Seem Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Seem Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ribe Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Seem Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Sognekapellan (hjælpepræster) i Ribe Domsogn Fra 1683-1806 Compastorer derefter Sognepræster

  • 1539 Jacob Simensen
  • 1583 Christen Jørgensen
  • 1610 Jørgen Christensen
  • 1619 Jens Regelsen
  • 1683 Bernt Laugesen Wedel el. Wellejus
  • 1691 Claus Hansen Gosmann
  • 1732 Nicolai Ottesen Clausen
  • 1746 Peder Augustinussen Haard (Haar)
  • 1773 Christian Carl Hansen Brorson
  • 1782 Mathias Galthen
  • 1793 Niels Lindberg
  • 1830 Albert Leth
  • 1837 Ludvig Christian Müller
  • 1843 Dines Pontoppidan
  • 1856 Carl Ludvig Theodor Jacobi
  • 1869 Carl Vilhelm Olsen
  • 1870 Jacob Borrig Lindbech
  • 1877 Hans Kruse Winding

Følgende beskrivelse af Seem Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Seem Sogn, det største i Herredet og Anneks til Ribe Domkirke, omgives af Obbekjær Sogn og Ribe St. Katharinæ Lands. samt Sønderjylland. Kirken, mod N. V., ligger over 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Ribe. De ikke videre højtliggende, noget bakkede Jorder (Ildenbanke, 103 F., 32 M.) ere sandede og sandmuldede med større Hedestrækninger, især mod Ø., og med gode Enge langs Aaerne. Paa Nordøst- og Nordgrænsen løber Gjelsaa, som efter at have forenet sig med Fladsaa faar Navnet Ribe Aa og løber gennem Varming Sø, c. 12 Td. Ld., der udtørres Aar for Aar (den noget sydligere Munkesø er nu udtørret). Af Skove mærkes Seem Sk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ribe til Haderslev.

Fladeindholdet 1901: 6773 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Rug 455, Byg 125, Havre 453, Boghvede 121, Bælgsæd 3, Blands. til Modenh. 34, Kartofler 83, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 2610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1122, Have 23, Skov 102, Moser og Kær 104, Heder m. v. 1356, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 258 Heste, 1314 Stkr. Hornkvæg (deraf 520 Køer), 1361 Faar, 276 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 230 Td.; 51 Selvejergde. med 180, 8 Arvefæstegde. med 27, 67 Huse med 22 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 731 (1801: 537, 1840: 540, 1860: 574, 1890: 763), boede i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 93 levede af immat. Virksomhed, 516 af Jordbr., 82 af Industri, 8 af Handel, 1 af Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Seem (Sem), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. og Skole; Varming (gml. Form: Warmhøgh, Warmyngh) med Skole; Varminglund; Favrholt; Høm (c. 1340: Høøm) med Skole, Afholdshus (opf. 1894) og Forsamlingshus (opf. 1900); Hømvejle. Snebsgaarde; Favrlund, Huse; Vesterlund, Udflyttersteder. Skallebæk, ved Landevejen, Kro og Mølle. Gjelsbro, ved Gjelsaa og Landevejen ved Grænsen, med Toldkontrolsted og Købmandshdl. Hømlund, Toldkontrolsted og Kro. Seemgaard har c. 18 Td. H., 303 Td. Ld., hvoraf 56 Eng, Resten Ager. Munkegd.; Munkehøjgd.; Karkov, Gd.; Stavnager, Gd.

Seem S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.’s Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 6. Lægd. Kirken ejer sig selv. Sognepræsten er tillige resid. Kapellan ved Ribe Domkirke.

