Rødding Sogn (Nørlyng Herred, Viborg Amt)
Rødding sogn et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Rødding Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Rødding Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Rødding Sogn omgives af Annekserne Løvel og Pederstrup, Vammen Sogn, Sønderlyng Hrd. (Tjele, Viskum og Vejrum S.), Tapdrup og Asmild Sogne, Viborg Købst. og Landdistr. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. Ø. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 217 F., 68 M.) ere lerede og muldsandede; en Del Hede og Skov (Sødal Sk.). I Sognet Rødding Sø, den østl. Del af Loldrup Sø, hvorigennem Mølleaa løber, en Del af Rød Sø (se S. 699) samt Vansø.
Fladeindholdet 1896: 5371 Td. Ld., hvoraf 1713 besaaede (deraf med Rug 459, Byg 187, Havre 815, Boghvede 40, Blands. til Modenh. 32, Grøntf. 49, Kartofler 68, andre Rodfr. 60), Afgræsn. 1452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 890, Have 24, Skov 290, Moser 47, Kær og Fælleder 138, Heder 695, Veje og Byggegr. 116, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 249 Heste, 1070 Stkr. Hornkvæg (deraf 541 Køer), 1394 Faar, 493 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 124 Td.; 36 Selvejergaarde med 100, 73 Huse med 24 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 680 (1801: 248, 1840: 408, 1860: 446, 1880: 632), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 493 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 84 af Industri, 3 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rødding med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Batum (gml. Form: Bartum); Sønder- og Nørre-Ingstrup med Skole og Vandmølle. Ingstruphede, Gde. og Huse. Hovedgaarden Sødal har 20 7/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 4 1/4 Td. Skovsk., omtr. 820 Td. Ld. (i R. og Løvel S.), hvoraf 80 Eng, 350 Skov, 120 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde: Klarisgd., Søgd., Overgd., Over- og Neder-Kokholm, Mejlgd.
Rødding S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 135. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer i Koret (tilmurede) og Korbuen ere bevarede; Syddøren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Fra den senere Middelalder ere Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Mursten. Skibs og Kors Sydside samt Korgavl ere 1891 ombyggede. Altertavle i Rokokostil. Udskaaren Prædikestol fra 1646. Granitdøbefont. Ved Indgangen til denne en Del ret værdifulde Alabasttavler med Fremstillinger i Hautrelief af Lidelseshist. m. m. (nogle af dem ere gaaede tabt i Nutiden). Prægtigt, baldyret Alterklæde fra kat. Tid. Paa Kirkevæggen et Billede af And. Kjærulf og Hustru, f. Braes (tidligere paa Sødal). I Koret stort Epitafium over Verner Parsberg til Sødal, hvis Lig tillige med andre findes i en Begravelse under Koret. Klokken, med Majuskelindskr., men uden Aarst., er vistnok fra 14. Aarh.
Sødal skal tidligere have heddet Stapelgaard og tilhørt Erik Glippings Kammersvend Rane Jonsen, men være nedbrudt efter Kongens Mord og genopbygget paa sit nuv. Sted. I 16. Aarh. tilhørte den Chrf. Parsberg († 1608), derefter Sønnen Verner P., der endnu 1663 ejede S. (16 Td. H.). De flg. Ejere vare hans Broderdatter Ellen P., g. m. Ebbe Gyldenstierne, 1683 Jens Simonsen, hvis Enke Birg. Bille ægtede Ove Jensen Mangor, der 1707 solgte S. (19, 27 og 214 Td. H.) til Justitsr. Henr. Bille til Mejlgd., hvis Børn solgte den til Assessor Bent Winter; Sønnen Niels Bentsen W. pantsatte 1722 S. til Anders Kjærulf til Bjørnsholm for 12,000 Rd., hvorefter denne 1729 fik Skøde paa Gaarden. 1749 solgte Peter Enevold Braes S. (19, 59 og 219 Td. H.), som han havde arvet efter sin Fader Didr. Chr. B., for 9000 Rd. og 50 Speciesdukater til Diderik Iversen paa Sødal († 1764). Paa Auktion efter dennes Enke Ane Cathr. Friisenberg 1766 blev S. købt for 25,600 Rd. af Andr. Friisenberg; derefter fulgte Henrik F., † 1810, hvis Enke Anne Elisabeth Lauridsdatter Sundstrup 1813 ægtede Chr. Tolstrup til Hald, † 1817; 1826 købtes den af R. Bay for 6500 Rd., 1841 af J. Bjerregaard for 30,000 Rd., 1847 af M. L. Kall for 45,000 Rd., hvorefter den 1860 overtoges af Statskassen, der 1866 solgte den for 60,050 Rd. til den nuv. Ejer, Kmjkr. P. L. Baron Petersdorff. — Hovedbygningen, der tidligere har været omgiven af Grave, er opf. 1865 af Grundmur i 1 Stokv., med 2 ældre Fløje.
Ved Rødding er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Batum de 5 Vanhøje, ved Bjerregaard den anselige Store Viskumhøj.
I Klemmebrevet af 1555 siges, at Rødding og Løvel Sogne efter den dav. Præsts Død skulde være Annekser til Sortebrødre Sognekirke i Viborg; Pederstrup Sogn henlagdes vistnok ogsaa dertil. Fra 6/9 1728 til 6/3 1786 vare de 3 Sogne perpetuerede til Kaldet og styredes af en Kapellan; da bleve de (ifl. Reskr. af 1776) et eget Pastorat.
