Skallerup Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skallerup Sogn, et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Skallerup Kirke og Herregården Villerup.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vennebjerg Sogn

  • 1530 Ude Poulsen
  • 1553 Niels Christensen
  • 1568 Niels Pedersen
  • 1595 Niels Sørensen
  • 1599 Hans Hansen Rosenberg
  • 1640 Thøger Nielsen Rosenberg
  • 1670 Ove Christensen Bjergbye (Montoppidanus)
  • 1696 Jens Christensen Elling
  • 1716 Jacob Poulsen Kjærulf
  • 1730 Christian Jensen Elling
  • 1760 Johan Frederik Hansen Kuur (Kopp)
  • 1777 Christian Frederik Wiinholt
  • 1810 Hans Christian Cramer
  • 1822 Peter Daniel Gunst
  • 1828 Hans Nannestad
  • 1832 Peter Manderup Due Wissing
  • 1851 Peter Ulrik Frederik Schjøtt
  • 1874 Niels Bo Vilhelm Schrader

Følgende beskrivelse af Skallerup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skallerup Sogn omgives af Maarup (hvori et Enklave), Annekset Vennebjærg, St. Hans, St. Olai, Vidstrup og Tornby Sogne samt Skagerak. Kirken, noget mod S., ligger 1 Mil V. N. V. for Hjørring. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere for en stor Del sandmuldede; ud mod Havet er der store Flyvesandsstrækninger (Skallerup Klit, der nu for det meste er beplantet). Østgrænsen dannes af Liver Aa; mod S. V. løber Knolde Bæk.

Fladeindholdet 1896: 5179 Td. Ld., hvoraf 1541 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 355, Byg 202, Havre 449, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 246, Grøntf. 54, Kartofler 53, andre Rodfr. 170), Afgræsn. 824, Høslæt, Brak, Eng m. m. 885, Have 14, Skov 9, Moser 17, Kær og Fælleder 35, Hegn 8, Heder 33, Flyvesand 1685, Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1898: 286 Heste, 1697 Stkr. Hornkv. (deraf 1061 Køer), 1442 Faar, 1007 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 210 Td.; 48 Selvejergaarde med 198, 43 Huse med 12 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 684 (1801: 453, 1840: 547, 1860: 642, 1880: 707), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomhed, 426 af Jordbrug, 78 af Fiskeri, 92 af Industri, 14 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv. Fiskeriet har en Del Betydning.

I Sognet Skallerup Kirke (1456: Skeldrop, 1484: Skieldrop) med Præstegd. og de udflyttede Byer: Nørum med Forsamlingshus (opf. 1892); Sønderlev med Skole og Mølle; Nørlev med Skole. Knolde og Præstholm Huse (sidste i Enklavet), Gde. og Huse; Sønderlev-Klithuse. Hovedgaarden Villerup har 17 3/4 Td. Hrtk., 244 Td. Ld., hvoraf 44 Eng, Resten Ager. Gaardene Størup, Hunderup, Klitgaard m. m. Sønder Vand- og Vejrmølle, Nørre Vand- og Vejrmølle, Liver Vandmølle, de to sidste i Sønderlev. I Sognet et Andelsmejeri (Viktoria) og et Fællesmejeri. Redningsstationen Skallerup Klit (opr. 1898).

Skallerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 498. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi mod N. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Granitsokkel. Den nordl. Portal er tilmuret, den sydl. noget forvansket; den oprindelige, runde Korbue af Kamp er bevaret; paa den sydl. Kormur er indsat to Vinduesmonoliter. Skib og Kor have forskallet Bjælkeloft. Der er fundet Spor af Kalkmalerier i Koret. Taarnet, hvis Underrum har Spidsbue ind til Skibet (paa Sydsiden staar EB KMZ 1800), Vaabenhuset og Sakristiet, ligeledes overhvælvede, ere fra den senere Middelalder, alle af Munkesten, Sakristiets Fundament og Taarnets nedre Del ere dog af Kamp. Taarnets Lydhuller ere senere tilmurede, og de to Klokker, hvoraf den store er fra 1565 og den lille skal hidrøre fra et omtr. 1807 strandet engelsk Skib, hænge i en Stabel paa Kirkegaarden. Alterbordet er af Kamp med Relikviegemme; Altertavlen (overmalet) er i Renæssancestil fra 1600, opsat af Hans Rosenberg; Prædikestolen, i samme Stil, er fra 1605; romansk Granitdøbefont. Bag Alteret staar et godt Egetræsskab fra 1529 (restaur. 1895) med Indskr. i Minuskler. I Koret en Stentavle med 64 malede Vaabener over Forfædre til Hans Wulf Unger til Villerup og Hustru Berete Kaas (flere af Villerups Ejere have været begr. under Koret og i Kirken). Foran Korbuen hænger et Krucifiks. I Korgulvet en Ligsten af rødt Marmor over Præsten Hans Rosenberg, † 1640. I Koret to Plader med Indskr. over Cl. Unger, f. 1703, † 1704, og Jens Duche til Villerup. — Paa Kirkegaarden ligger en fredet, tidlig-middelalderlig Ligsten med hvælvet Overflade (se Løffler, Gravst. Pl. XV).

