Odder Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Odder Sogn et sogn i Odder Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hads Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Odder Kirke og den i 1820 nedlagte Tvenstrup Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Laurits . . .
  • 15?? Claus . . .
  • 15?? Peder . . .
  • 1564 Søren Jensen
  • 1585 Laurits Madsen Nyborg
  • 1629 Hans Lauritsen
  • 1655 Christen Hansen Blichfeld
  • 1677 Christen Justesen Schjønning
  • 1709 Jørgen Davidsen (Møller)
  • 1731 Jens Andresen Kragballe
  • 1775 Anders Jensen Kragballe
  • 1797 Otto Christopher Nielsen Behr
  • 1799 Christian Frederik Temler Gottschalck
  • 1861 Peter Christian la Cour
  • 1865 Peter Joachim Boesen


Følgende beskrivelse af Odder Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Odder Sogn, det største i Herredet og i gl. Aarhus Amt, omgives af Nølev, Bjerager, Randlev, Gosmer, Ørting, Falling, Torrild og Hvilsted Sogne, samt Ning Hrd. (Astrup og Tulstrup S.). Kirken, noget østl., ligger 2 3/4 Mil S. S. V. for Aarhus. De mod N. og V. højtliggende og bakkede (højeste Punkt 291 F., 91 M.), mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere sandblandede og lerede. Gennem Sognet løber Odder Aa og dens Biaa Rævsaa. En Del Skov (Vejlsk., Dyrehave, Ulvsk. m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Horsens og Hads-Ning Hrdr.’s Banen samt Odder-Horsens Banen (den sidste under Anlæg).

Fladeindholdet 1896: 7421 Td. Ld., hvoraf 3300 besaaede (deraf med Hvede 192, Rug 462, Byg 663, Havre 905, Bælgsæd 3, Frøavl 23, Blandsæd til Modenhed 584, Grøntf. 84, Kartofler 34, andre Rodfr. 332, andre Handelspl. 18), Afgræsning 1326, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1482, Have 139, Hegn 48, Skov 602, ubevokset 32, Moser 187, Kær og Fælleder 68, Veje og Byggegr. 217, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1898: 617 Heste, 2551 Stkr. Hornkv. (deraf 1750 Køer), 726 Faar, 1934 Svin og 80 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 590 Td. (deraf 74 under det tidligere Tvenstrup Sogn); 89 Selvejergde. med 480, 5 Arvefæstegde. med 24, 7 Fæstegde. med 32, 369 Huse med 53 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 4231 (1801: 1239, 1840: 2117, 1860: 2429, 1890: 3670), boede i 611 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 413 levede af immat. Virksomh., 1317 af Jordbr., 29 af Gartneri, 995 af Industri, 312 af Handel, 369 af forsk. Daglejervirks., 138 af deres Midler, og 97 vare under Fattigv.

