Nordby Sogn (Skanderborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nordby Sogn Sognet har altid, i kirkelig henseende, hørt under Skanderborg Provsti, Aarhus Stift, og derfor er kirkebøgerne placeret under Skanderborg Amt. I verdslig henseende hørt under først Kalundborg Len, fra 1662 Kalundborg Amt og senere igen Holbæk Amt. Derfor ses folketællingerne placeret under Holbæk Amt I sognet ligger Nordby Kirke og Langør Kirke.

Sognet blev 1. maj 2014 sammenlagt med alle sogne på Samsø til Samsø Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1537 Jacob Hansen el. Jensen
  • 1569 Niels Lauritsen
  • 1580 Jørgen Nielsen Hobroe
  • 1587 Claus Sørensen
  • 1618 Jens Christensen Bolding
  • 1628 Jørgen Dinesen (Høffding)
  • 1660 Knud Christensen Friis
  • 1682 Erik Olufsen Sletting
  • 1689 Hans Hansen Hellekande (Helkand)
  • 1720 Otto Ottesen Hosum el. Haasum
  • 1725 Lars Christensen Hilmand el. Hillemand
  • 1728 Severin (Søren) Wegner
  • 1731 Jesper Clausen
  • 1752 Marcus Stuhr Mathiesen Raunsøe (Rauffnsøe)
  • 1770 Christen Aagaard Andresen Henckel
  • 1778 Andreas Johan Kragh
  • 1786 Hans Winther Jespersen Clausen (Clauson)
  • 1792 Stephan Christiansen Heegard
  • 1798 Poul Henrik Heegaard
  • 1836 Stephan Heegaard
  • 1851 Frants Vogelius Steenstrup Jacobsen
  • 1867 Joachim Vilhelm Krøyer
  • 1876 Carl Erasmi Otterstrøm

Følgende beskrivelse af Nordby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nordby Sogn, indbefattende hele Nordlandet, grænser mod S. til Onsbjærg Sogn, fra hvilket det adskilles ved „Kanhave Kanal“. Den nordl. Del af Sognet er højtliggende og stærkt bakket (om Højdepunkterne se S. 526); den sydl. Del mellem Kanhave og Maarup (mellem de to Punkter er der over 1 Mil) er lav, og af det omtr. 1000 Td. Ld. store Areal, den saakaldte Nordby Hede, er omtr. Halvdelen beplantet med Fyr (Pinus montana); Beplantningen, der foretages af Grevskabet og lykkes godt, begyndte 1866. Grennem den sydl. Del af Sognet gaar Landevejen til Langøre Havn.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4289 Td. Ld., hvoraf 1649 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 457, Byg 442, Havre 443, Blandsæd til Modenh. 12, til Grøntfoder 37, Kartofler 206, andre Rodfrugter 27, Raps 15), medens der henlaa til Afgræsn. 736, Høslæt, Brak, Eng m. m. 663, Have 27, Skov 220, Moser og Kær 39, Hede 855, udyrkede Strækn. 22, Byggegr. 15, Veje, Vandareal m. m. 63 Td. Kreaturhold 1893: 274 Heste, 1087 Stkr. Hornkv. (deraf 715 Køer), 1626 Faar, 591 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 247,2 Td. Der var 4 Selvejergaarde med 7,2, 63 Arvefæstegd. med 214,7, 169 Huse med 22,7 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse (henved Tredjedelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1072 (1801: 555, 1840: 891, 1860: 913, 1880: 1140), boede i 241 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 35 levede af immat. Virksomh., 461 af Jordbrug, 20 af Fiskeri, 228 af Industri, 28 af Handel, 69 af Skibsfart, 155 af andre Erhv., 69 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Nordby Kirke, enligt beliggende mellem Byerne Nordby og Maarup, og Byerne: Nordby, en meget stor Landsby, den største og tættest bebyggede paa Samsø, med mange teglhængte Huse og store Haver, Præstegd., 2 Skoler, Telegrafstation, Telefonforbindelse med Tunø, 2 Møller, Andelsmejeri (Søgaard), Afholdshjem (opført 1896), Gæstgiveri, mange handlende og en Del Smaaskippere, der væsentlig udføre Sognets Produkter (mest Kartofler), især til Aarhus, men ogsaa give sig af med anden Fragtfart og Stenfiskeri (stor Ildebrand 26/6 1894). Maarup med Skole. Ved Vestkysten Maarup Havn (5 F. dyb, Havnefyr), der anløbes af Skibe mellem Aarhus og Sælvig. Paa den langt fremspringende Odde Langøre (tidligere Ormhoved) ved Nordkysten af Stavnsfjord Langøre Havn, ved den vestl. Bro 10–11, ved den østl. Bro 12–14 F. dyb, med Lodsstation, Toldassistent, Skole, et Kornmagasin for Grevskabet og flere Pakhuse samt en tidligere Købmandsgaard (under Grevskabet), der bebos af Grevskabets Magasinbestyrer, som tillige er Fiskerifoged for Stavnsfjord. Havnen, der før var den eneste Havn, hvor større Skibe kunde gaa ind, har tabt en Del af sin Betydning, efter at Kolby Kaas er bleven anlagt. Mod S. Kanhave Huse.

