Mønsted Sogn
Mønsted sogn er et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Fjends Herred Viborg Amt. I sognet ligger Mønsted Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Mønsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Mønsted Sogn, Anneks til Davbjærg, omgives af dette, Smollerup, Feldingbjærg, Gammelstrup og Borris Sogne samt Nørlyng Hrd. (Ravnstrup og Finderup S.). Kirken, mod N. V., ligger 1 3/4 Mil V. for Viborg og 2 1/4 Mil S. Ø. for Skive. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med en betydelig Del Hede. Mønsted Plantage, 360 Td. Ld. Rosborg Sø er udtørret. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 5269 Td. Ld., hvoraf 1469 besaaede (deraf med Rug 439, Byg 110, Havre 630, Boghvede 53, Bælgsæd 5, Spergel 47, Blands. til Modenh. 18, Grøntf. 21, Kartofl. 119, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 1297, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 604, Have 19, Skov 34, Moser 82, Kær og Fælleder 41, Hegn 8, Heder 1623, Veje og Byggegr. 82, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste, 564 Stkr. Hornkvæg (deraf 278 Køer), 1091 Faar, 245 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 116 Td.; 41 Selvejergaarde med 96, 56 Huse med 19 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 632 (1801: 318, 1840: 369, 1860: 498, 1880: 681), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbr., 109 af Industri (deraf 63 af Kalkbrænderi), 9 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Mønsted, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Kro, Mølle og „Mønsted Kalkværker og Fabrikker“; Toftum med Teglværk; Gundelund. Krogsgaarde; Mørupgde. (1472: Mørdrup); Mølgde; Bryrupgde. med Vandmølle; Rosgde. med Skole; Kovstrupgd., Rosborggd., Tovgd., Møgelbjærggd., Langskovhus, Gd.
Mønsted S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Viborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 143. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret; Nord- og Østmuren ere omsatte. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten, har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Mursten, er fra ny Tid. I Taarnets og Korets Mure findes bl. a. indsatte to Sten med Runeindskrifter (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 165). Altertavle i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Ligsten over Præsten Fr. Busch, † 1741, med to Hustruer og to Sønner. Klokke fra 14. Aarh. med uforstaaelige Tegn.
Rosborggaard var før en Hovedgaard. 1406 kendtes Hr. Mogens Munk at have det „Slot og Fæste Rotsborg“ tillige med Kolding og Bygholm i Forlening. Mulig er den forbleven hos hans Efterkommere, thi 1578 mageskiftede Fru Karen Gyldenstierne til Boller den til Kronen. 1624 havde Niels Munk den i Brug, og 1637 fik Jesper Lunov Livsbrev paa „en Kronens Gaard i Hald Len kaldet Rodtzborg“. Fornævnte Kapt. Niels Munk (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 225 flg.) boede dog her endnu 1639-40, og ligeledes var den (17 Td. H.) 1663 en Officersgaard, beboet af Preben Banner. 1742 ejedes den (10 og 161 Td. H.) efter Faderen af Hans Hansen Rosborg til Frisholt († 1752), efter hvem den (10, 24, i alt 118 Td. H.) 1753 blev købt for 4414 Rd. af Jonas Aggerholm, († 1783), g. m. Mette Palene Rosborg. Hun solgte 1785 R., Krogsgd. Mølle og Mønsted øde Mølle til Rud. Henr. Linde, † 1788, hvis Enke Aug. Elisab. Lund derefter ejede den.
Holtegaard i Mønsted nævnes 1472. — En Skov Wythogneth i Sognet nævnes 1362.
N. V. for Mønsted ligger den nu omtr. 500 F. lange Grøft Dronning Margrethes Skanse, der er dannet ved at kaste Jorden op til Siderne. Den gaar fra N. Ø. mod S. V. hen imod en Bæk; tidligere skal den have fortsat sig paa den anden Side Bækken over Lundgaards Mark. Grøften er 2 F. dyb.
Ved Møgelbjærg er der fredlyst 1 Gravhøj. — Paa en Holm i Rosborg Sø er der gjort et vigtigt Bopladsfund fra den yngre Stenalder med Stensager og Knogler af Husdyr.
I Davbjærg og Mønsted Sogne forekommer i store Mængder, indtil over 100 F. over Havet, Blegekridt, hvori er blandet Lag af Flint, og som fra ældgammel Tid er udnyttet til Kalkbrænding. Brydningen foregik her tidligere paa en egen, meget ufuldkommen Maade som en Slags underjordisk Bjærgværksdrift, idet man mellem Bankerne gravede Gruber med saa lidt stejle Nedgange som muligt; helst gravede man ind fra Foden af en Bakke, og derpaa fortsatte man med underjordiske Gange, „Kover“ (oftest 6 F. brede og høje), som stadig forlængedes og forgrenedes, undertiden flere 100 F. Inderst inde stod „Huggeren“, som brød Kalken, medens andre bar den ud. Efter et Besøg af Fr. VI 1826 blev der for at forbedre Arbejdsmaaden af Landhusholdningsselskabet 1829-30 anlagt paa Mønsted Mark Frederiks Kalkbrud med 10 Ovne, som blev overladt de tidligere Ejere mod, at disse drev det efter den udarbejdede Plan og under Tilsyn af Selskabet. Nu har man de fleste Steder indført en mere rationel Drift og bryder Kalken i aabne Grave; dog anlægges endnu paa Bunden af Gravene enkelte Kover, hvori Kalken brydes om Vinteren for at undgaa Frosten, der smuldrer den. Mønsted Gruberne overtoges 1872-73 af et Konsortium, der oprettede Mønsted Kalkværker og meget ophjalp Driften; nu ere de indlemmede i det 1891 oprettede Aktieselskab „De jydske Kalkværker“. „Mønsted Kalkværker og Fabrikker“ beskæftige 27 Arbejdere; den aarl. Produkt, er omtr. 16,000 Td. Kalk, foruden omtr. 1 Mill. Pd. pulveriseret Gødningskalk.