I Sognet: Odder (1363: Oddræth) — 1/2 1901 329 Huse og 2822 Indb. (1801: 469, 1840: 889, 1890: 2164) —, stor købstadlignende Landsby med brolagt Hovedgade, ved Landevejen og Odder Aa samt ved den nordl. Udkant af Vejlskov (en Del af Byen hedder „Egholm“, en anden „Slippen“), med Kirke, Valgmenighedskirke, Præstegd. og Præstebolig for Valgmenighedspræsten, to Kirkegaarde (den ene ved Kirken, den anden mod N. med et 1894 opf. Ligkapel), Ting- og Arresthus (opf. 1856-57, Plads for 10 Arrestanter), Almueskole (udvidet 1876 og .1893, c. 350 Elever), Realskole (opr. 1872, c. 70 Elever), Friskole, teknisk Skole (opr. 1872, Bygningen opf. 1899, c. 75 Elever), Folkehøjskole (opr. 1889), Amtssygehus med Epidemibygning — Sygehuset er opf. 1879-80, ombygget 1897-98 (Arkitekt: Frimodt-Clausen), Epidemibygningen 1888-89 (Arkit: Arboe); det har i alt kostet 130,000 Kr. og har Plads til 55 Patienter, deraf 25 i Epidemibygn. —, Apotek (opr. 1850), Distriktslægebolig (privat), Andersens Stiftelse med Fribolig for 12 gamle eller svagelige af begge Køn (opr. 1872 af Kancellird. Rasmus A., † 1889, og Hustru; Stiftelsen, hvis Grundkapital er 200,000 Kr., bestyres under Amtsraadets Overtilsyn af en Forstander; Bygningen er opf. 1891), Odder Børnehjem for kirtelsvage Børn (opr. 1886, Bygningen er opf. 1892 og ejes nu af Plejeforeningen i Aarhus), Asyl (opr. 1888, med en 1896 opf. Bygning), Odder Bank (opr. Nov. 1898; Aktiekapital: 75,000 Kr.; 31/3 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 326,351, Vekselkontoen 98,216 Kr.), Hads Hrd.’s Spare- og Laanekasse (opr. 27/11 1862; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 1,199,679 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 86,632 Kr., Antal af Konti 2273), Rathlousdal-Odder Vandværk (et Interessentskab, anlagt 1878, udvidet 1898), Gasværk (anlagt 1897), Haandværkerforening med egen Bygning, offtl. Brusebadeanstalt, Herredsfogedbolig (privat), Bolig for Driftsbestyreren paa Hads-Ning Hrdr.’s Banen, et større Hvidtølsbryggeri og Maltgøreri (anl. 1851), 2 Dampsavværker, Farveri, Væveri og Uldspinderi, Maskinfabrik med Jærnstøberi, Garveri, et større Teglværk (aarl. 2 1/2 Mill. Sten), Kalkværk, Andelssvineslagteri, Andelsmejeri (Aaholm), 3 Vandmøller („Nedermølle“, „Sandager Mølle“ og „Stampemølle“), Gartnerier, mange handlende og Haandværkere, m. m., Bogtrykkeri, hvorfra udgives „Odder Dagblad“, 3 Hoteller, Markedsplads (Marked i Feb., Marts, Apr., Juli, Sept. og Nov. med Heste og Kreaturer), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst., Postkontor, Valgsted for gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. og Sessionssted for 4. Udskrivningskr.’ Lægd 244-58. Foran Ting- og Arresthuset staar paa et Granitfodstykke en Broncebuste af Fr. VII, modelleret af F. C. Stramboe, afsløret Okt. 1871. Ved den nordlige Udkant af Skoven er 8/8 1898 afsløret et Mindesmærke (raa Granitsten med Broncerelief, modelleret af Thod Christensen) for V. Holstein-Rathlou, † 1884, „Fører for de jydske Herregaardsskytter 1848“. Under Anlæg i 1902 er Privatbanen Horsens-Odder med Sidebane til Gylling (Lov af 16/3 1900). — Andre Byer: Sander; Tvenstrup med Skole og Mølle; Svorbæk (Sorbæk); Balle med Skole; Snærild med Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 80 Lemmer) og Mølle; Fillerup med Skole, Savmølle og 2 Vandmøller (Skægsmølle); Ondrup med Skole; Morsholt. Studshoved, Gd. og Huse; Rold, Gd. og Huse. Ulvskov, Huse. Hovedgaarden Rathlousdal, under Stamhuset af s. Navn, har 55 1/2 Td. A. og E. Hrtk., 19 Td. Skovsk., 554 Td. Ld. under Hovedgaarden, hvoraf 44 Eng, 70 Skov, Resten Ager; desuden af Fæstegods 78 og af Arvefæstegods 165 Td. Hrtk.; Skovarealet under Rathlousdal er 1064 Td. Ld.; Fæste- og Arvefæstegods samt Skovene ligge i Hads, Hjelmslev-Gjern og Vor-Nim Hrdr. Til Stamhuset Rathlousdal, som omfatter Hovedgaardene R., Gersdorffslund og Sophienlund, høre 657 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 158, indtaget til Skov 37, Bøndergods 218, Kirke- og Kongetiende 244 Td.; i Bankaktier 14,000 Kr., i Fideikommiskapitaler omtr. 819,200 Kr. foruden 3512 Td. Byg i aarl. Arvefæsteafgifter af bortsolgt Gods. Hovedgaardenes Tilliggende er 1460 Td. Ld. foruden 1380 Td. Ld. Skov. Med Stamhuset er forenet det Brounsvardenske Fideikommis, 48,512 Kr.

Hovedgaarden Rodsteenseje har 51 Td. A. og E. Hrtk., 2 Td. Skovsk., 524 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 78 Skov, Resten Ager; desuden 2 3/4 Td. Hrtk. Fæstegods. Petersminde, Gd., har 15 3/4 Td. H., 150 Td. Ld., (66 i Nølev S.), hvoraf 19 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Favrgaard har 15 Td. H., 202 Td. Ld., hvoraf 22 Skov, 6 Eng, 7 Tørvemose, 14 opdyrket Tørvemose, 3 Have, Resten Ager; 2 Huse.

