Råbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Råbjerg Sogn, et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i nuværende Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I Råbjerg Sogn ligger foruden Råbjerg Kirke også Ålbæk Kirke samt Herregården Gårdbogård.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1553 Jens el. Hans . . .
  • 15?? Niels Clemensen
  • 15?? Peder Madsen
  • 1568 Hans Pedersen Hvid
  • 1578 Laurits Pedersen Muus
  • 16?? Oluf . . .
  • 1608 Claus Nielsen
  • 1658 Mads Jensen
  • 1667 Palle Madsen Tversted
  • 1675 Enevold Lauritsen
  • 1713 Niels Jørgensen Mygind
  • 1751 Frants Thestrup Michael Nielsen Mygind
  • 1777 Frants Mathias Thestrup Thomsen Hopp
  • 1784 Jens Friedenreich Sørensen Bisted
  • 1786 Daniel Hopp
  • 1787 Christian Vilhelm Brinch
  • 1790 Hans Adolph Wind
  • 1810 Jens Faber Lihme
  • 1820 Mathias Mathiesen
  • 1847 Morten Fabricius Dan Hammer
  • 1857 Christian Peter Sundbye
  • 1865 Lorents Christian Ditlev Heilmann
  • 1873 Johan Severin Jacobsen
  • 1878 Frederik Vilhelm Hellemann



Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Raabjærg Sogn, det største i Herredet, omgives mod N. af Skagens Landdistr., mod S. af Tversted, Mosbjærg og Elling Sogne, mod V. af Skagerak og mod Ø. af Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil S. V. for Skagen og 3 1/4 Mil N. N. V. for Frederikshavn. En stor Del af Arealet mod N. og V. er opfyldt af Flyvesand, mod S. findes Kær- og Lyngmosestrækninger (Raabjærg Mose), andre Strækninger ere fladt Hedeareal. I Sognet ligge Statsplantagerne Bunken Plantage (1229 Td. Ld.) og Aalbæk Plantage (1211 Td. Ld.). Trigon. Station 1/4 Mil S. for Raabjærg Kirke. Paa Grænsen af Raabjærg og Tversted Sogne ligger den udtørrede Gaardbo Sø, hvis Areal nu er Ager og Eng. N. for dette ligger den omtr. 40 Td. Ld. store Trold Sø (den lille Præstegaard Sø, V. for den sidste), der nu ogsaa er udtørret. Sydvestgrænsen dannes af Nors Aa, der tidligere faldt i Gaardbo Sø, og hvis Fortsættelse dannes af den mod Ø. til Kattegat løbende Knasborg Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Frederikshavn til Aalbæk og Skagensbanen.

Fladeindholdet 1896: 13,258 Td. Ld. (ikke fuldt paalideligt, da Fordelingen af det ved Gaardbo Sø indvundne Areal — 891 Td. Ld. — kun er kalkulatorisk), hvoraf 961 besaaede (deraf med Rug 434, Byg 64, Havre 337, Spergel 20, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 19, Grøntf. 20, Kartofler 53, andre Rodfr. 4, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 1323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1289, Have 7, Skov 1504, ubevokset 50, Moser 478, Kær og Fælleder 1221, Hegn 11, Heder 3712, Flyvesand, Klit m. m. 2471, Veje og Byggegr. 208, Vandareal 23 Td. Kreaturhold 1898: 324 Heste, 1318 Stkr. Hornkv. (deraf 801 Køer), 2164 Faar, 563 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 98 Td.; 35 Selvejergaarde med 48, 150 Huse med 49 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1182 (1801: 805, 1840: 932, 1860: 1036, 1880: 1027), boede i 222 Gaarde og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomh., 480 af Jordbrug, 387 af Fiskeri, 104 af Industri, 29 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 90 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Raabjærg med Kirke (1/2 Mil Ø. for Byen) og Sparekasse (opr. 21/6 1874; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 36,461 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 832 Kr., Antal af Konti 218); Aalbæk, ved Landevejen, Fiskerleje med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1890), Forsamlingshus (opf. 1892), Kro, 2 Møller, Markedsplads, (Marked i Okt. med Kreaturer), Redningsstation (opr. 1861), Strandkontrolstation, Jærnbane- og Statstelefonstation. Saml. af Gde. og Huse: Kannesteder med Redningsstation (opr. 1852), Rannerød med Skole, Bunken, Plantørbolig og Jærnbaneholdepl., Heden, Lodskovvad med Skole, Klitlund, Kyllesbæk, Hvidmose med Skole, Komfage, Sørig, Gd. og Huse, Uggerhald med Skole, Knasborg, Skiveren med Mølle, Redningsstation og Kysttelefonstation, m. m. Hovedgaarden Gaardbogaard — omtr. 3 Td. Hrtk., 800 Td. Ld., hvoraf 550 Ager og Eng, 250 Plantage — bestaar hovedsagelig af den udtørrede Gaardbo Søs Areal. Desuden mærkes Gaardene Nørre-Gaardbo, Troldborg, Sovkrog med Mølle, Hvims, Løt og Jennet.