Villerup skal i 14. Aarh. have tilhørt Stig Pedersen (Skovgaard) og er saa vel gaaet i Arv til Sønnen Niels Stigsen, dennes Datter Kirsten, g. m. Otte Lunov, deres Datter Nille, g. m. Jens Havel, og dennes Svoger Henrik Eriksen Smalsted; hans Søn Otte Henriksen ejede V. 1436 og endnu 1486, derefter Sønnen Niels Ottesen 1493 og 1518, dennes Søn Otte Nielsen 1540, hvis Søn Henrik Ottesen ejede den 1596 og 1618; han døde uden Børn, men Enken Dorte Friis solgte V. 1626 til Claus Kaas, der atter 1629 skødede den til Hans Wulf Unger, der ægtede hans Datter Berete. Deres Søn Cl. U., † 1698, udkøbte 1679, 1684 og 1691 sine tre Brødre. Hans ene Søn, Gjord Chrf. U. († 1706), fik V. med Tiende og Gods, (22, 12 og 146 Td. Hrtk.) medens Broderen fik Overklit. G. C. Ungers Enke Dorte Cathrine Giedde ægtede Kapt. Gerhard Dideriksen Fischer, der faldt 1710 i Skaane, og derefter 1711 Oberst Bernhard Henrik v. der Lippe, † 1725. Han vilde 1721 stille V., med Grave omkring og „tre kostelige Huse med Tagsten belagt“, Tiende og Gods (21, 20 og 217 Td. Hrtk.) til Auktion, men 1726 kom den ved Indførsel til Chr. Tausen, senere Etatsr., hvis Enke Adelgunde Margrethe Wilken 1733 solgte den til Krigskommissær Jens Duche, † 1743, for 10,000 Rd. Sønnen Jens Bircherod D. afstod 1744 sin Arvepart i V. til sin Søster Maren, Ritmester Andreas Langes, der 1749 solgte den for 9400 Rd. til Peder Madsen Ilum, som 1756 solgte den til sin Broder Frands Ilum, † 1764. Paa Auktion efter ham købtes den for 17,360 Rd. af Peder Baggesen Gleerup fra Sebberkloster, der 1770 solgte den for 19,000 Rd. til Chr. Broerholt, som atter 1779 solgte den for 19,300 Rd. til Landforvalter paa Læsø Peder Zeuthen, † 1784, hvis Enke Johannne Lindgaard døde 1785. Deres Svigersøn Poul Lang afstod 1786 sin Hustrus Part i V. for 3000 Rd. til sin Svoger og Medarving Espen Bruun, der 1813 overdrog V. for 9500 Rd. til sin Søn Sandflugtskommissær Peder Zeuthen B., som 1816 solgte den for 9500 Rd. S. V. og 12,188 Rd. N. V. til Peder Bjerring Wilsbek. Aar 1865 blev den købt af J. E. Obel, 1882 for 112,000 Kr. af de Linde, der 1899 solgte den for 110,000 Kr. til den nuv. Ejer, A.Eriksen. — Hovedbygningen, ved hvilken ses Spor af Gravene, er opf. 1802 og bestaar af 2 Fløje af Grundmur.

Jep Basse til Nielstrup skødede 1438 Synderleffgaard i Vennebjærg Hrd. til Biskop Gert af Børglum; 1534 tilhørte den Børglum Kloster.

1484 nævnes Niels Palnesen af Knolde, Væbner (se Saml. til j. Hist. III S. 257).

I Sognet laa før Torstrupgaard, der i 14. Aarh. tilhørte Niels Jonsen, 1440 Jens Andersen, men 1480 af Boel Jensdatter blev skødet til Hundslund Kloster.

N. og N. V. for Kirken har ligget Landsbyen Skallerup, der for længe siden er ødelagt af Flyvesand.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Skallerup_Sogn_(Hjørring_Amt)&oldid=8168"