Odder S., en egen Sognekommune, delt i 3 Sognefogeddistrikter, hører under Hads Hrd.’s Jurisdiktion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.’s Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 253 (østre Distr.: Odder, Sander, Ondrup, Morsholt, Rodsteenseje), 254 (vestre Distr.: Balle, Snærild, Fillerup, Rathlousdal) og 245 (det nedlagte Tvenstrup Sogn med Svorbæk). Kirken tilhører to Privatmænd. Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus og Korsarm mod N. samt Tilbygning mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder flk Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Granitkvadre og Munkesten, tilføjedes. Korsarmen, af Mursten, med Tøndehvælving af Brædder, er opf. 1674 af Admiral Jens Rodsteen; den benyttes dels til Siddepladser, dels til Gravkapel for Rodsteensejes Ejere. Tilbygningen til Varmeapparat, med en høj Skorsten, ér fra Nutiden, af smaa røde Mursten. Altertavle i Renæssancestil fra Midten af 17. Aarh., med godt Snitværk (Nadveren; se Kirkehist. Saml. 4. R. II S. 332). Alterstager fra 1652, skænkede af Skovrider Ernst Melckersen og Hustru. Romansk Granitdøbefont med Løver og Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil. I Korsarmen et stort Epitafium af Sandsten og Marmor i Rokokostil over Admiral J. Rodsteen, † 1706, og Hustru Sophie Am. Gersdorff. Smstds. et Epitafium over Tingskriver Jesper Rasmussen, † 1679, og Hustru (Malerier af dem og Børn). I Vaabenhusets Østmur en romansk Ligsten med Kors og dobbelt Rebsnoning, — Porten i Kirkegaardsdiget, med Kamgavle, er fra den senere Middelalder. Ved Kirkegaardsmuren en stor Kampesten, „Stodderstenen“.

Valgmenighedskirken er opf. 1885-86 (indv. 14/8 1886) af røde Mursten (Arkitekt: Lieutn. Chr. Jensen) og bestaar af Skib og Kor samt et Taarn med Spir mod V. Loftet er fladt; Koret er dekoreret. Ingen Altertavle; Sandstensdøbefont.

Rathlousdal var fra først en Bondeby Loverstrup og overdroges Rigsdrosten Joachim Gersdorff af Fr. III for hans Jordegods i Skaane. I L. laa tidligere en stor Bondegaard af samme Navn, som 1570 mageskiftedes af Fr. II til Knud Mogensen, Foged paa Bygholm, en Søn af Mogens Lauridsen Løvenbalk paa Tjele og Fru Genete Cragengelt. Fra J. Gersdorff kom L. til hans Svigersøn Hofmester Gregorius Rathlou, der gav den Navnet R. Efter hans Død 1681 fulgte hans Søn Jagtjunker Fr. Carl R., og 1708 dennes Broder Gehejmer. Chr. R. († 1752), som 7/8 1749 oprettede R. og Gersdorffslund til et Stamhus (R. 25, Gersdorffslund 48, Bøndergods 509, Tiender 211 Td. H.; senere blev det saml. H. forøget til 1002 Td.) for sin Frues Brodersøn Statsminister Joach. Otto Schack-Rathlou, efter hvis barnløse Død 1800 Stamhuset tilfaldt den beslægtede Familie Holstein-Rathlou, nemlig Kmhr. Niels Rosenkrantz H.-R., † 1846, Sønnen af samme Navn, † 1850, og dennes Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm. Chr. F. E. Holstein-Rathlou. — Hovedbygningen (se Vignetten S. 156), af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist, er opf. 1769. Fløjene til Stuehuset og Ladebygningerne ere dels af Grundmur, dels af Bindingsværk. I den smukke Have staa flere Støtter af Wiedewelt, deribl. en 1783 rejst 4 Al. høj Obelisk af norsk Marmor over Joach. O. Schack-Rathlous Datter, Dorthea Sophie, g. m. Baron C. A. Haxthausen. — I Lystskoven er der 1857 ind i en Banke opf. et Gravkapel for Familien Holstein-Rathlou (se Gosmer Kirke S. 172).

