Mårslet Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Mårslet Sogn et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Mårslet Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1584 Christen Lauritsen
  • 1610 Mikkel Nielsen
  • 1619 Laurits Mikkelsen
  • 1642 Rasmus Nielsen
  • 1690 Mads Hansen Bergenhammer (egentligt Hammer)
  • 1721 J. M. Bergenhammer
  • 1727 Ole Danielsen Winther
  • 1756 Christian Frederik Brandt
  • 1789 Mathias Christian Brandt
  • 1836 Johan Ernst Heilmann
  • 1841 Jacob Michael Frederik Budtz
  • 1871 Niels Bygom Krarup

Følgende beskrivelse af Mårslet Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Maarslet Sogn omgives af Holme, Tranbjærg, Tiset, Malling og Beder Sogne samt Kattegat. Kirken, noget vestl., ligger over 1 1/4 Mil S. S. V. for Aarhus. De overvejende højtliggende, snart bakkede, snart jævne Jorder ere lerede og muldede med Underlag af Ler. En Del Skov (Storskov, Hørret Sk., Enemærket, Dyrehave, m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Horsens og Hads-Ning Hrdr.’s Banen.

Fladeindholdet 1896: 4428 Td. Ld., hvoraf 2342 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 378, Byg 515, Havre 823, Blandsæd til Modenhed 121, Grøntf. 113, Kartofler 26, andre Rodfr. 303), Afgræsn. 391, Høslæt, Brak, Eng m. m. 985, Have 60, Skov 516, Moser 30, Kær 4, Hegn 17, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 315 Heste, 1672 Stkr. Hornkv. (deraf 1183 Køer), 480 Faar, 1358 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 413 Td.; 81 Selvejergde. med 383, 104 Huse med 30 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1298 (1801: 578, 1840: 791, 1860: 1037, 1890: 1262), boede i 231 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 141 levede af immat. Virksomhed, 756 af Jordbr., 1 af Fiskeri, 179 af Industri, 24 af Handel, 94 af forsk. Daglejervirks., 41 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Maarslet (Over- og Neder-M.; 1360: Mordslet) med Kirke, Præstegd., Skole, Børnehjem (opr. 1889), Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 31,544 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3012 Kr., Antal af Konti 233), Andelsmejeri (Kildevang), Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition; Testrup med Folkehøjskole (opr. 1866; se J. Nørregaard, T. Folkehøjsk. 1866-91, Kbh. 1891), Forsamlingshus og Teglværk; Obstrup; Højballe; Hørret med Skole; Langballe med Skole. Hørretlykke og Moesgaard, Huse. Hovedgaarden Vilhelmsborg, under Baroniet af s. Navn, har 80 1/8 Td. A. og Engs Hrtk. og 10 Td. Skovsk., 1221 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 563 Skov (363 i Beder og Malling S.), Resten Ager; ved Gaarden et Turbineanlæg. Til Baroniet Vilhelmsborg hører i alt 247 1|2 Td. H., hvoraf fri Jord 65 3/4, indtaget til Skov 4 1/2, Bondergods 6 2/8, Kirke- og Kongetiende 155 Td.; i Bankaktier 10,200, i Fideikommiskapitaler omtr. 733,500 Kr. Hovedgaarden Moesgaard har 52 Td. H., 1000 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 300 Skov, 230 inddæmmet Land (ved Norsminde, Saksild S.), Resten Ager. Tranbjærggaard har 12 7/8 Td. H., 124 Td. Ld., hvoraf 4 Plantage, Resten Ager; 1 Hus. Stenegegaard. Frederiksdal, Skovriderbolig. Skovmølle, Vandmølle.

Maarslet S., en egen Sognekommune, hører under Ning Hrd.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 232. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Vilhelmsborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis Underrum (med fladt Loft) har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Munkesten, tilføjedes. Taarnets Overdel er ombygget (vistnok 1779). Altertavle med et Maleri (Christus hos Martha og Maria) fra 1888 af A. Dorph, skænket af Baron C. Güldencrone (den gamle Altertavle er i Aarhus Museum). Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver og Mandehoveder. Prædikestol fra 1603 i Renæssancestil. Epitafium over Sandemand Peder Nielsen (Oldefader til Biskop Testrup i Aalborg) og Hustru Ingeborg Pedersd. Fogt, opsat af Sønnen Rasm. Pedersen Testrup, Borger i Aarhus, 164., Mindetavle over Præsten Mads Bergenhammer, † 1727, med Hustru og Børn. I det 4 Al. høje, af raa Granit opf. Kirkegaardsdige er indmuret en middelalderlig Ligsten med Korsfigur og Indskriften: Hulda.