Raabjærg Sogn, en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.’s Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Skagens Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 472. Lægd. Raabjærg Kirke tilhører nogle Husmænd, Aalbæk Kirke Staten.

Raabjærg Kirke (overhvidtet undt. Vaabenhuset) er lav og uanselig og bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Kirken er oprindl. opført af røde Mursten i Munkeskifte, vistnok i gotisk Tid, men er senere undergaaet mange Forandringer. Østgavlen og Sydmuren ere ombyggede i ny Tid og Skibet forlænget mod V., oprindl. af Bindingsværk, men senere (med Undtagelse af Sydmuren) opf. af Grundmur. Kirken har Bjælkeloft; Korbuen er spids. Vaabenhuset, før af Bindingsværk, er opført 1886. Alterbilledet, Christus og en Synder, er fra 1897 af Anker Lund (af en ældre Tavle, med udskaarne Figurer, findes Rester i Godsejer Jørgen Larsens Besiddelse) Alterstagerne ere fra 1668 med Navnene Morten Sørensen og Maren Pedersdatter. Ny Prædikestol af Eg; Granitdøbefonten, med ornamenteret Fod, synes ældre end Kirken. Over Korbuen hænger et lille Metalkrucifiks og ved Siden en udskaaren Figur af en Bisp. Klokken er fra den tidligere Middelalder.

Aalbæk Kirke er opført 1897 i romansk Stil af røde Mursten efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann og bestaar af Skib, Kor og Taarn med slankt Spir (78 F.). Kirken har fladt Bjælkeloft.

Sognets nordl. Del er opfyldt af Flyvesand. Et af de mest øde Partier er Raabjærg Miler (den omtr. 300 F. lange Studeli Mile, Landets eneste betydelige Vandreklit, der aarl. vandrer 25 F. mod Ø.), nogle indtil 130 F. høje, nøgne, ubevoksede Klitbakker, der gennemskæres af smaa Dale og have helt Præg af en Ørken, hvor Stilheden i roligt Vejr kun afbrydes af den stadig mumlende Brænding i Havet og det rislende Sand; men i Stormvejr larme Bølgerne, saa at de høres milevidt ind i Landet, og Luften fyldes af mægtige Sandskyer; kun yderst paa Skrænterne ved Skagerak er der et stille Læbælte, da den mod Klitten stødende Luftstrøm stiger lige i Vejret; her søger Kvæget ud for at finde Ly for Stormen og styrter undertiden ned. Kulturen har dog ogsaa i de senere Aar søgt at trænge frem her. Lige Ø. for Raabjærg Miler ligger mellem Bunken og Hulsig den Staten tilhørende Bunken Plantage, hvis Beplantning med Bjærgfyr, Hvidgran, El og Birk begyndte 1889; det gælder navnlig Plantagens østl. Del, hvor der ogsaa findes omtr. 60 Td. Ld. med kunstig Græskultur; i den vestl. Del ere Milerne dæmpede. Ogsaa Aalbæk Plantage, mellem Aalbæk og Gaardbogaard, tilhører Staten; Plantningen begyndte 1893; i Midten ligger et højt Klitparti, paa Sydsiden et Egepurkrat paa en Klitbakke.