Rodsteenseje er opstaaet af en Hovedgaard Hovedstrup, der vistnok i 14. Aarh. ejedes af Ridderen Laurids Truidsen i Gylling, med hvis Datterdatter Elsebe Markvardsd. Rostrup den kom til Jens Allæsen. Disses Søn Laurids Jensen ejede H. 1444. Den næste Ejer var Christen Steen, 1458 Foged paa Aakjær, saa hans Søn Henrik S. 1494 og 1514, dennes Søn Christen S. 1550, med hvis Datter Else den kom til Oluf Brockenhuus, som 1581 mageskiftede den til Kronen for Sebberkloster. H. var derefter en Bondeby og en ufri Gaard, der hørte til det Gods, som Joach. Gersdorff fik af Kronen (se ovfr.). Hans Svigersøn Admiral Jens Rodsteen lod 1681 Gaarden ombygge og gav den sit nuv. Navn. Med hans Datter Øllegaard kom R. til Oberst Fr. Chr. Rantzau, † 1724, og efter Enkens Død 1736 overdroges R. (42, Skov og Møllesk. 14, Tiender 90, Gods 248 Td. H.) for 21,500 Rd. til Oberst Malte Sehested, † 1754, hvis Enke Sophie Am. Rantzau døde 1790. R. arvedes af deres Børn Mette Sophie Sehested, g. m. Oberstlieutn. Peder v. Weinigel († 1797), Hofjunker Iver Chr. S. († 1793) og Oberstlieutn. Jens Fr. S. († 1766). Sidstnævntes Datter Sophie Am. Rantzau Sehested, † 1838 (g. 1. m. Kmhr. Greve Ditl. Trampe, 2. m. Kmjkr. Chr. M. v. Voss), ejede R. indtil 1835, da den ved Aukt. blev solgt for 50,400 Rd. til O. V. Hagemann. Han solgte den 1857 for 190,000 Rd. til Kmhr. Dahl til Moesgd. og H. C. O. Møller til Constantinsborg, som 1869 solgte den for 212,000 Rd. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. Holstein-Rathlou til Rathlousdal. — Hovedbygningen, der er opf. 1681, bestaar af 3 Fløje, med en høj Kælder af Kamp og Stue af svært Egebindingsværk; midt paa Hovedfaçaden staar et af Malte Sehested opf. Taarn. Paa Gaarden findes en Del Malerier, deribl. af nogle af nogle af Ejerne. (Om R. se A. Thiset, i Herregaardenes Adresseavis 1879 Nr. 1-6). Tyge Kalf af Tvenstrup nævnes 1492.

Tvenstrup, med Svorbæk, var tidligere et eget Sogn og Anneks til Odder. Ved kgl. Reskr. af 27/9 1674 befaledes det, at Tvenstrup Kirke skulde nedbrydes og Materialet. benyttes til Odder Kirke („den dermed noget større at gøre“), siden Admiral Jens Rodsteen havde indberettet, at T. Sogn „er saa ringe og af saa liden en Almue, at den ikke skal være god for at holde Kirken vedlige, men den daglig derfor mere og mere skal forfalde, saa endelig dens totale Ruin i Længden befrygtes“. Sognefolket udvirkede dog hos Admiralen, at det beholdt Kirken mod selv at holde den vedlige, og den vedblev at være Anneks til Odder indtil 1820, da den nedbrødes paa Grund af Brøstfældighed. Kirken, der var uden Taarn, har ligget lige V., for Byen. Altertavlen, som oprindl. synes at have været i Odder Kirke (se Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 331) og at være solgt derfra 1645, er nu i Nationalmuseet; den er fra omtr. 1200, af drevne forgyldte Kobberplader med Fremstillinger bl. a. af Christi Liv; Klokken kom til Odder Kirke, Uret til Rodsteensejes Bygning, de to Døbefonter til Rodsteensejes Have.

Ved Skellet mellem Fillerup og Lundhof Marker stod i Middelalderen Ulv Kirke; 1490 udstedtes et Lovhævd bl. a. paa 4 Gaarde i Ulv Sogn; Kirken nævnes endnu 1506 og 1524. Grundstenene paa Hovedbygningen paa Favrgaard (den er opf. 1858, men Midtpartiet er ældre) skulle være tagne fra den.

Paa Rodsteenseje skal der tidligere have været Tingsted paa den saakaldte Tingbakke; senere var Tingstedet mellem Fillerup og Lundhof; det nedlagdes ved Beg. af 19. Aarh., hvorefter der midlertidig holdtes Ting i en Gaard i Fillerup, indtil Tinghuset i Odder blev opført.

Paa Rathlousdals Jorder har der været en hellig Kilde, der ansaas god for Hudsygdomme og søgtes endnu i 19. Aarh.; 1889 opførtes om Kilden en halvcirkelformet Kampestensmur ind i Bakkeskrænten, og Vandet optages nu i en stor Stenkumme; omkring Kilden er udhugget: „Hellig Kilde“ og Aarst. 1889.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Odder_Sogn&oldid=7781"