Vilhelmsborg hed oprindl. Skumstrup; 1486 nævnes en Væbner Orm i S., senere Per Ebbesen Galt († 1548). I Slutn. af 16. Aarh. kom S. til Familien Friis (med et Egern i Vaabenet); 1625 skrev Niels F. sig til S.; hans Søn Mogens F. gjorde S. til et anseligt Gods, men solgte 1662 S., Moesgd. og Østergd. til Vilh. Marselis († 1683), der 18/9 1673 fik S. ophøjet til et Baroni under Navnet Vilhelmsborg samtidig med, at han selv blev adlet som Güldencrone. Efter hans Død gik Baroniet i Arv til hans Søn, Stiftamtmd. Chr. G., † 1746, Amtmd. Matth. G., † 1753, Gehejmer. Chr. J. Fr. G., † 1788, Stiftamtmd. Fr. J. Chr. G., † 1824, som købte Marselisborg, Kmhr. O. C. L. G., † 1863, Kmhr. C. G., † 1895. Den nuv. Besidder er Hofjægerm. O. T. C. Baron Güldencrone. — Hovedbygningen, der ligger i Udkanten af en Skov paa en Bakke, ved hvis Fod løber en Bæk, er opf. 1843-45 i to Stokv. (hvidkalket), af Baron Ove Güldencrone, der ogsaa anlagde en smuk Have og gjorde store Forbedringer ved Godset. Ladegaarden er genopf. efter en Brand 1855.

Moesgaard var siden Midten af 16. Aarh. forenet med Østergd. (se S. 155) og Skumstrup, og efter at denne var bleven Baroni, vedblev M. at være Allodialgods til Baroniet. 1748 havde den 20 Td. H., ufri Jord 30, Tiender og Gods i alt 322 Td. H. Efter Baron Chr. Fr. Güldencrones Død 1788 blev hans Bo erklæret fallit, og M. solgtes 1789 ved Aukt. til hans ældste Søn Fr. J. Chr. G. til Vilhelmsborg for 39,000 Rd., hvortil den paa Gaard og Gods hæftende Gæld beløb sig; ogsaa hans Formuesomstændigheder vare i Uorden, og 1822 blev M. ved Aukt. solgt for 55,100 Rd. til Statskassen, medens Güldencrone forpagtede Gaarden og døde her 1824; 1838 blev M. for 110,000 Rd. solgt til Ejeren af Constantinsborg, H. C. O. Møller, og Overretsprokurator T. Chr. Dahl († 1872), senere Stiftamtmd., som 1844 blev Eneejer. Nu ejes den af hans Enke, Kmhrinde E. E. Dahl. — Hovedbygningen, i den sydl. Udkant af Moesgaard Storskov, i 2 Stokv. af Grundmur, er opf. i 2. Halvdel af 18. Aarh.

Johan Lunov af Maarslet nævnes 1486 og Mads Nielsen af „Hørit“ 1473. — Testrup er vistnok det Thyristhorp og Thiræsthorp, der i 14. Aarh. siges at ligge i Holme Sogn.

Et Hospital, som oprettedes 1684 af Vilh. Güldencrones Enke Regitze Sophie Vind med et Hus ved Maarslet Kirke for 10 fattige Kvinder, nedlagdes 1831 og er nu Fattighus.

Ved Langballe skal der ifl. D. Atl. have staaet en Kirke eller et Kapel, efter hvilket endnu dengang en Gaard kaldtes „Kapel-Præstegaard“ og dens Beboer „Kapelspræst“. Der findes endnu Fundamenter af Kapellet, og en lille Bæk der kaldes Kapelbæk.

Indtil Slutn. af 16. Aarh. bestyredes Maarslet Sognekald fra Aarhus.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Mårslet_Sogn&oldid=8303"