Nordby S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 263. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Nordby Kirke er en højtliggende, anselig Murstensbygning i Spidsbuestil med et 100 F. langt hvælvet Skib, der afsluttes med flad Altervæg, slankt Taarn i Vest, Vaabenhus mod S., Kapel (nu Materialhus) og Sakristi mod Nord. Den ældste, mellemste Del (vistnok fra 14. Aarh.) har haft Bjælkeloft, smalle højtsiddende Vinduer og Spidsportaler, af hvilke den sydl. endnu ses i Vaabenhuset. I Middelalderens Slutn. blev det oprindelige Kor nedbrudt og Skibet forlænget til begge Sider; 1494 ere Hvælvingerne indbyggede, og 1531 er Koret paa ny forlænget og overhvælvet med stjernedannede Hvælvinger. Aar 1893–94 afdækkedes under Prof. Kornerups Ledelse og istandsattes paa Nationalmuseets Foranstaltning en gammel malerisk Udsmykning, der gaar gennem hele Kirken, og ved denne Lejlighed fandtes to mærkelige Indskrifter med store gotiske Bogstaver, der give Oplysning om Hvælvingernes Indbygning. Paa en af Skibets Buer læses, at dette Værk blev udført 1494 paa Foranstaltning af Hr. Peder Kjeldsen, Øens Præst, medens Niels Clausen var Biskop i Aarhus; ovenover ses Bispens Vaaben. Paa den næstsidste Hvælving mod Ø. ses Aarhusbispens Ove Billes fædrene og mødrene Vaaben, og nedenunder staar: „Anno domini mdxxxi her Jens ib’s sogneprest, vigilia Johannis baptistæ“. Aar 1894 lod ogsaa Grevskabets Besidder Kirkens Indre istandsætte; bl. a. blev Vaabenhusets Loft hævet og prydet med Maling, og den gamle Portal restaureredes, ligesom ogsaa Altertavle og Prædikestol, rigt udskaarne Billedskærerarbejder, den sidste fra 1631, bleve smukt restaurerede i Guld og Farver. Granitdøbefont. — Paa Kirkegaarden en Ligsten over Rasmus Peder Sorø, † 1776, og Hustru.

Paa en aaben Plads midt i Nordby findes Byens Gadeklokke, ophængt i et Taarn, og et pyntet Majtræ med et som Fløj tjenende Skib paa Toppen.

Ved Sognets Sydgrænse ligger den saakaldte „Kanhave-Kanal“, maaske Rester af et tidligere Vandløb, maaske ogsaa en Levning af en ved Kunst gravet Kanal, der har forbundet de to Kyster. Et Sagn vil vide, at Harald Blaatand engang har trukket sine Skibe gennem dette Vandløb; et andet Sagn kalder den „Svenske-Kanal“ og fortæller, at den er gravet af de Svenske under Krigen 1658–60. — Ved Kragmose paa Østkysten har der i tidligere Tid været Landingssted og Toldsted. — Ved Nordby har der været en hellig Kilde, „Korskilde“.

Sognet skal tidligere have haft endnu 3 Byer, Søby, mellem Nordby og Maarup, Glistrup V. for og Kongsbølle N. V. for Nordby, efter Sigende alle ødelagte af Lübeckerne ved Slutn. af 14. Aarh. — Paa Langøre har der været en Køkkenmødding fra Stenalderen.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Nordby_Sogn_(Skanderborg_Amt)&oldid=8765"