Rødding Sogn (Rødding Herred, Viborg Amt)
Rødding sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rødding Herred Viborg Amt. I sognet ligger Rødding Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Rødding Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Rødding Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Krejbjærg, Balling, Ramsing, Vejby og Lime Sogne samt Limfjorden (Kaas Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 2 Mil N. V. for Skive. De bølgeformede, mod Ø. noget højtliggende Jorder (Volshede Høj, 121 F., 38 M.) ere dels sandmuldede, dels skarpsandede med Lerunderlag. Ved Nordøstgrænsen ligger Mollerup Sø, hvis Afløb er Rødding Aa (Spøttrup Sø er nu udtørret).
Fladeindholdet 1896: 4823 Td. Ld. (35 indvundne ved Søudtørring), hvoraf 1861 besaaede (deraf med Rug 369, Byg 308, Havre 835, Blandsæd til Modenhed 100, Grøntfoder 40, Kartofler 93, andre Rodfr. 113), Afgræsn. 1138, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1045, Have 26, Skov 10, Moser 164, Kær og Fælleder 131, Heder 191, Stenmarker m. v. 26, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 152 Td. Kreaturhold 1898: 267 Heste, 1372 Stk. Hornkvæg (deraf 691 Køer), 1562 Faar, 649 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 234 Td.; 59 Selvejergaarde med 201, 111 Huse med 33 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse, Befolkningen, 1/2 1890: 1159 (1801: 381, 1840: 413, 1860: 756, 1880: 997), boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomhed, 729 af Jordbr., 43 af Fiskeri, 177 af Industri, 18 af Handel, 5 af Skibsfart, 42 af forsk. Daglejervirks., 69 af deres Midler, og 48 vare under Fattigv.
I Sognet Rødding Kirke og Byerne: Rødding (gml. Form: Rythinge) med Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1/1 1884; 31/3 1899. var Spar. Tilgodehav. 59,695 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4595 Kr., Antal af Konti 491), 2 Møller, Andelsmejeri og Telefonst.; Mollerup; Kjær; Ejstrup med Skole; Knud. Hovedgaarden Spøttrup har 36 Td. Hrtk., 610 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, Resten Ager; en Mølle. Hestehavegaard har 12 3/8 Td. Hrtk., 172 Td. Ld. (omtr. 1/3 i Krejbjærg S.), hvoraf 37 Eng, 17 dels uopdyrkede, dels opdyrk. og beplantede Bakker, Resten Ager. Grundvad, Gde. og Huse, Kjærgde. Mølvadgd., Skovhøjgd., Gammelhede (Ny-Spøttrup), Gd., Nymølle, Gd., med Teglv. og Færgefart fra Sillerslev, Mors. Rødding S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 301. Lægd. Kirken tilhører største Delen af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue og begge Døre ere bevarede (Vinduet og Sydd. tilmurede). Vistnok ved Middelalderens Slutn. tilføjedes Vaabenhuset og Taarnet, begge af Mursten, det sidste med hvælvet Underrum (tidligere Gravkapel) og Spidsbue ind til Skibet; paa Sydsiden staar: 1769, da det ombyggedes og vistnok fik det nuv. høje, ottekantede Spir (Taarn med Spir: 73 F.). Den hvælvede Korsarm, af Kvadre og Munkesten og med Rundbue ind til Skibet, er opf. i Slutn. af 16. Aarh. som Gravkapel for Familien Below (Kisterne nedsænkedes 1866 paa Kirkegaarden). Skib og Kor ere dækkede af en vistnok forholdsvis sent opf., ejendommelig Tøndehvælv. Altertavle med et Maleri fra 1889 (Kopi efter A. Dorph). Alterstager fra 1595 med Henr. Belows Navn. Prædikestol fra 1594 med s. Navn. Romansk Granitdøbefont. Epitafier bl. a. over Præsterne Kn. Brynnild, † 1589 (godt Portræt), og Erik Christensen, † 1629, med to Hustruer (Portrætter), samt over Præsten Peder Tormsens to Hustruer (opsat 1695), over Forpagter Laur. Nielsen, † 1692, over Nis Nissen til Spøttrup, † 1848, og over Præsten, Konsistorialr. Rasm. Rosendahl, † 1847. — Fra Kirken findes i Nationalmus. et Vievandskar af Granit og et mærkeligt Granitalterbord, med Relikviegemme, hvilende paa 4 Granitsøjler, af hvilke den ene forestiller en Bisp; det stod i Kirken til 1872.
