Malt Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Malt Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Malt Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Malt Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Folding Sogn

  • 1574 Søren Hansen Bruun
  • 1609 Hans Sørensen Bruun
  • 1612 Peder Nissen (Nielsen?)
  • 1646 Jacob Pedersen Høst
  • 1648 Jacob Simonsen Seerup (Seirup)
  • 1678 Peder Nielsen Leirskov
  • 1681 Laurits Pedersen
  • 1688 Niels Jessen Roager
  • 1715 Andreas Mathiesen Lange
  • 1733 Niels Jensen Bloch
  • 1744 Peder Mortensen Wibe
  • 1763 Poul Gottfred Jonasen Wissing
  • 1777 Jens Fenger
  • 1793 Mathias Lyne el. Lyhne
  • 1803 Poul Sveistrup
  • 1821 Philip Fuglede
  • 1842 Carl Adolph Tetens
  • 1866 Theodor Julius Dorscheus
  • 1871 Jens Christian Terkilsen


Følgende beskrivelse af Malt Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Malt Sogn omgives af Annekset Folding, Brørup, Læborg og Vejen Sogne samt Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 1/4 Mil N. Ø. for Ribe. De højtliggende, enkelte Steder bakkede Jorder ere dels lermuldede, dels lette, stenede og sandede. En Del Skov (Estrup Sk., Baslund Sk., Skibelund Krat; Skibelund Plantage). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Varde til Kolding og fra Foldingbro til Kolding samt Lunderskov-Esbjærg Banen.

Fladeindholdet 1901: 5432 Td. Ld., hvoraf 2578 besaaede (deraf med Hvede 11, Rug 509, Byg 241, Havre 804, Boghvede 60, Blands. til Modenh. 297, Grøntf. 174, Kartofler 53, andre Rodfr. 428), Afgræsn. 1145, Høslæt, Brak, Eng m. m. 751, Have 76, Skov 386, Moser og Kær 366, Heder 3, Veje og Byggegr. 123,

Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 309 Heste, 1659 Stkr. Hornkv. (deraf 1001 Køer), 374 Faar, 1280 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 224 Td.; 58 Selvejergde. med 191, 134 Huse med 33 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1684 (1801: 347, 1840: 665, 1860: 868, 1890: 1480), boede i 249 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 379 levede af immat. Virksomhed, 696 af Jordbr., 13 af Gartneri, 218 af Industri, 30 af Handel, 74 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Malt Kirke (Sognet nævnes c. 1300 som Moltæ), Præstegaard og Forsamlingshus (opf. 1887) samt Byerne: Maltbæk med Skole og Fattiggaard for M.-Folding Sogne (opr. 1869, Plads for 14 Lemmer); Askov med Valgmenighedskirke (med Præstebolig), Folkehøjskole (se ndfr.), Husflidsskole, Sløjdskole, Skole for Drenge i Overgangsalderen, Væverskole, Forskole, Forsøgsstation ang. Vindkraftens Anvendelse (se S. 799) samt Forsøgsstation for Plantekultur (opr. 1893), og Købmandshdl. m. m. Skibelund, Gde. og Huse, med Fri- og Fortsættelsesskole. Ladelund Landbrugsskole (opr. 1879). Jelshøj Huse. Bavnborg Huse. V.-Havgaardssteder, Huse. Estrupmark, Gde. og Huse, med Skole. Mølbjærg Huse; Stineborg Huse; Søgaardshuse. Hovedgaarden Estrup har 31 3/4 Td. H., c. 710 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 240 Skov, 42 Mose, 11 Veje, 10 Byggegr. og Have m. m., Resten Ager. Andre Gde.: Vinding, Egeris, Bøgestedgd., Grønvanggd., Nørvanggd. og Mølle, Gavnsgd., Stenninggd., Kathrinelund, Christianshøj, m. fl.

Malt S., een Sognekommune med Annekset, hører under Gjørding-Malt Hrdr.’s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 24. Lægd. Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Rest af et Taarn mod V. samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede; Norddøren er tilmur.; Syddøren, i Vaabenhuset, har Søjle paa hver Side og Tympanon med Majuskelindskriften: „Pulsate et apperitur vobis“ (banker og eder skal oplades). Den oprindl. Korbue er forhøjet og sidder skævt til den sydl. Side. Taarnet, af Granit, er ligesom Vaabenhuset (ombyg. 1896) tilføjet i den senere Middelalder; 1686 styrtede en stor Del af Taarnet ned, saa at Resten til Skibets Mur maatte nedtages (ogsaa i et Brev af 1593 meldes, at Taarnet var nedfaldet, ligesom der flere Gange senere tales om Kirkens Brøstfældighed). Da Klokkestablen ved Korets Østende 1880 styrtede ned, hvorved Klokken dræbte Klokkeren, blev der rejst et Klokkespir over Taget. Udsk. Altertavle fra c. 1600 med nyere Malerier; Prædikestol fra 1588. Mærkelig Granitdøbefont med 4 i højt Relief udhuggede kæmpende, mandl. Figurer, de 3 adskilte ved Ornamenter, den 4. ved en Kvinde med et Barn. Udsk. Bill. af St. Christophorus og en Ligsten over Niels Nielsen i Aschoe, † 1776, og Hustru. (Om Kirken se J. Helms, Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 572 flg., og D. Tufstensk. S. 98).