Kirken, indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor, med Apsis, samt Taarn mod V. Skib og Kor, med flade Lofter, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid og oprindl. opf. af Tuf paa Granitsokkel; men alt i Middelalderen er Bygningen undergaaet saa store Forandringer, at de arkitektoniske Enkeltheder til Dels forsvandt. I Murene findes nu mest Mursten, og navnlig er Apsis i nyere Tid helt bleven skalmuret. I Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum og 4 Gavle samt højt Spir (Vest- og Sydsiden ere for største Delen ombygg. i 1806), og et Vaabenhus mod S., begge af Mursten (Vaabenhuset havde Rester af Granitsokkel). Ved en Restaur. 1900-1 (Arkitekt: Estrup) nedbrødes Vaabenhuset, og Indgangen forlagdes til Vestsiden af Taarnet, hvis Underrum blev Forhal, Vinduerne bleve rundbuede, og Murene fik atter deres Lisener og Buefrise. Ved en Undersøgelse 1891 af Prof. H. C. Amberg (hvis Forslag i 1895 om at bibeholde Indgangen fra S. ikke blev antaget) fandtes Kalkdekorationer paa Væggene og Malerier i det kasseterede Lofts Fyldinger (de sidste restaur.). Altertavlen er fra katolsk Tid (restaur. 1900, da senere Tilsætninger fjærnedes). Paa Bagsiden af Alteret et 1901 fundet Relikviegemme, en udhulet Tufsten, med Benrester, Pergamentstrimler med Indskr., m. m. Gammel Døbefont af en særegen Stenart. Prædikestol og Himmel fra 17. Aarh. I Vestenden et Pulpitur fra 1733, stafferet 1739. Epitafier over 1) Delefoged paa Schackenborg Henrik Rønnov, † 1698, og Hustru, og 2) Nic. Chr. Pilov, † 1698, over hvilken ogsaa en Ligsten, og en udsk. Tavle med en Fremstilling af Verdensdommen og et Riffelbillede (fra den ene Side Korsfæstelsen, fra den anden Opstandelsen). (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 127 og T. 4-6).

Ved Seem har der i den tidligere Middelalder staaet et Benediktinerkloster, om hvis Grundlæggelsesaar og Historie der imidlertid foreligger meget usikre Efterretninger. I 2. Halvdel af 12. Aarh. er det vistnok blevet omdannet til et Cistercienserbo og befolket med en Koloni af Munke fra Herridsvad Kloster i Skaane, som Ribebispen Radulf kort før sin Død 1171 indkaldte for at grundlægge det Cistercienserkloster, han ved sin Bispevielse havde maattet love at rejse i sit Stift. 1173 droge imidlertid Munkene bort og grundede nu det senere saa berømte Løgum Kloster i det vestl. Sønderjylland. Efter en usikker Angivelse skal der dog endnu i Beg. af 13. Aarh. have boet enkelte Munke i Seem, men efter den Tid høres der intet om et Kloster der. Det har mulig staaet ved den udtørrede Munkesø paa Munkegaards Grund. Denne Gaard ligesom Munkemølle (nu Skallebæk Mølle) og to andre Gaarde i Sognet vare i Løgum Klosters Eje indtil 1501, da Ribe Bispestol fik dem ved Magelæg.

Seemgaard har vistnok sin Oprindelse fra den Befæstning i Seem, som Hertug Vald. af Sønderjyll. opførte i Krigen mod Erik Menved, og som han ved Forlig af 1306 (gentaget 1313 og 14) forpligtede sig til at nedrive igen. I 1406 nævnes Erik Jensen af Seem og hans Enke Edel eller Elene, hvilken sidste 1438 solgte Seemgaard til Bisp Christian i Ribe. Kort efter nævnes Lage Jensen af S., der vel har haft den i Forlening af Bispen, hvis han da ikke var Parthaver i Gaarden og Broder til Erik Jensen; han førte i alt Fald samme Vaaben som Laurits Follertsen (Glambek) i Varming, der nævnes 1509. Efter Reform. tilfaldt S. Kronen, som 1537 gav Biskop Iver Munk Gaarden med det meste af Bøndergodset i Seem Sogn uden Afgift paa Livstid. Efter hans Død 1539 kom den atter til Kronen; 1661 overdrog Fr. III den til Generalfeltmarskal Hans Schack, som 1671 indlemmede den i det da oprettede Grevskab Schackenborg, hvorfra den overdroges i Arvefæste. Af Arvefæstere nævnes Chr. Jakobsen, som 1756 opførte to Bygninger efter en Brand, og fra hvis Familie den i 19. Aarh. ved Giftermaal kom til Familien Riis; nuv. Ejer er Jacob Riis. — Den nuv. Hovedbygning er opf. 1870 efter en Brand 1868 og flyttet lidt længere op ved Østkanten af den c. 20 Td. Ld. store Seem Skov (nu bortsolgt fra Gaarden).

Seem var tidligere et eget Sognekald. Ved Reskr. af 24/6 1683 bleve Kapellanerne i Ribe Kompastorer til Seem; nu hører det som nævnt under det resid. Kapellani i Ribe.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Seem_Sogn&oldid=6273"