Sødring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Sødring Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjerlev Herred (Randers Amt). I sognet ligger Sødring Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1663 med Voer Sogn og derefter med Dalbyneder Sogn og Råby Sogn Fra 1873 kun med Råby Sogn

  • 15?? Niels . . .
  • 1584 Jens Mogensen Randers
  • 1616 Peder Nielsen
  • 1641 Christen Olufsen Pind
  • 1663 Gerhard el. Geert Bredkjær
  • 1677 Anders Seiersen el. Bondo
  • 1691 Lucas Friis
  • 1706 Christen Nielsen Spentrup
  • 1739 Hans Rosenquist Terkelsen Nissen
  • 1742 Damianus Thomsen Dall
  • 1775 Frederik Christian Jacobsen Timmermann
  • 1785 Peder Marcussen Høeg
  • 1818 Marcus Plesner
  • 1822 Hans Ravn
  • 1836 Johan Ferdinand Sebastian Carlsen
  • 1869 J. Mygdal
  • 1869 Christian Ludvig Nielsen
  • 1873 Frederik Viggo Erik Frisenberg Thorup Schjøtt
  • 1875 Petrus Carl Lerche


Følgende beskrivelse af Sødring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sødring Sogn, Anneks til Raaby, omgives af dette, Dalbyneder og Udbyneder Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S., ligger 2 3/4 Mil Ø. for Mariager. Jorderne ere, med Undt. af en Bakke i Midten, hvorpaa Sødring By ligger, lavtliggende og jævne samt skarpsandede, med store Enge og Kær. Sødringholm Skov. Paa Nordgrænsen skærer Storevejle sig ind; her Fladeindholdet 1896: 2711 Td. Ld., hvoraf 494 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 128, Byg 120, Havre 166, Blandsæd til Modenhed 32, Grøntf. 3, Kartofler 17, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 311, Høslæt, Brak, Eng m. m. 622, Have 11, Skov 469, Kær og Fælleder 507, Heder 249, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 112 Heste, 457 Stkr. Hornkv. (deraf 263 Køer), 656 Faar, 130 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. var 1895 100 Td.; 17 Selvejergaarde med 89, 1 Fæstegd. med 1, 41 Huse med 10 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen 1/2 1901: 333 (1801: 209, 1840: 279, 1860: 303, 1890: 313), boede 1890 i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 204 af Jordbrug, 10 af Fiskeri, 51 af Industri, 5 af Handel, 5 af Skibsfart, 21 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Sødring med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1872). Hovedgaarden Sødringholm har 29 Td. H., omtr. 1100 Td. Ld., hvoraf omtr. 150 Eng, 550 Skov, 150 Græsning eller Oredrev, Resten Ager. En Del af Udbyhøj Vasehuse (se S. 870).

Sødring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 419. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødringholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus (nu Gravkapel) mod S. Skib og Kor, med tresidet Afslutning, ere opf. af røde Munkesten i 15. Aarh. — et Sagn lader Jmfr. Gunder eller Gundelil, der boede paa „Sødringborg“ paa Erik Ejegods Tid (!), opføre Kirken. Flere af de dels spids-, dels ellipsebuede Vinduer ere bevarede. Senere Tilbygninger ere en Forlængelse af Skibet mod V., Taarnet (pyramideformet Tag), hvis Underrum (nu Vaabenhus med Indgang fra V.) har fladt Loft, og Vaabenhuset (Gravkapel for Familien Secher). Skib og Kor have Hvælvinger, vistnok samtidige med Ydermurene. Altertavle i Barokstil med Snitværk (Treenigheden), rest. 1897. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet Epitafium over Præsten Niels Secher, † 1768, og Hustru.

Sødringholm, som man har sat i Forbindelse med det ovenn. „Sødringborg“, erhvervedes i 13. Aarh. af Øm Kloster dels fra Biskop Peder Elavson, dels fra Johs. Jude, men 1248 overdroges det atter til sidstn. Senere Ejere vare Lave Brockenhuus, Rigsadmiral Peder Munk til Estvadgd. († 1623), Statholder Gert Rantzau († 1627), hans Søn Grev Chr. R. († 1663), dennes Søn Grev Ditl. R., der under 1/5 1674 fik sine tre Hovedgaarde S., Demstrup og Gjesingholm oprettede til Grevskabet Løvenholm, der 1726 blev inddraget af Kronen, da sidstnævntes Søn Chr. D. Rantzau var bleven skudt af sin yngre Broder, som derfor dømtes til livsvarigt Fængsel. Kronen forlenede det 1732 til Grev Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe. S. havde 1738 29 Td. H., Tiender 42 og Bøndergods 491. Greven fik 1742 Tilladelse til at nedlægge Grevskabet, hvorpaa S. og Demstrup s. A. solgtes som Allodialgods til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldt, der 1744 afhændede S. (29, 12 og 200 Td. H.) til Præsten Niels Secher († 1768); derefter ejedes S. af Enken Joh. Margr. Anchersen († 1775), efter hvis Bestemmelse den (med Tiender 25, i alt 282 Td. H.) overtoges for 20,002 1/2 Rd. og indestaaende 2000 Rd. Legatpenge af Sønnen, Kammerr. Matth. S. († 1794), hvis Enke Adolfine Sophie Müller 1800 solgte den (30) med 26 Td. af Demstrups Hovedgaardstakst, Tiender 56 og Gods til S. (325) og til Demstrup (219 Td. H.) for 114,500 Rd. til H. Ammitzbøll, Landinspektør Fr. Wessenberg, Niels Secher, Anker Secher og Jørgen Mørch Secher (henholdsvis af Kjærgd., Kjærbygd. og Skafføgd.), der 1802 solgte den (29, 13, 298 Td. H. etc.) for 64,325 Rd. til Anders Berg; han solgte den 1807 til Overkrigskomm. M. A. Secher, efter hvem den har tilhørt Krigr. Jens Rahbek, Oberst Müller og Forstkand. Holsten; nuv. Ejer er C. F. H. Holsten. — Hovedbygningen, som afbrændte 1752, er opf. af ovenn. Præst Niels Secher og bestaar af en Hovedfløj i 1 Stokv., med fremspringende Midtparti med Kvist, og 2 Sidefløje, hvoraf den ene af Bindingsværk. — Sødringholm havde Birkeret indtil 1637, da Chr. Rantzau af Chr. IV fik Birkeret for Gjesingholm (Løvenholm).

Sødring var Anneks til Vor Sogn, Rougsø Hrd., indtil det 1633 annekteredes til Dalbyneder


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sødring_Sogn&oldid=5128"