Den sydøstl. Del af Sognet er mere kultiveret. Her laa i gamle Dage Ø. for den i sin Tid omtr. 1400 Td. Ld. og i Omkreds omtr. 2 Mil store Gaardbo Sø Herregaarden Gaardbogaard (1335: Garthbuth), der alt nævnes 1335 og da ejedes af Henrik Nielsen, som skødede den til Vrejlev Kloster (i dets Arkiv har der været 32 Pergamentsbreve vedr. Gaarden og Søen); 1577 skødede Kongen Gaarden til Fru Karen Rønnov. Den havde sit eget Birk (fra 1546), der ophævedes ved Reskr. af 23/6 1797; men da var Gaarden for længe siden ophørt at være Hovedgaard — ved 1660 vare dens Marker ødelagte af Sandflugt —, og Jorderne vare delte mellem 4 Gaarde, Nørre- og Sønder-Gaardbo, N. og S. for Knasborg Aa. Ved 19. Aarh.’s Midte var Søen svunden ind til omtr. 900 Td. Ld., og 1854 begyndte Lodsejerne at tørlægge den ved at uddybe Knasborg Aa, der dannede dens Afløb; 1880 var der tørlagt omtr. 250 Td. Ld., men Foretagendet var dog i det hele mislykket. Da erhvervede Entreprenør Jørgen Larsen af Kbh. sig 1880 af Lodsejerne Retten til Søens Udtørring, og ved Købet af de to Gaarde Nørre- og Sønder-Gaardbo har han atter bragt den gamle Gaardbogaard, Danmarks nordligste Herregaard, til Live. Udtørringsarbejdet begyndte 1881 med Anlægget af en omtr. 14,000 Al. lang og 6 Al. bred Kanal („Landkanalen“) omkring hele Søen, Knasborg Aa uddybedes, og i April 1882 kunde Søen allerede til Dels tørlægges. Gaarden er bekendt for sit Mønsterlandbrug, dels drevet med Frøavl, men fornemmelig med Høavl; senere er dog Gaarden mere og mere dreven som en almindelig Landejendom med en større Kvægbesætning (udelukkende Jersey-Kvæg, den eneste Besætning af denne Slags i Landet), da det var vanskeligt at faa Høet afsat. Til Gaarden hører, foruden fortrinlig indrettede Ladebygninger, en Hovedbygning, opf. 1893 af røde Sten i hollandsk Renæssancestil med et Taarn efter Tegn. af Arkitekt Martin Borch. Omkring Bygningerne er der betydelige Granplantninger. Et større Moseareal i Ø.-Tversted, kaldet „Kjærholt“, er tilkøbt 1899 for at drives som særskilt Landbrug.

Paa Sønder-Gaardbo er Vendsyssels topogr. Forfatter A. P. Gaardboe († 1895) født 1823.

Fra Fiskerlejet Aalbæk (se S. 40) dreves der tidligere en Del Østersfiskeri paa Bankerne i den for sin gode Ankerplads bekendte Aalbæk Bugt; men i de senere Aar er dette Østersfiskeri („Fladstrands Østers“) helt ophørt for Aalbæks Vedk.

Litt.: A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af R. Sogn, i Saml til j. Hist. III S. 31 flg.; se ogsaa s. Forf., Beskr. af Gaardbo Sø, smstds. I S. 422 flg., og Hist. Efterretn. om Udtørringen af G. Sø, smstds. 2. R. I S. 384 flg.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Råbjerg_Sogn&oldid=3646"