Ramsing Sogn
Ramsing sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rødding Herred Viborg Amt. I sognet ligger Ramsing Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Ramsing Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Ramsing Sogn, Anneks til Haasum, omgives af dette, Hindborg Hrd. (Volling S.), Balling, Rødding, Vejby og Lem Sogne samt Limfjorden (Sønder-Lem Vig). Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 1/2 Mil V. N. V. for Skive. De noget højtliggende, lidt bølgeformede Jorder ere sand- og lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 2278 Td. Ld., hvoraf 1038 besaaede (deraf med Rug 170, Byg 210, Havre 300, Blandsæd til Modenh. 154, Grøntf. 21, Kartofler 31, andre Rodfrugter 151), Afgræsn. 258, Høslæt, Brak, Eng m. m. 608, Have 14, Skov 154, Moser 43, Kær og Fælleder 110, Heder 8, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 123 Heste, 791 Stkr. Hornkv. (deraf 462 Køer), 621 Faar, 559 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 132 Td.; 31 Selvejergaarde med 115, 51 Huse med 17 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse, Befolkningen, 1/2 1890: 525 (1801: 146, 1840: 190, 1860: 335, 1880: 508), boede i 103 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 332 af Jordbr., 5 af Gartneri, 65 af Industri, 13 af Handel, 50 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ramsing med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1878), Andelsmejeri, Mølle med Bageri og Telefonst.; Sønder-Andrup. Hovedgaarden Bustrup har 35 Td. Hrtk., 728 Td. Ld., hvoraf 344 Ager, 126 Eng og Oredrev, 166 Plantage, Resten Have, Gaardspl., Veje, m. m. Andre Gaarde: Hedegd., Visholm.
Ramsing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 309. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af smukt hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede (tilmurede). Taarnet, af røde Mursten og med Rundbue ind til Skibet, er opf. 1879 i Stedet for et ældre, Vaabenhuset, af Granit og Mursten, 1875. Hele Kirken har Bjælkeloft. Granitalterbord med Relikviegemme. Altertavle i senere Renæssancestil med Aarst. 1717 og Malerier. Prædikestol i s. Stil. Granitdøbefont.
Bustrup skal oprindl. have bestaaet af to Gaarde, den ene i Ramsing, den anden i Lem Sogn, og tilhørte Familien Krabbe: Morten K. og Hustru Karen Glob omtr. 1460; deres Datter Maren ægtede Jes Olufsen, som skrev sig til B., men 1457 solgte Fru Maren den til sin Søster Karen og sin Broder Mogens K., hvis Søn Rigsmarsk Tyge K. døde 1541. B. blev afbrændt i Skipper Klements Fejde 1534. Derefter fulgte hans Søn, Rigsraad Erik K. († 1564), hans Søn Tyge K. (se Lem Kirke) og Fru Ingeborg Juel. Senere ejedes B. af Christen Holck († 1641) 1632, dennes Svigersøn Jens Høg og Caspar Gersdorff; 1651 overdroges den tillige med Lund Hovedgaard paa Mors for 53,980 Rd. til Regeringens Kreditorer Leonh. Marselis og Købmand A. B. Berns († 1662); sidstnævntes Enke havde B. (70 Td. H.) 1663, derefter ejedes den af Berns Svigersøn Konferensr. Poul Klingenberg, Gehejmer. Jens Juel, Gehejmer. C. Güldencrone, der 1701 havde udkøbt sine Brødre Vilh. og Jørg. af B., men 1703 solgte den (46 Td. H.) til Oluf W. v. Lassen, der 1752 solgte B. til Etatsr. Gerh. de Lichtenberg, som 1764 solgte B. (40, 131 og 375 Td. H.) for 20,000 Rd. til Kammerr. Peder Skow, der overdrog den (46, 131, 361 og Kirkegods 57 Td. H.) for 40,000 Rd. til sin Søn Mog. Chr. Skow, der 1787 solgte den (47, 75, 308 og 26 Td. H.) for 42,200 Rd. til sin Broder Matth. S. († 1805), i hvis Families Eje den var til 1869, da Matth. Skow solgte den for 75,800 Rd. til Baron J. E. Adeler († 1882), hvorefter den købtes af Købmand Hans Broge († 1900), hvis Arvinger nu eje den. — Hovedbygningen er opf. i 18. Aarh. af P. Skow (i Stedet for den ældre Bindingsværksbygn.), af Grundmur i 3 Fløje, 1 Stokv. — Tjenerskabet hører i kirkl. Hens. fra gml. Tid til Lem Kirke.
I Breve fra 15. Aarh. nævnes Trædbensgaard og Gaarden Blesberg i Sognet.
