Sønder Bork Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sønder Bork Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Horne Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Sønder Bork Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 1631 med Nørre Bork Sogn

  • 1519 Peder Nielsen
  • 15?? Morten Clausen
  • 1584 Claus Mortensen Borch
  • 1604 Niels Iversen
  • 1631 Ole Clausen
  • 1647 Søren Christensen Borris el. Hviid (Hvide, Albin)
  • 1659 Augustinus Augustinsen Miller
  • 1684 J. C. J. Eilertz
  • 1698 Ancher Sørensen Anchersen
  • 1715 Lauge Pedersen
  • 1749 Søren Andersen Borch
  • 1774 Hans Bertram Sønnichsen Fogtmann
  • 1814 Albert Sadolin Sabroe
  • 1827 Jens Lassen Bøggild
  • 1850 Ernst Frederik Jørgensen


Følgende beskrivelse af Sønder Bork Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sønder-Bork Sogn omgives af Annekset N.-Bork og S.-Vium Sogn samt Ribe Amt (V.-Horne Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lydum Aa (Aner Aa) og Gødelen Kanal, og Ringkjøbing Fjord, i hvilken den til Sognet hørende Tipperhalvø skyder ud. Kirken, mod S. Ø., ligger c. 4 1/4 Mil S. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere dels sandede, dels muldede med Sand til Underlag, mod V. ved Nymindegab er der en Del Flyvesand og Klit (Anerbjærge Klitter, Bjaalund Klit). Anerbjærge Plantage, 155 Td. Ld., anlagt 1897.

Fladeindholdet 1896: 7836 Td. Ld., hvoraf 813 besaaede (deraf med Rug 229, Byg 129, Havre 325, Boghvede 50. Blandsæd til Modenhed 30, Kartofler 29, andre Rodfr. 19), Afgræsn. 814, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2939, Have 17, Skov 24, Kær og Fælleder 267, Heder 380, Flyvesand 2433, Veje og Byggegr. 99, Vandareal m. m. 50 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 867 Stkr. Hornkv. (deraf 462 Køer), 944 Faar og 228 Svin. Ager og Engs Hrtk.: 239 Td. (hvoraf 55 ikke til noget særskilt Jordbrug); 54 Selvejergde. med 157, 59 Huse med 27 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 570 (1801: 326, 1840: 487, 1860: 540, 1890: 576), boede i 111 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 382 af Jordbr., 32 af Fiskeri, 58 af Industri, 17 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sønder-Bork (Vester- og Østerby med Vraagaarde) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 19,670 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1392 Kr., Antal af Konti 133), Mølle, Kro og 2 Købmandshdlr.; Obling (Slutn. af 15. Aarh.: Obølling), med Overgaarde, med Andelsmejeri. Marskhuse; Skrumsagermark, Gde. og Huse. Skrumsager, Gd. (7 7/8 Td. H., 113 Td. Ld.) med Farveri og Stampemølle; Krasborg (Kragsborg), Gd. Falen, Kro.

S.-Bork S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 16. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib, stort Kor og Taarn ved Skibets Nordvestside. De oprindl. Dele af Skib og Kor ere fra romansk Tid af Tuf og Granitkvadre. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede; paa Sydmuren ses endnu Rester af Lisener og Rundbuer. Senere forlængedes Skibet mod V. af Granitkvadre og Munkesten, ligesom Koret i gotisk Tid forlængedes mod Ø., væsentlig af Munkesten. Skibet har fladt Loft, Koret to Hvælvinger. En senere Tilføjelse er ogsaa det væsentlig af Mursten opf. Taarn, hvis Underrum er Vaabenhus; det har nu Spidsgavle, men indtil c. 1754 havde det 5 Spir, hvoraf det midterste var meget højt. I østgavlen ses 3 tilmur. rundbuede Vinduer. Kirken blev restaur. 1866. I Altertavlen, i senere Renæssancestil, er indsat en gotisk Tavle fra Slutn. af 15. Aarh. med Gud Fader med den korsfæstede, Jmfr. Maria og en Biskop samt paa Fløjene Apostlene. Prædikestol og nogle Stolestader (paa et: 1576) i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og Ornamenter. I Vestenden et af Amtmd. Chr. Teilmann († 1749) 1739 opsat Pulpitur. Epitafium over ovenn. Amtmd.; Ligsten over Niels Nielsen Obeling, † 1654, og over Præsten Augustinus Miller, † 1698, og Hustru; Begr. under Koret. (Se J. Helms, D. Tufstensk. S. 166 flg.).

Skrumsager var fordum en Hovedgaard, der i Beg. af 17. Aarh. ejedes af Niels Lange, med hvis Datter Kirsten den kom til Laurids Pogwisch og tilhørte derefter deres Søn Henning P., fra hvem den i 1660’erne kom til Erik Brockenhuus. 1685 nævnes atter Henning Pogwisch († 1714), der 1707 skødede S. (24 Td. H.) til Generalmajor Chr. Georg v. Møsting, som 1708 af Jak. Knudsen i Tarm Bisgaard købte 1/6 (5 Td. H.) af den. Møsting skødede 1715 S. (29 og 103 Td. H.) til Kancellisekr., senere Amtmd. Chr. Teilmann, hvis Søn Justitsrd. Morten T. 1756 skødede den (29 og 55 Td. H.) med Gods for 4843 Rd, til Christen Hansen til Lønborggd. († 1760), der 1757 lagde S. (29 og 207 Td. H.) under Stamhuset Lønborggd. Ved Bev. af 20/12 1805 blev S. atter fraskilt og solgt til Herredsfoged Borch i Ringkj. og Forvalter H. Lassen, som frasolgte Godset og udparcellerede Gaarden. Af de gamle Bygninger er der intet Spor.

