Mårup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Mårup Sogn, et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Mårup Kirke og Lønstrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Rubjerg Sogn

  • 1537 Eskil . . .
  • 1550 Niels Terkilsen el. Torkilsen
  • 1568 Jens Andersen Wrensted
  • 1571 Morten Christophersen
  • 1599 Mads Christensen
  • 1629 Oluf Danielsen Chrysostomus
  • 1637 Jacob Christensen Wordingborg
  • 1652 Jacob Nielsen Børglum
  • 1655 Mourits Christensen Sæbye
  • 1658 Peder Christensen Olsdorf el. Olsdorph el. Olstrup (Vendalinus)
  • 1686 Peder Hermansen Sæbye
  • 1704 Poul Nielsen Friis
  • 1744 Christen Christensen Schmidt
  • 1761 Hans Jørgen Mortensen Koefoed
  • 1774 Claus Pedersen Mønnich (Møinichen, Mønich)
  • 1815 Frederik Michael Lund
  • 1828 Mathias Anchersen Kirkebye
  • 1836 Ludvig Selchau
  • 1852 Laurits Kjellerup Kold
  • 1860 Johan Daniel Ludvig Rybsahm

Følgende beskrivelse af Mårup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Maarup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Rubjærg, omgives af dette, Vennebjærg og Skallerup Sogne samt Skagerak. Kirken, mod V. i Klitten, ligger 1 1/2 Mil V. for Hjørrring. De noget højtliggende Jorder, der falde brat af til Havet indtil noget N. for Lønstrup, ere overvejende sandmuldede, til Dels dækkede af Klit mod V.

Fladeindholdet 1896: 1345 Td. Ld., hvoraf 334 besaaede (deraf med Rug 95, Byg 37, Havre 96, Spergel 10, Blandsæd til Modenh. 63, Grøntf. 6, Kartofler 19, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 130, Have 5, Moser 4, Heder 328, Stenmarker 200, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898: 57 Heste, 224 Stkr. Hornkv. (deraf 138 Køer), 484 Faar, 124 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 38 Td.; 14 Selvejergaarde med 29, 45 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 440 (1801: 179, 1840: 267, 1860: 447, 1880: 406), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomh., 94 af Jordbr., 202 af Fiskeri, 43 af Industri, 38 af Handel, 10 af Skibsfart, 7 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet den enligt beliggende Maarup Kirke (1374: Mathorp) og Byen og Fiskerlejet Lønstrup (1468: Løthenstorp) — 1. Feb. 1890: 61 Huse og 299 Indb. (1801: 123, 1840: 126, 1860: 234, 1880: 309) — med Strandkontrolstation, Redningsstation (opr. 1852), Fare-Signalstation for Fiskere, Telegraf- og Kysttelefonstation, Gæstgiveri, Badehotel, Mølle og Fællesmejeri. Vester-Vidstrup og Maarupgd., Gde. og Huse. Klithuse og Lønstrup Klitmark, Huse. Havregaard.

Efter Fiskeriberetn. for 1897—98 var der i Lønstrup 100 Fiskere, der havde 1 Kutter, 3 Dæksbaade, 8 aabne Havbaade og 41 mindre Baade, og som fiskede for en Værdi af 33,867 Kr. (særlig Torsk, Kuller og 23,500 Stkr. Hummer).

Maarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 500. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sejlstrupgaard.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid, væsentlig af store, røde Mursten med indblandede smaa Rullesten og Granitkvadre. Nordmuren er udstyret med Lisener og Rundbuefrise, særligt smukt paa det velbevarede Kor, paa hvilket ses et rundbuet, tilmuret Vindue. Kirkens Sydside er ombygget 1787. Det i den senere Middelalder tilbyggede Vaabenhus er af store Mursten. Der ses Spor af et nu nedbrudt Taarn mod V. Kirken har Bjælkeloft; Korbuen er bevaret. Ny Altertavle med to udskaarne Træfigurer (Maria og St. Anna) fra den gamle katolske Tavle. Smuk romansk Granitdøbefont med Planteslyngninger. Prædikestol i Renæssancestil fra Slutn. af 17. Aarh. Klokken, fra 1537, har Indskr.: „ihelp + gesus + maria“. I Kirken er af den britiske Regering opsat en Marmormindetavle over engl. Officerer og Sømænd, der druknede ved Strandingen af Krigsskibet Crescent 1808 samt St. George og Defence 1811, og som ere begravede i en Fællesgrav paa Kirkegaarden. — I Nærheden af Kirken en Sten til Minde om Chr. IX’s Besøg 1871.

Lønstrup ligger mellem Klitterne i en Dalfure ved en lille Bæk, som ved et Uvejr 11/8 1877 forvandledes til en rivende Strøm, der i Løbet af et Par Timer førte store Masser af Jord med de derpaa staaende Huse og Træer ud i Havet (se Ill. Tid. XVIII S. 531). — Om en stor Forretning i L., der drev „Nordstrandshandel“, ɔ: Handel med Norge, fra 1820’erne til op i 1870’erne, se Saml. til j. Hist. 2 R. IV S. 432.

I Lønstrup laa i 15 og 16. Aarh. en Hovedgaard; 1344 nævnes Niels Jensen af „Lotenstorp“, 1436—86 Knud Jensen (Rotfeld) af L. og 1500—43 dennes Søn Thomes Knudsen i L.



Eksterne Link