Ormslev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ormslev Sogn et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Ormslev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Kolt Sogn

  • 1584 Mikkel Rasmussen
  • 15?? Christopher Jensen
  • 15?? Simon Pedersen (Nielsen?)
  • 1620 Oluf Mortensen
  • 1644 Jens Hansen Ølgod
  • 1645 Rasmus Christensen
  • 1679 Peder Rasmussen
  • 1683 Anders Olufsen Bjørnør
  • 1697 Mads Rasmussen Trane
  • 1711 Terkil Christensen Nissen
  • 1742 Hans Christian Terkilsen Nissen
  • 1762 Jacob Nielsen Friis Müller
  • 1795 Terkil Nielsen Friis Müller
  • 1799 Erhard Blichfeldt
  • 1834 Johan Eichel Skovgaard
  • 1841 Johan Henrik Stabell
  • 1847 Andreas Peter Johan Teilmann
  • 1875 Iver de Hemmer Gudme


Følgende beskrivelse af Ormslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ormslev Sogn omgives af Annekset Koldt samt Hasle Hrd. (Brabrand og Aarslev S.), fra hvilke det skilles ved Brabrand Sø og Aarhus Aa, og Framlev Hrd. (Harlev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil V. S. V. for Aarhus. De højtliggende, overvejende jævne Jorder ere stærkt lerede, sandede paa Bakkeskrænten ned mod Mosen mod N. Mod N. Storskov. Gennem Sognet gaar Aarhus-Hammel Banen.

Fladeindholdet 1896: 2031 Td. Ld., hvoraf 911 besaaede (deraf med Hvede 35, Rug 143, Byg 176, Havre 341, Blandsæd til Modenhed 42, Grøntf. 36, Kartofler 13, andre Rodfr. 123), Afgræsn. 280, Høslæt, Brak, Eng m. m. 545, Have 40, Skov 127, Moser 32, Kær 14, Hegn 9, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 26 Td. Kreaturhold 1898: 163 Heste, 740 Stkr. Hornkv. (deraf 468 Køer), 235 Faar, 522 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 179 Td.; 35 Selvejergde. med 168, 65 Huse med 11 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/1 1901: 696 (1801: 277, 1840: 436, 1860: 444, 1890: 721), boede i 118 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 483 af Jordbr., 11 Gartneri, 110 af Industri, 22 af Handel, 2 af Skibsf., 28 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ormslev (1477: Ormsløff, 1551: Ormsleff) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), lille Sparekasse for O.-Koldt Sogne (opr. 1873) og Mølle; Aabo med Skole; Kunnerup (sammenbygget med Koldt By). Hovedgaarden Constantinsborg har 37 1/8 Td. A. og E. Hrtk. og 1 Td. Skovsk., 520 Td. Ld. (lidt i Koldt S.), hvoraf 80 Eng, 120 Skov, Resten Ager. Aabogaard har 14 Td. H., 122 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, Resten Ager; 1 Hus. Buggesgaard.

Ormslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ning Hrd.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 239. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Sakristi, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kun Skibets vestl. Del, af raa Granit og Fraadsten, er bevaret af den oprindelige, i romansk Tid opf. Kirke; Syddøren benyttes endnu, af Norddøren og Vinduer ses Spor. Kirkens øvrige Partier ere opf. af Munkesten, vistnok i gotisk Tid. Tilmurede Spidsbuer i Skibets n. og s. Mur vise, at Kirken har haft Korsarme. Korets Sidemure og Sakristiets østmur have Pilastre og Frise med flade Buer. Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til det ligeledes hvælv. Skib, er delvis ombygget 1734 og atter senere; nu har det Pyramidetag. Altertavle fra 1619 i Renæssancestil med et af Lyders restaureret Maleri (Nadveren). Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnet Epitafium over Marie Mortensdatter Westergaard, † 1750, g. m. Præsten Hans Chr. Nissen, † 1763. Ligsten over Degnen Oluf Sørensen Hovedstrup. — Paa Kirkegaarden er Generalkonsul H. Pontoppidan, † 1901, begravet.

Constantinsborg hed tidligere Stadsgaard. 1400 og 1406 nævnes Erik Jensen „de Staath“, Ridder, Fader til den berygtede Lensmand i Sverige Jesse Eriksen og til Hr. Peder Lykke, opkaldt efter sin Morfader. Hr. Peder Lykke efterlod Stadsgaard til sin Søn Hr. Chrf. L., der kun havde to Døtre Johanne L. til S., vistnok † ugift, og Anne L., g. m. Manderup Holck. Sidstnævntes Dattersøn Vald. Parsberg mageskiftede 1583 S. til Fr. II. Efter 1660 kom S. til Familien Marselis. Constantin M. lod Gaarden ombygge, og hans Enke Sophie Elisab. Charisius lod 9/2 1703 C. oprette til et Stamhus, som efter hendes Død 1741 gik over til hendes Brodersøn Konferensr. Constantin Aug. Charisius († 1776) og, da Familien 1787 var uddød paa Mandssiden med hans Søn Ambrosius C., til dennes Datter Anne Marie Dorothea, g. m. Etatsr., Rigsgreve J. J. Fædder og derved til Familien Fædder-Charisius. Men 1799 blev Stamhuset substitueret med en Fideikommiskapital paa 193,251 Rd. (nu 408,600 Kr., besiddet af Kmhr., Baron Stampe-Charisius), medens C. med Gods (29 og 226 Td. H.) solgtes for 71,100 Rd. til Generalkrigskomm. Hans Fr. Fædder-Charisius, efter hvem C. solgtes 1837 til P. S. Møller, hvorefter den 1867 blev købt for 162,000 Rd. af Generalkonsul Henrik Pontoppidan († 1901), der meget ophjalp den forfaldne Ejendom og 1885 for 300,000 Kr. overlod den til Sønnen, den nuv. Ejer, A. Pontoppidan. — Hovedbygningen, af Grundmur i eet Stokv. med høj Kælder, Taarn til Gaarden samt Kvist og Trappeparti til Haven, er opf. 1802, ombygget 1868.

Niels Jonsen af Orumsleff nævnes 1351, Peder Jonsen af Wormisløff 1400 og Jes Stisen i Wormsløff, Væbner, 1438. — Fru Dorte Friis, Joh. Barestets, fik 1651 Brev paa Aabogaard. — Ogsaa Kunnerup og Buggesgaard nævnes som tidligere Herregaarde i Sognet.

Ved Gaarden Hesselballe har der været en hellig Kilde, Vor Frue Kilde. Ved Constantinsborg nævnes Sundhedskilden Rask Kilde. — Ved Ormslev er der fredlyst en lille Jættestue, ved Constantinsborg 3 Gravhøje.

I Ormslev var der en Folkehøjskole fra 1879 til 1887.


Eksterne Link