Lydum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Lydum Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Lydum Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles i perioden 1632-1683 med Lønne Sogn og fra 1683 med Nørre Nebel Sogn


  • 1554 Ib Pedersen
  • 1584 Søren Jensen
  • 1608 Peder Poulsen
  • 16?? Laurits Sørensen Barfoed
  • 1653 Jens Sørensen Ravnsøe
  • 1677 Laurits Lambertsen Barfod el. Thorstrup
  • 1681 Christen Lauritsen Bang
  • 1689 Henrik Hansen Schnell (Snel)
  • 1718 Mikkel Pedersen Engel
  • 1741 Henrik Hansen Wassard
  • 1764 Niels Christensen Holst
  • 1782 Mourits Høyer
  • 1818 Frederik Bloch
  • 1844 Jacob Stampe
  • 1870 Rasmus Rasmussen



Følgende beskrivelse af Lydum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lydum Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til N.-Nebel, omgives af dette, Lunde og Kvong Sogne samt Ringkjøbing Amt (N.-Horne Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 2 3/4 Mil N. N. V. for Varde. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og sandede, med nogle Hedestrækninger mod N. Ø. Af Plantager nævnes: Lydum Pl., 125 Td. Ld., anlagt 1884, og Nørre-Lydum Pl., 102 Td. Ld., anl. 1898. Gennem Sognet løber Lydum Aa.

Fladeindholdet 1901: 2416 Td. Ld., hvoraf 715 besaaede (deraf med Rug 177, Byg 117, Havre 251, Boghvede 49, Blands. til Modenh. 29, Grøntf. 10, Kartofler 44, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 732, Høslæt, Brak, Eng m. m. 412, Have 9, Skov 146, Moser og Kær 18, Heder m. v. 350, Veje og Byggegr. 26, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 674 Stkr. Hornkv. (deraf 353 Køer), 637 Faar, 231 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 105 Td.; 36 Selvejergde. med 85, 45 Huse med 18 Td. Hartk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 393 (1801: 292, 1840: 381, 1860: 389, 1890: 411), boede i 81 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomhed, 327 af Jordbr., 38 af Industri, 6 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks. og 31 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Lydum (c. 1340: Liodium), delt i Nørre- og Sønder-L., med Kirke, Skole, Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.; Rærup. Lydumgaard har c. 4 Td. H., 90 Td. Ld. (30 Hede, Resten Ager og Eng). Raskgd.; Birket, Gde. med Købmandshdl.; Lykkegd.; Frisgd.; Nørgd.; Østergd.; Hekkenfeld, Gd.; m. fl.

Lydum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 47. Lægd. Kirken tilhører de tiendepligtige Hartkornsejere.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Tuf paa Dobbeltsokkel af Granit med Skraakant. Senere er der indblandet Mursten i Bygningen. Skibet har Bjælkeloft, Koret Hvælving. Taarnet, med Hvælv., og Vaabenhuset ere senere Tilføjelser. Kirken fik nye Vinduer 1902 (Arkitekt: Magdahl Nielsen). Ny Altertavle med et Maleri af Anker Lund (Christus i Emaus) blev skænk. 1886; den gl. Altertavle fra c. 1600 findes i Kirken. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Præstestol fra 1597. Et Maleri (Christus og Synderinden) af P. Riber blev skænket til Kirken 1903. Taarnrummet har været Begravelse for Ejere af Lydumgd. Klokken fra 1566, er fra St. Nicolai Kirke i Varde. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 164 flg. og T. 61-63).

Lydumgaard er en meget gammel Herregaard, der ved 1416 ejedes af Niels Thomesen (Lange), derpaa af Sønnen Hr. Gunde Nielsen, † 1477, hans Søn Hr. Niels Gundesen, † 1511, og hans Søn Hr. Thomas Nielsen, † 1521; hans Enke Else Thott døde 1550, men Datteren Ides Mand Henning Qvitzow til Sandager nævnes 1541 til L. († 1369). Hendes Søster Margrethes Datter Kirsten Lindenov bragte L. til sin Mand Sten Bille, der 1574 mageskiftede den til Kronen, som atter 1575 mageskiftede den til Christen Henriksen Vind (se S. 418), † 1589; hans Enke Kirsten Kruse bragte L. til sin 2. Mand Erik Krag, † 1606; hans Søn Christen K. døde 1645, og Sønnen Erik K., Oversekretær og Gehejmerd., solgte 1652 L. til Christen Lange til Hesselmed, hvis Arvinger, deribl. Jørgen Rostrup (g. med Datteren Anne Lange), † 1672, ejede den, indtil den (36 Td. H.) 1687 blev skødet til Peder Klemmensen, Forvalter paa Viumgd.; Enken Karen Christensd. Vodde bragte den til sin 2. Mand Jørgen Jensen Bramming, der blev dræbt 1702 af sine Bønder (se Saml. t. j. Hist. 2. R. III S. 299 flg.); paa Aukt. 1707 lod Arvingerne den sælge (30, i alt 147 Td. H.) for 5878 Rd. til Regimentsskriver Anders Hansen Rask, som 1711 skødede den (39, i alt 242 Td. H.) til Regimentsskriver Andr. Fr. Opitz, og han skødede den (30, Mølle 9, Tiende 13, Gods 136 Td. H.) 1725 for 8700 Rd. til Peder Sørensen Holst († 1732), hvorpaa den ved Aukt. 1733 købtes for 7530 Rd. af Major Frands Didr. Blome, † 1757; den købtes da paa Aukt. 1758 for 16,000 Rd. af Kapt. Ulr. Ad. de Trappaud, senere Oberstlieutn., til Refstrup, som 1773 skødede den for 5600 Rd. til Købmd. Hans Vindfeld, † 1778. Han (eller maaske alt Trappaud) bortsolgte Godset og udparcellerede Hovedgaarden; hans Enke solgte Hovedparcellen 1781 for 6300 Rd. til Hans Kruse († 1811) paa Hvolgd. og Peter Joh. Bøtker; den første, der blev Eneejer, udstykkede den endnu mere. Nuv. Ejer er Jacobus Riis. — Hovedbygningen, som har været omgiven af dobbelte Grave, bestod 1769 af 4 Længer af Bindingsværk paa grundmuret Fod; nu ere de helt grundmurede.

I Lydum Plantage er der fredlyst 2 runde Gravhøje og en 170 F. lang Langhøj.

Lydum var tidligere et eget Pastorat, der ved Reskr. af 18/6 1632 og 17/7 1633 fik Lønne, som ogsaa indtil da var et eget Pastorat, til Anneks; ved Reskr. af 17/4 1683 blev Lydum Anneks til N.-Nebel, medens Lønne alt 1681 var blevet annekteret til Henne.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Lydum_Sogn&oldid=4433"