Valgmenighedskirken, N. V. for Askov By og dens Anlæg, er opf. 1899-1900 (indviet 28/1 1900) i romansk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Rolf Schrøder) for c. 27.000 Kr. og bestaar af et treskibet Langhus, hvis Sideskibe ere skilte fra Midtskibet ved Piller, forbundne ved Rundbuer, Kor med Apsis samt højt Taarn med firsidet Spir ved Vestgavlen. Kirken har fladt Loft, i hvilket Felterne mellem de korslagte Bjælker have matte Glasruder. Af Inventariet nævnes det af C. Schrøder dekorerede Alter med Egetræskors med Straaleglorie, Granitdøbefonten og to Messinglysekroner.

Estrup tilhørte 1553 Fru Lene Rosenkrantz, Thomes Juels, 1573 hendes Søn, Chrf. Juel, † 1588 (der lagde en Del af den senere i Svenskekrigen 1657-60 helt ødelagte Estrup By ind under Gaarden), saa dennes Søn Thomes J., † 1647, hans Søstersøn Manderup Abildgaard, 1656, dennes Søn Eggert Abildgaard, der blev ødelagt under Krigen og 1662 maatte skøde E. (46 Td. H.) til Fru Margr. Reedtz, Malte Sehesteds Enke, hvis Søn Claus Sehested solgte den 1695 til Chr. Claudi, og han solgte den og Skodborghus med deres Tilliggende 1698 for 16,350 Rd. til Oberst Ditl. Brockdorff til Hvolgd.; han afhændede den (30, Skodborghus 14 Td. H.) 1701 til Generallieutn. Theod. Levetzau til Oxholm, der 1704 skødede den til Amtsforv. Peter Poulsen, † 1712, hvis Enke Christine Margr. Clasen 1714 ægtede Overførster Hans Bachmann († 1745); han har solgt den til Generalmajor Henrik Scholten, som ejede den 1727; efter hans Død blev den (30, Tiender 123, Gods 278 Td. H., heri medregnet Skodborghus) 1751 solgt for 27,650 Rd. til Kancellird. Fr. Lautrup († 1776), som 1771 skødede den (30, 231 og 103 Td. H.) for 32,280 Rd. til Sønnen Kammerassessor Henr. H. Chr. Lautrup; han fik Lov til at udstykke E. (23 Td. H.) i 42 Parceller (deribl. Kathrinelund, Christianshøj og Estruplund), hvoraf Hovedparcellen skulde være 11 1/2 Td. H.; efter hans Død 1802 gik E. over til Sønnen Laur. Fr. Lautrup († 1838), der 1831 solgte den for 20,480 Rd. til Chr. Termansen, † 1834, hvis Svigersøn H. H. C. Lautrup overtog den for 25,600 Rd.; efter hans Død 1890 gik den for 280,000 Kr. over til Børnene Christiane L., † 1902, og O. Chr. Lautrup, hvilken sidste nu er Eneejer. — Hovedbygningen, som tidligere bestod af 4 sammenbyggede Fløje, er opf. 1721 og bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. af Grundmur med Kvist og Renæssancegavle (nyopførte); Vestfløjen, der har hvælv. Kældere og høje Værelser med Malerier, er dog vistnok langt ældre. Borge- og Ladegaard ere skilte ved Koldingvejen.

Aar 1438 nævnes Askovgaard, som Fru Berte, Lage Knudsens Efterleverske, havde solgt til Ribebispen.