Sognet og den sydl. Del af Fjorden er ved Vandflod og Sandflugt undergaaet store Forandringer, navnlig fremkaldte ved Nyminde Gabs Vandring mod S. (se S. 458). Hen ved Midten af 17. Aarh. var Gabet omtr. lige V. for Skjern Aas Udløb, mellem Havrvig og Bjerregaard paa Holmslands Klit; Vandet havde da langt lettere Adgang gennem det brede Gab, der gik lige i Retning V.-Ø., og kunde gøre stor Skade paa Engene ved Fjorden, særlig her i Sognet. Men efterhaanden som Gabet vandrede mod S., adskiltes det tidligere Klitland „Tippeland“ fra Holmslands Klit og forvandledes til en Halvø, Tipperhalvøen, som nu begrænses mod V. af Nymindestrømmen, mod S. af Anerbjærge og en Indskæring fra Gabet, „Gødelen“ (Navnet paa Halvøen forekommer første Gang som „Thip Fiskerleje“ i Lensregnskaberne fra 1581-82 over Riberhus; om Tippeland nogensinde har været beboet, vides ikke; Fiskerne have dog vel i alt Fald haft deres Hytter her som andre Steder paa Jyllands Vestkyst). Havvandet brød nu ind og underminerede og bortskyllede Klitterne, hvorved Arealet forvandledes til en jævn, fast Sandflade, hvor Sandflugten snart fik frit Spil i 18. Aarh. og naaede ind over S.-Bork Marsk. Til Værn mod Vand og Sand opførte Beboerne Diger (af Staver, Tang og Lyng) og plantede Hjelm, Midler, der viste sig virksomme; dog var der endnu voldsom Sandflugt ved Slutn. af 18. Aarh. De første Forsøg paa Digeanlæg og Plantning af Hjelm foretoges af Amtmd. Chr. Teilmann i Beg. af 18. Aarh. for at værge S.-Bork Marsk; ved 1760 toge Beboerne for Alvor fat paa Plantning af Hjelm, og da dette ikke viste sig tilstrækkeligt, greb man atter til at opføre Diger; det første opførtes 1792 („ældste Værn“), og der fortsattes til 1829 („gamle V.“ 1795, „nye V.“ 1801, „nyeste V. 1806 osv.). Disse Diger sammen med Klitternes Beplantning førte til Maalet: Sandflugten paa Tipperhalvøen standsede helt, tilmed da Fjordens Vandspejl steg ved Gabets Vandring mod S., saa at Fladerne mere til Stadighed kom under Vand. Havvandet afsatte paa den jævne Sandflade — foruden Salt, som en Tid gav Beboerne et ret anseligt Udbytte — et tyndt Lag fedt Dynd, Klæg, paa hvilket der med Tiden dannede sig Vegetation i smaa Tuer af stride Græsarter som Harrild (Juncus Gerardi) og Fjorin (Agrostis alba), og disse sammen med andre Marskplanter fæstede efterhaanden Dyndlaget, saa at der kunde danne sig et sammenhængende Græstæppe over Fladerne, som forvandledes til ganske lavtliggende, aldeles jævne, frugtbare Marskenge med enkelte tilbageblevne Klitpartier, dels samlede, som Bjaalund Klit, dels isolerede i Engene, som Store og Lille Mjøl (ɔ: Mile). Efterhaanden som Fladerne mindre overskylledes af Havvandet, ophørte den egentlige Marskdannelse, og Saltplanterne gav Plads for andre Arter („Opgrøde“). Hvornaar disse Enge ere opstaaede, kan ikke bestemt siges, men tidligst, vistnok over Midten af 18. Aarh., dukkede de op paa den nordl. Del af Halvøen; i Beg. af 19. Aarh. siges alle Engene at give rig Afgrøde. Halvøen deles nu i økonomisk Hens. i Tipperne, den nordligste Del (1876: c. 820 Td. Ld.), som tilhører Staten, der tog dem i Besiddelse mellem 1769 og 1777, samt Bjaalund og Værneengene (1896: tils. 2150 Td. Ld.); Bjaalund tilhører Beboerne i S.-Bork Sogn; den nordl. Del af Værneengene, „Hartkornsværnet“, tilhører alle Ejere af ufrit Hrtk. i N.-Horne Hrd., den sydl. Del, „Dagslætværnet“, alle Lodsejere i S.-Bork Marsk. Udbyttet af Tipperne (Høslæt og Eftergræsning) var 1860-95 gnmstl. aarl. 15,975, af Bjaalund og Værneengene 17,915 Kr. Nordligst paa Halvøen ligger Tipperhuse, Bræddehytter til Nattekvarter for Høstfolkene, og en lille Baadehavn. — I geogr. Hens. deles Halvøen i Tipperne, Stenpold, Langpold, Skidenbugt, Bjaalund, Ny Værn og Gammel Værn. Rundt om Halvøen ligge Øer, som Anholt, Fuglepold, Adamspolde, Tippepolde og Bjaalund Polde, der alle have samme Beskaffenhed som Halvøen. Paa Halvøen findes et rigt Fugleliv, navnlig af Vadefugle, som have deres Rugepladser her om Sommeren; de ere fredede. (Om Halvøen se Rambusch, Ringkjøbing Fjord, særlig S. 6 og 160 flg.).


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sønder_Bork_Sogn&oldid=4265"