Sabro Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sabro Sogn et sogn i Aarhus Vestre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sabro Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Sabro Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fårup Sogn og Lading Sogn

  • 15?? Jørgen . . .
  • 1584 Jens Espensen Balle
  • 1591 Niels Sørensen Torup
  • 1619 Niels Poulsen Brandt
  • 1661 Peder Nielsen Brandt
  • 1670 Peder Pedersen
  • 1699 Peder Jensen Panderup
  • 1739 Jens Hansen Muncheboe
  • 1755 Niels el. Nicolai Peder Cadovius
  • 1792 Christian Erhard Birch
  • 1826 Erhard Saabye
  • 1852 Marcus Raahauge
  • 1871 Thomas Neergaard Wesenberg

Capellaner pro loco tilknyttet sognet

  • 1873 Peter Guillamore Hansen
  • 1876 Niels Schou Laurberg


Følgende beskrivelse af Sabro Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sabro Sogn, Anneks til Lading, omgives af dette, Folby Sogn og det andet Anneks Faarup samt Framlev Hrd. (Borum S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere som i Hovedsognet. Nogen Skov (Borum Sk., Grusbjærg Sk., Udstrup). I Sognet krydses Landevejene fra Aarhus til Viborg og fra Randers til Skanderborg.

Fladeindholdet 1896: 1676 Td. Ld., hvoraf 820 besaaede (deraf med Hvede 23, Rug 130, Byg 156, Havre 331, Blandsæd til Modenhed 36, Grøntf. 15, Kartofler 10, andre Rodfr. 118), Afgræsn. 301, Høslæt, Brak, Eng m. m. 358, Have 12, Skov 109, Moser 21, Kær og Fælleder 6, Veje og Byggegr. 44, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 668 Stkr. Hornkv. (deraf 430 Køer), 144 Faar, 379 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 158 Td.; 27 Selvejergaarde med 141, 62 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 476 (1801: 169, 1840: 318, 1860: 460, 1890: 483), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 261 af Jordbr., 7 af Gartneri, 78 af Industri, 14 af Handel, 73 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Sabro (1201 : Saebroch, 1236: Sauebrock, 1428: Sawbro) med Kirke, Skole, Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 50 Lemmer), Mølle, Købmandshdl. og Kro. Sabro-Bjørnekjær, Huse. Hovedgaarden Ristrup, med Hanghedegaard og Ristrup Mølle, har 49 1/8 Td. A. og E. Hrtk. og 1 Td. Skovsk., 520 Ld., hvoraf 60 Eng, 100 Skov, Resten Ager. Vindskovgaard.

Sabro S., een Sognekommune med det andet Anneks Faarup, hører under Hasle m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Aarhus Landlægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 292. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid (?) af Fraadsten, Kalksten og Al paa Sokkel med Skraakant. I Renæssancetiden tilføjedes det lille Taarn, af røde Mursten med Pyramidetag; Underrummet er Forhal; i Nutiden er tilføjet et Trappetaarn. Skibet har fladt Bjælkeloft, Koret en senere indb. Hvælving. Altertavle i Barokstil med et Maleri (Christus med Brødet og Vinen). Malmalterstager fra 1588 med Laur. Rostrups og Hustrus Navnetræk og Vaaben. Deres Begravelse har før været i Koret (D. Atl. fortæller, at de kejsl. Tropper 1628 brugte Kirken som Kornmagasin og stillede Rostrups Lig op ad Væggen og skød til Maals efter det, og at der i et helt Aar ikke holdtes Gudstjeneste i Kirken). Granitdøbefont med Løvefigurer og Løvværk. Prædikestol i Barokstil fra 1653. Epitafium (med Portr.) over Præsten Niels Poulsen Brandtzon, † 1664, og Hustru. Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 15. Aarh.

Aar 1400 vidnede Hr. Thord paa Sabro Herredsting, at Hr. Jens Pig undte Ebbe Skøtte Ristrup paa 52 Aar, og at hverken han eller Hr. Jens Nielsen Pigs andre Arvinger havde Ret dertil. Siden ejedes R. af Erik Skram, der 1529 solgte den til Hans Rostrup, † før 1546, efter hvem Sønnen Laurids R. arvede den. Ved hans barnløse Død 1588 kom den til Enken Kirsten Rud, der levede endnu 1610, og derefter til hans Søstersøn Hans Skram, der formodentlig solgte den til Laurids Ebbesen (Udsøn). Den havde saa Ejere fælles med Lyngballegd. (medens Grev Vald. Christian ejede den, se S. 130, havde Joach. v. Bredow den i Forpagtning 1634-39), indtil den 1652 af Caspar Gersdorff blev solgt til hans Frænde Caspar Rud. Gersdorff. 1667 ejedes R. af Fru Kathrine v. Andersen, sl. Jacob Nielsens af R., 1683 af Hans v. Lossow († 1702), hvis Arvinger 1703 skødede R. (29, Skov 1/2 og Gods, ialt 184 Td. H.) til Digteren, Justitsr., Landsdommer Tøger Reenberg, † 1742 paa R. (se Hist. Tidsskr. 7. R. III S. 213 flg.), derefter hans Søn Major Fr. R., † 1755 (Familien skænkede Legater til Sognet og havde Gravkapel i Lisbjærg Kirke indtil 1854), hvis Enke Beate Dorothea Bielke 1755 skødede R. til Fr. Reenbergs Søstersøn Morten Theilman til Skrumsager, † 1781, dernæst hans Datter Margr. Mette T. (g. m. P. Wormskjold), der 1835 afhændede R. til Handelshuset Ph. H. Ree i Aarhus, der s. Aar solgte den til K. J. Cohen fra Hamborg for 54,000 Rd., og han solgte den 1837 for 58,500 Rd. til Hans v. Folsach († 1873); derefter købtes den af Købmd. Eenhuus i London og 1874 for 410,000 Kr. af den forrige Ejers Søn, Hofjægerm. F. v. F., der 1896 solgte den for 292,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær F. R. H. v. Bülow. — Hovedbygningen, en Midtfløj og to Sidefløje, i 1 Stokv., er opf. af Grundmur og ombygget og restaur. 1897.

Vindskovgaard er vel den Skovgaard, der 1424 ejedes af en Niels Gudmandsen.

I Sabro stiftedes omtr. 1160 et lille Cistercienserkloster, Forløber for det senere Øm Kloster. Det var Aarhusbispen Eskil, der gjorde Begyndelsen til det, idet han skænkede Vitskølabbeden Henrik en Grund i Sabro til det nye Samlag. Kun en kort Tid levede Munkene imidlertid her, idet Stedet, som det hedder i et af Pave Alex. III udstedt Brev, ikke ret egnede sig til Munkevæsen; 1165 flyttede de til Sminge i Tvilum (nu Voel) Sogn, hvor Bisp Eskil havde givet dem en ny Gd..

Sabro synes oprindl. at have udgjort et eget Pastorat; 1573 nævnes en Præst her; 1591 var det Anneks til Lading.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sabro_Sogn&oldid=7735"