Askov Folkehøjskole („Flors Højskole“) er for saa vidt en Fortsættelse af Landets første Folkehøjskole, den af C. Flor i 1844 anlagte Skole i Rødding i det nordl. Sønderjylland, som denne Skoles Forstander, L. Schrøder og hans to Medlærere efter Krigen i 1864 flyttede deres Virksomhed til Askov, hvor Skolen aabnedes 3/11 1865 under beskedne Forhold i Stuehuset af en nedlagt Gaard, med Vinterkursus for unge Mænd og Sommerkursus for unge Piger; 1878 omdannedes den, hvad Vinterundervisningen angaar, til en „udvidet Højskole“, som nu har baade en mandl. og kvindl. Afdeling og af begge baade et yngre og et ældre Hold (1. og 2. Vinters Lærlinger), i 6 Maaneder, hvis Deltagere have gaaet paa en anden Højskole eller have modtaget anden Undervisning ud over Almueskolen. Skolen tog hurtig til, saa at der allerede 1866 maatte bygges; 1869 opførtes den nye, anselige Hovedbygning, 1872 et Gymnastikhus, 1880 bl. a. et ottekantet Taarn med Murkrans, 1883 den. nuv. Badeanstalt, 1898 en stor Bygning („det hvide Hus“) med Rum til Biblioteket (nu c. 20,000 Bd.), Tegnesal m. m., 1899 en ny Skolebygning (det „røde Hus“) osv. Vinterskolen besøges nu aarl. af 150-180 Elever, den alm. Pigehøjskole om Sommeren af 120-40 Elever; desuden er der Kursus i Sommerhalvaaret for unge Højskolelærere og for Ledere af Gymnastikundervisning; der er foruden Forstanderen 10 faste Lærere og 3 Lærerinder. Ved Fundats af 10/5 1898 blev Skolen en selvejende Institution. — Af de mange ovenn. Institutioner, der ere voksede op i Nærheden af Skolen, maa særlig nævnes Forsøgsstationen for Plantekultur (ledet af Statskonsulent Fr. Hansen) og Forsøgsstationen for Vindkraftens Anvendelse, som er oprettet af den siden 1878 til Skolen knyttede Prof. Poul la Cour; 1891 opførte han med Statshjælp en Forsøgsmølle, 1897 en større Mølle med aarl. Bevilling 12,000, nu 7000 Kr. (P. la Cour, Forsøgsmøllen. Kbh. 1900). Fra Møllen leveres der elektrisk Lys til Skolen og Beboerne af den lille By, der efterhaanden er vokset op omkring den; et Vandværk er sat i Forbindelse med Møllen.

I Skibelund Plantage er der Mindestøtter for Præsten, Orientalisten Jak. Chr. Lindberg, † 1857, rejst 1869, for H. A. Krüger Bevtoft med Bronceportrætmedaillon, rejst 1882 (se Vignetten S. 789), og for Præsten Hans Svejstrup, † 1893, der er født i Maltbæk Præstegaard, rejst 1895, med et Broncebasrelief af ham (Billedhugger: Axel Hansen). Desuden findes Mindesten for Sønderjyderne H. D. Kloppenborg († 1882), Cl. Dall († 1872), Politikeren N. J. Termansen († 1892) og P. Larsen Skræppenborg († 1873). I den nye Del af Plantagen staar et af Thor Lange skænket Mindesmærke for Magnus den godes Kamp paa Lyrskovs Hede 1043, afsløret 27/9 1898; det er en 7 F. høj Granitsten, paa hvilken et af Niels Skovgaard udhugget Relief (Kongen og hans Folk i Kamp med Venderne). Fra Stenen er en smuk Udsigt. I Plantagen er der 27/7 1903 afsløret et Mindesmærke, „Modersmaalet“, med Buster af Digteren Edv. Lembcke og Historikeren A. D. Jørgensen paa hver Side af en Kvindeskikkelse (Billedhugger: N. Hansen-Jakobsen), bekostet af Konferensr. Heide.

Herredstinget holdtes ved Malt Kirke, vistnok til 1577, da det flyttedes til Hulvad (se S. 793).

Ved Maltbæk er der fredlyst 3 Gravhøje, deribl. den anselige Bavnehøj. — I Maltbæk Mose er der gjort flere Fund af Oldsager, saaledes et Par Broncealderslurer med Bærekæde og en smuk Broncekasserolle med Emailindlægning, fra den romerske Jærnalder. Ved Maltbæk gamle Præstegaard er der for faa Aar siden vistnok i en udjævnet Gravhøj fundet en c. 6 F. lang, særdeles smuk Helleristningssten, hvis to Sider ere dækkede af henved 80 til Dels store og dybe skaalformede Fordybninger. Stenen er nu flyttet til Askov Højskole.

Litt.: J. Nissen, M. Sogn i vore Oldfædres Tid, i Aarb. f. d. Kulturhist. 1893 S. 126 flg.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Malt_Sogn&oldid=4422"