Sønder Gørding Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sønder Gørding Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gørding Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Gørding Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vejrup Sogn

  • 15?? Jens . . .
  • 15?? Anders Nielsen
  • 1573 Grumme Poulsen
  • 1604 Niels Pedersen
  • 1651 Niels Nielsen Aastrup
  • 1660 Christen Nielsen Bredstrup
  • 1676 Andreas Adamsen Verlohren
  • 1693 Hans Hermansen Friis
  • 1694 Peder Christensen Gjørding
  • 1707 Christian Ulrik Helt
  • 1711 Johan Pedersen Hygom
  • 1712 Jacob Pedersen Thornam
  • 1721 Johan Arent Rose
  • 1734 Jochum Frederik Johansen Neumann
  • 1779 Ditlev Johan Arent Vilhelmsen Fabricius
  • 1788 Lorents Hansen Madsen
  • 1790 Herman Treschov Borch
  • 1807 Andreas Rosenvold
  • 1840 Carl Vilhelm Hansen
  • 1860 Peter Høeg
  • 1877 Jacob Aagaard

Følgende beskrivelse af Sønder Gørding Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gjørding Sogn omgives af Annekset Vejrup, Bramminge, Hunderup og Jernved Sogne samt Malt Hrd. (Holsted og Føvling S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 2 Mil N. for Ribe. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandmuldede, sten- og lerblandede, med nogle Hedestrækninger mod Ø. og V. Gennem Sognet, der gennemstrømmes af Holsted Aa og Ilsted Aa, gaar Lunderskov-Esbjærg Banen.

Fladeindholdet 1901: 9279 Td. Ld., hvoraf 3792 besaaede (deraf med Rug 959, Byg 272, Havre 1458, Boghvede 164, Bælgsæd 6, Spergel 15, Blands. til Modenh. 302, Grøntf. 88, Kartofler 201, andre Rodfr. 327), Afgræsn. 2296, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1530, Have 61, Skov 156, Moser og Kær 329, Heder m. v. 968, Veje og Byggegr. 147 Td. Kreaturhold 1898: 443 Heste, 2112 Stkr. Hornkvæg (deraf 1239 Køer), 1055 Faar, 962 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 230 Td.; 59 Selvejergde. med 180, 162 Huse med 49 Td. Hrtk. og 65 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1683 (1801: 493, 1840: 761, 1860: 1118, 1890: 1483), boede i 339 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 72 levede af immat. Virksomh., 970 af Jordbr., 187 af Industri, 70 af Handel, 87 af forsk. Daglejervirks., 82 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gjørding (c. 1340: Gyringh), bestaaende af Nørre- og Sønder-G., delte ved Holsted Aa, og Stationsbyen mod S., med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (Bysk. og Stationssk.), Missionshus (opf. 1887), Apotek, Sparekasse (opr. 1887; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 163,943 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6974 Kr., Antal af Konti 775), Mølle, Vandmølle og Andelsmejeri, Savskæreri, Uldspinderi, Teglværk, 2 Kroer, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Ajke (1488: Oygh); Heslund (1331: Hæsælund); Bjerndrup (1385: Byerndrop); Lovrup (Nørre- og Sønder-L.) med Skole; Hejrskov; Starup (Starrup; 1483: Stordrop) med Pogeskole; Fonager (gml. Form: Fornager); Tange; Bøl (Nørre- og Sønder-B.) med Andelsmejeri; Ilsted (1385: Ygylstath); Nørhø. Gjørdinglund, Gd. (c. 12 Td. H., 267 Td. Ld.). Vardho, Gd. (7 Td. H., 201 Td. Ld.); Smedegd.; m. m.

Gjørding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Gjørding-Malt Hrdr.’s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 14 (nordre og vestre Del) og 15 (søndre og østre). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den højtliggende, anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (en Del af Skibets Nordside dog af Tuf) paa Dobbeltsokkel. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede (til Dels tilmur.); eet har Udsmykning paa Overliggeren. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (paa det staar: 1759), med Hvælv., og Vaabenhuset, af Mursten; paa Vaabenhusets Sydside en ejendommelig, femkantet Granitoverligger, maaske fra den oprindl. Syddør (se Løffler, Kirkeb. S. 119), i Gavlen en middelalderlig Ligsten med et Kors. Alterskab med Aarst. 1648 og godt malede Billeder; i Midten Nadveren. Ejendommelig Granitdøbefont, hvis Kumme har to Rundstave, der danne et Par Sløjfer. Udsk. Prædikestol, paa hvis Himmel staar: MK (ɔ: Margrethe Krag) og 1622. Sjældent, middelalderligt Krucifiks (Korset er dog nyt) med Maria og Johannes ved Siderne. Kirkesangerstol og Stolestader i gotisk Stil, andre i Renæssancestil med Frands Pols fædr. og mødr. Vaabener (se om ham Starupgd. S. 749) og Aarst. 1597. I Skibets Vestende et Pulpitur med Aarst. 1620. I Taarnet Epitafium over Præsten Johs. Pedersen Hygum, † 1711. Messingtavle over Margr. Krag, † 1648 (begr. under Koret). Ligsten over Herredsfoged Søren Jensen Bramming (se Saml. t. j. Hist. I. S. 259 flg.). Klokken, uden Indskr., er fra 14. Aarh.

Vardho (Vardhoved) har været en Hovedgaard, der 1498 tilhørte Ove Skram, som vistnok har oprettet den til Hvdgd., derpaa Sønnen Palle S., † 1546, hans Enke Karen Skovgaard, Sønnen Ove Skram, hans Søster Kirstine Skram, † 1593, hendes Moster Anne Skovgaard, † 1605, derpaa dennes Halvsøster Margr. Skovgaard til Sanderumgd. (se III S. 428), † 1615, efter hvis Arvinger den atter samledes af Jmfr. Margr. Krag, † 1648 (senere g. m. Landsdommer Erik Bille), hvorpaa den blev solgt til Christen Lange til Hesselmed, som afhændede den til Erik Krag til Kjærgd., † 1672; hans Enke Vibeke Rosenkrantz maatte ved sit Opbud 1686 afstaa V. (13, Tiende 26 Td. H.) til Vibeke Jensdatter, † 1709 (Enke efter Raadmd. Laur. Friis i Ribe), som 1687 opsagde Gaardens Frihed. Derpaa ejedes den af hendes Svigersøn Konrektor Peder Terpager, † 1738, og hans Søn, Præsten Lars T., † 1772, dennes Svoger Borgmester i Ribe Peder Fridsch, † 1787, dennes Søn Stiftsfysikus A. F. Fridsch, som solgte den til V. Severinsen, hvis Søn og Sønnesøn derpaa ejede den. Nuv. Ejer er M. Jensen. — V. er endnu en Gaard med anselige Udbygninger og et gammelt Stuehus. Ved Gaarden er en lille Lund, der er Levning af en større Skov.

Tyge Eskildsen (Krumpen) af Gyringh nævnes 1336.

Herredstinget holdtes i gamle Dage paa Sønder Gjørding Hede (Tinglund Ris), indtil det, vistnok 1670, flyttedes til Sønder-Lovrup, hvor Tinghusets Sted endnu vistes for c. 30 Aar siden, og hvorfra det 1747 flyttedes til Vejrup Sogn.

Præsten Peder Christensen Gjørding († 1707) havde en Undervisningsanstalt, hvorfra han dimitterede til Universitetet.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sønder_Gørding_Sogn&oldid=8763"