, 130 Mose og Oredrev, 266 Hede, Resten Ager; 3 1/2 Td. Hrtk. Fæstegods. Andre Gaarde: Nørrehede, Sindinggde., Vandborg, Bavnsgd., Trærup.
Lime S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Ringkjøbing Amts 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 306. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kaas.
Den anselige og mærkelige Kirke, indviet til St. Vincentius, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Forhal mod V. med Taarn og Vaabenhus mod S. Skib, af raa Granit, Kor med Apsis og Forhal, af Granitkvadre, ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant, under Forhallen Dobbeltsokkel. Apsis er smykket med Lisener; men ejendommeligst er Forhallen, hvis særlig tykke Mure maaske have været bestemte til at bære et oprindl. Taarn; fra Forhallen, hvis Ydermure smykkes af Pilastre og Rundbuefriser med Mandehoveder, fører en stor Rundbue mod Ø. ind til et i sin Tid værende smalt Rum, fra hvilket atter to Rundbuer, som i Midten hvilede paa en Pille, førte ind til Skibet; det smalle Rum har maaske baaret et Galleri. Enkelte oprindl. Vinduer (et i Korrundingen bruges endnu), Korbuen og begge Døre samt en Dør paa Korets Sydside ere bevarede; den rigt udsmykkede Norddør og Døren i Koret, med mærkelig Ornamentik, ere tilmurede. Skibet har højt Bjælkeloft, Koret og Forhallen senere indbygg. Hvælvinger. Paa Korets udv. Hjørner sidde to stærkt fremspringende Dyrefigurer af Sten. De senere Tilbygninger, Vaabenhuset (tidligere Gravkapel; paa Nordsiden af Kirken har der været et i 18. Aarh. nedbrudt Vaabenhus), vistnok fra Middelalderens Slutn., og Taarnet, der er bygget over Forhallen, ere af røde Mursten; det sidste har rigt udsmykket Nordgavl; paa Nordgavlen staar: 1789. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Sjælden romansk Granitdøbefont med figurlige Fremstillinger.
Kaas er Stamsædet for Adelsslægten af s. Navn. Paa Erik Glippings Tid nævnes Jens Nielsen af K., der endnu levede 1320. 1408 nævnes Jens Kaas til K., med hvis Datter Gaarden kom til Thomes Jensen og med deres Datter igen til Christen Hvas 1492. I Skipper Klements Fejde blev K., der da tilhørte Jens Hvas (se om ham S. 581), nedbrændt. Jens Hvas’ Søn Christen H. døde ugift 1565, hvorefter K. tilfaldt hans Farsøsterdatter Inger Gundesdatter, Mikkel Nielsens Efterlev., hvis Søn Jens Hvas arvede den († 1602). Sønnen Chrf. H. solgte 1630 K. til Niels Krag, † 1650, efter hvem den kom til Sønnen Oberst Mogens K., † 1676, og dennes Sønner Niels, Otte, Arent og Mogens K., hvilke 1694 solgte den til Etatsr. Chrf. Bartholin, † 1714; hans Enke Mariane Grove døde 1733, og Sønnen Konferensr. B. solgte 1745 K. for 12,200 Rd. D. C. til Assessor Jens de Hofman, † 1785. Han oplod den (28, 69 og 211 Td. H.) 1769 for 24,000 Rd. til sin Svigersøn, Assessor Matth. Vandborg, † 1796, hvorefter K. blev solgt for 57,700 Rd. til Raadmand Wissing, Forpagter Herschend og Prokurator Roedsted, der 1798 solgte den (28, 14 og 2 Td. H.) for 16,500 Rd. til Vandborgs Svigersøn Erh. Colding, † 1836. Hans Son H. C. overtog den for 24,000 Rd.; efter hans Død gik den 1879 over til Søstersønnen, den nuv. Ejer, E. C. Kallerup. — Hovedbygningen, tæt ved Limfjorden, er opf. 1635 af Niels Krag (Aarst. og hans og Hustrus Vaaben staa over Indgangen) af røde Sten i to Stokv. med hvælvede Kældere; paa det nordøstl. Hjørne skal have staaet et Taarn, hvoraf Muren endnu bærer Spor; ved Aar 1700 blev den „moderniseret“; 1879 restaureredes den saa vidt mulig i gml. Stil; Stuerne have Bjælkelofter; i Salen et Oliemaleri, efter Sigende af Fru Hofman. Bygningen skal være opf. paa s. Sted, hvor den efter Grevens Fejde byggedes. Før den Tid laa Gaarden noget østligere i Haven, hvor den nuv. Ejer har ladet Grunden undersøge og fundet tykt Murværk paa Granitfundament; en Del af de tilhugne Granitkvadre findes i den nuv. Bygning. Der er Rester af Grave. Ladegaarden er af Egebin-dingsværk fra 18. Aarh.
I D. Atl. (IV S. 737) omtales en Gaard tæt ved Kirken, Limegaard, som da var Bondegaard, men tidligere skal have været en anselig Bygning, maaske en Lyst- eller Avlsgaard for de viborgske Kanniker. Lime Kirke underlagdes 1176 Domkapitlet.
Ved Aalbæk er der fredlyst 2, ved Kaas 16 Gravhøje.
