Mandø Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Mandø Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ribe Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Mandø Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1570 Svend . . . .
  • 1586 Rasmus Hansen
  • 1615 Niels Nielsen Warde
  • 1665 Niels Jacobsen Harrebye (Harbye)
  • 17?? Søren Hansen Wang
  • 1706 Anders Sørensen Snede (Snee)
  • 1718 Christen Lassen Tranberg el. Trandberg
  • 1725 Hans Christian Junghans
  • 1750 P. A. Lyngbye
  • 1750 Ove Andersen Thorning
  • 1761 Christian Caspersen Lemvig
  • 1766 Hans Bertram Fogtmann
  • 1774 Laurits Kastberg
  • 1778 Søren Johansen Krag
  • 1782 Hans Jørgen Pedersen Bierring
  • 1787 Hans Eiler
  • 1791 Eskil Severin Haunstrup
  • 1792 Jens Rasmus Zeuthen
  • 1798 Peder Lauritsen Mulvad
  • 1804 Henrik Bruun
  • 1810 Johan Hieronymus Hansen
  • 1819 Andreas Hald
  • 1825 Las Nielsen
  • 1829 Hans Christian Cramer
  • 1834 Christian Frederik Bagger
  • 1837 Hieronymus Grauer
  • 1837 Carl Vilhelm Hansen
  • 1841 Jens Warming
  • 1845 Mathias Christian Olivarius
  • 1853 Nicolai Henrik Jørgensen
  • 1858 Jens Mogens Julius Wellejus
  • 1866 Jens Carl Christian Bertelsen
  • 1873 Adam Gottlieb Boserup Wind
  • 1878 Carl Theodor Røgind

Følgende beskrivelse af Mandø Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Manø Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af Øen Manø med den mod N. Ø. liggende ubeboede Gamle Manø og Kathaleholme (de sidste nu fastvoksede), tils. 0,12 □ Mil (6,6 □ Km.). Øen ligger i Vesterhavet midt mellem Fanø og Rømø, c. 1 Mil fra hver, og henved 3/4 Mil V. for Fastlandet. Kirken, paa Øens Vestside, ligger c. 2 Mil S. V. for Ribe. Begge Øer ere lavtliggende og jævne, hver indrammet mod V. af en hesteskoformet Klitrække (indtil 38 F., 12 M.) med flad Forstrand og lidt Grønning udenfor; den østl. Del er hovedsagelig Marskenge, der ere udsatte for Oversvømmelse. Ved Ebbetid i godt Vejr kan man køre over til V.-Vedsted Sogn, ved Flodtid er der Overfart med Baade.

Fladeindholdet 1901: 1214 Td. Ld., hvoraf 81 besaaede (deraf med Rug 6, Byg 39, Havre 27, Blandsæd til Modenh. 4, Kartofler 3, andre Rodfr. 2), Afgræsn. 197, Høslæt, Brak, Eng m. m. 621, Have 2, Flyvesand, Stenmarker m. v. 272, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 18 Heste, 218 Stkr. Hornkv. (deraf 116 Køer), 679 Faar, 58 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 21 Td.; 61 Huse med 20 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 213 (1801: 97, 1840: 233, 1860: 235, 1890: 262), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 46 levede af immat. Virksomh., 92 af Jordbr., 22 af Industri, 13 af Handel, 59 af Skibsf., 2 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 2 vare under, Fattigv.

I Sognet Byen Manø ved Vestkysten, med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Mølle, Kro og Statstelefonst.

Manø S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.’s Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 13. Lægd. Kirken tilhører Kommunen. Præsten er tillige Skolelærer.

Den lille Kirke („18 Skridt fra Alter til Kirkedør“) bestaar af et Langhus uden særskilt Kor, opf. (eller ombygget) af Mursten 1727 af Stiftamtmand C. C. v. Gabel (ifl. en Mindetavle i Kirken); foran Indgangen mod V. er 1792 opf. et lille Vaabenhus med Indgang fra N. og S.; Bræddeloft; firkantede Døre og Vinduer. Altertavlen er fra 1898, malet af Joh. Rohde efter Joach. Skovgaard (Christus fører Røveren ind i Paradis), Originalen var i Kirken 1890-95; men da Fugtighed truede med at ødelægge den, flk Skovgaard den tilbage mod at levere en Kopi. Gammel Granitdøbefont. Prædikestol med Relieffer, skænk. 1727 fra Klosterkapellet i Ribe. Malmalterstager fra 1739. To Lysekroner, den ene fra 1736. Klokken hænger i en Stabel paa Kirkegaarden.

Manø (eller Mandø, i Vald. Jrdb.: Mannæø og Mannø) hører til den nordfrisiske Ørække, som i sin Tid har dannet en sammenhængende Klitbræmme og været landfast med Sønderjylland. Der er Tradition om, at Øen endnu i hist. Tid har været landfast baade med Fanø og Rømø, og der er i Havet omkring den fundet Spor af tidligere Bebyggelse, saaledes mod N., S. og Ø. stensatte Brønde. Ved en stor Vandflod 1396 skal den være skilt fra Fanø; endnu 1415 skal M. have været 2 Mil lang og 1 Mil bred, ja den skal endog den Gang have haft 3 Kirker, hvoraf en laa paa Gamle Manø; men ved en Vandflod 1416 mistede den yderligere Land, og ved en ny Flod 1558 gik Gml. Manø Sogn og Kirke under; efter en anden Tradition havde Gml. Manø endnu ved den store Vandflod 1634, da Øen fik sin nuv. Skikkelse, 60 Familier. En Del af dette er vel nok overdrevent. I alt Fald holder Traditionen paa, at de tidligere Kirker ikke have ligget paa den nuv. Hovedø, og at den nuv. Kirke først er opf. 1727; før den Tid skal der være holdt Gudstjeneste i et alm. Hus, hvis Sted (Bakken) endnu paavises. Sagnet lader Thyre Dannebod paa sin Rejse til Danmark lide Skibbrud paa Øen, hvorfor hun skænkede den nogle Enge („Manø Hølade“); ogsaa Dronning Dagmar lader Kæmpevisen lande paa Øen paa hendes Rejse til Landet. Øen var Krongods, indtil den ved Aukt. 1741 blev solgt til Beboerne for 864 Rd. C. tillige med jagt- og Strandrettighed. Til Beskyttelse for Øens Vestside er der af Beboerne for c. 22,000 Kr. (Stat og Amt have givet hver 1/4) opført et Sødige i 1887. Fiskeriet, der tidligere skal have været meget betydeligt, er nu helt ophørt; allerede 1586 klages der over dets Aftagen.

Litt.: H. Bruun, Forsøg til en Beskr. over Eilandet Mandøe, Haderslev 1806.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Mandø_Sogn&oldid=8508"