Spøttrup (Spydtorp) har formodentlig været blandt det Gods i Rødding, som Hr. Christen Knudsen fik med sin Hustru Kirsten og solgte til Hr. Niels Bugge, thi dennes Dattersøn Hr. Joh. Skarpenberg skødede 1404 S. til Viborg Bispedømme, der lod Gaarden bestyre af en Official eller Foged (1423 Hr. Niels, 1463 Hr. Joh. Bjørnsen, s. A. Hr. Jens Lauridsen, 1486 Oluf Pedersen Glob, 1500 Niels Maltesen, 1525 Hr. Jep Lauridsen, 1534 Anders Jensen). Biskop Jørgen Friis fik 1523 Birkeret af Fr. I for hans Gaard Spytterup under Navn af Krøgeberg (Krejbj.) Birk. 1534 skal S. være bleven afbrændt af Skipper Klement. Efter Reformationen var Rigsmarsk Otte Krumpen den første, som 1559 blev forlenet med S., og da han døde 1569, fik Jakob Rostrup Brev paa at maatte indløse den af Krumpens Enke Fru Anne Lykke. 1570 blev Grev Günther af Barby arvelig forlenet med S., som hans Forlovede Dorthe Krabbe beholdt efter hans Død 1572, ogsaa under sit Giftermaal med Benedikt Ahlefeld og som Enke efter ham. 1579 blev Henrik Below († 1606) arvelig forlenet med S., hvorefter den gik over til Sønnen Claus B., † 1620 (under Belowerne var der en 1595 begyndt Strid med Ejeren af Vadum Mølle og By i Lime Sogn om Fiskeriet i Spøttrup Sø). Hans Enke Karen Lange ejede S., som af Sønnerne solgtes 1650 til Fru Sophie Staverskov til Refstrup, Enke efter Laur. Ebbesen til Sonnerup. Senere Ejere vare Oberst Mogens Kruse, der gjorde Opbud 1664 (eller 1665), Amtsskriver Joch. Kohlblatt i Kiel, Poul Kohlblatt (vistnok hans Søn), der 1702 solgte S. (31, 28 og 221 Td. H.) til Axel Rosenkrantz; hans Søn Gehejmer. Mogens R. († 1776) solgte 1776 S. (45, 71 og 247 Td. H. m. m.) for 39,800 Rd. til Kammerr. Matthias Richter, der 1784 mageskiftede S. (48, 103 og 267 Td. H.), takseret til 45,000 Rd., for Voldbjerg til Peder Nissen, † 1788; hans Enke Bodil Hillerup overdrog 1803 S. for 61,500 Rd. til Sønnen Nis Nissen, der er bekendt som Legatstifter og gjorde meget for Gaarden og navnlig lagde Vægt paa Studeopdrætning, i hvilken Hens. han gjorde den til en Mønstergaard, som meget har bidraget til at fremme Landbruget i hele Salling (om ham se Vib. Katedralsk. Program, 1852). Efter hans Død 1848 solgtes S. til et Konsortium, der frasolgte Bøndergodset, og af hvis Medlemmer Niels Breinholt 1855 overtog den som Eneejer; han solgte den 1874 for 250,000 Kr. til den nuv. Ejer, Balle.
S. ligger nær ved Kysten paa en lavtliggende Grund og ved den nu udtørrede Spøttrup Sø, som grænsede tæt op til Gaardens Vestside, og som har staaet i Forbindelse med Limfjorden. Bygningen har paa alle Sider været omgiven af dobbelte Volde og Grave, som endnu delvis ere bevarede paa Øst- og Nordsiden. Den indre Vold er endnu mod Ø. 13 Al. høj. Mod V. ud for Porttaarnet har der ført en Bro over Gravene; der ses endnu nogle Pælestumper af Eg. Hvor gammel Bygningen er, vides ikke; men hvis den er brændt 1534 i Grevefejden, maa antagelig store Partier være Levninger af den afbrændte Gaard. Bygningen (nu overkalket) er at røde og gule Munkesten uden Granitsokkel og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i 3 Stokv. Til Tagrygningen er der omtr. 26 Al.; Ydermurene, der i Kælderen ere omtr. 3 Al. tykke, ere omtr. 15 Al. til Tagskægget. Østfløjen har en krydshv. Kælder med spidsbuede Grater og Gjordbuer, der hvile paa 4 murede Piller midt i Fløjen. Sydfløjen er hvælvet baade i Kælder og 1. Stokv.; i Kælderen er det flade Krydshvælvinger, der midt i Fløjen hvile paa murede Piller, i 1. Stokv. spænde de fra Mur til Mur i en elipseformet Bue med Stikkapper. I Nordfløjen (hvor Riddersalen skal have været) er det Indre helt ødelagt, idet der her (af ovenn. Breinholt) er indrettet Brænderi og senere Mejeri; men man kan dog se, at der ogsaa her i hvert Fald har været hvælv. Kældere. Mod V. er Nord- og Sydfløjen forbunden ved en Mur, omtr. 3 Al. tyk og 11 Al. høj, hvori er indbygget et Porttaarn i 3 Stokv.; oven paa Muren er en Vægtergang, der fører fra Nordfløj gennem Taarn til Sydfløj. Porten og det overliggende Rum (se Vignetten S. 632) ere hvælvede. Adgangen til Portrummet og Vægtergangen er ad en muret Vindeltrappe i Taarnets Nordmur. Baade i Vægtergangsmur og i Portmure ses endnu de gml. Skydehuller, der for Portens Vedk. er vendt mod 3 Sider. Inde i Borggaarden findes to Trappetaarne, i det sydøstl. Hj. et firkantet med Sadeltag, i det nordøstl. Hj. et rundt med blytækt Spir; i det runde Taarn er der Trævindeltrappe, i det andet dels Træ-, dels Murstensvindeltrappe. Gaarden er baade uden og inden meget forfalden og stærkt omdannet i Slutn. af 18. Aarh., da der bl. a. indsattes nye, store Vinduer i alle Fløjene. I Øst- og Nordfløjen er der et Par smaa middelalderlige Vindueshuller, af hvilke det i Østfløjen har korresponderet med en anden Etageinddeling end den nuv. Trods alt er dog S. en Type paa en middelalderlig Borg, der fortjente at bevares (der har været tænkt paa, at Staten skulde købe den). (Se Afbildn. i Studierejser af Kunstakad. Elever II Pl. 10, og Opmaalinger 1899 af C. Harild og Th. Møller, ved H. Kampmann). Ladegaarden, S. for Borggaarden, er opf. efter en Brand 1888.
Hestehavegaard (12 Td. H.) laa 1776 under Spøttrup. Nis Nissen solgte den til sin Svoger Justitsr. Stadel til Ullerup, Mors. Til Gaardens Drift hørte fordum hoveripligtige Bønder, som købte deres Fæstegaarde af Nissen. — En Adelsmand Chrf. Thomsen af Ejstrup nævnes 1558.
I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.
