Skanderup Sogn (Ribe Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skanderup Sogn. Et sogn i Kolding Provsti (Haderslev Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Skanderup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Jens Buch
  • 1553 Knud Mogensen Buch
  • 1600 Jens Knudsen Buch
  • 1614 Jacob Jensen Buch
  • 1654 Jens Jacobsen Buch
  • 1687 Nis el. Nissenius Jensen Buch
  • 1691 Anders Pedersen Horne el. Koch
  • 1719 Peder Ludvigsen Blehr (Blæhr)
  • 1743 Hans Anton Bertelsen Holm
  • 1756 Peder Pedersen Winther
  • 1771 N. Friborg
  • 1792 Frederik Lauritsen Lyngbye
  • 1793 Søren Høyrup
  • 1823 Peder Nielsen Gade
  • 1834 Ulrik Kjerulf Schmidth
  • 1870 Niels Peter Jørgensen


Følgende beskrivelse af Skanderup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skanderup Sogn omgives af Lejrskov, Andst, Vamdrup, Hjarup og Sest Sogne samt Vejle Amt (Brusk Hrd.). Kirken, noget vestl., ligger over 1 1/4 Mil V. S. V. for Kolding. De især mod N. højtliggende, ujævne og bakkede Jorder (Ulveryg, 289 F., 91 M.) ere mod N. overvejende sandede, mod Ø. lerblandede, i øvrigt sandmuldede og frugtbare. En Del Skov (Rosenlund, Vissingsminde, Nørgaard Sk.). Paa Nordgrænsen løber Kolding Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kolding til Foldingbro og Banen fra Kolding over Lunderskov til Esbjærg.

Fladeindholdet 1901: 7021 Td. Ld., hvoraf 3590 besaaede (deraf med Hvede 15, Rug 493, Byg 546, Havre 1096, Boghvede 13, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 651, Grøntf. 113, Kartofler 38, andre Rodfrugter 612, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 1566, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1035, Have 79, Skov 439, Moser og Kær 134, Veje og Byggegr. 168, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 421 Heste, 2162 Stkr. Hornkvæg (deraf 1380 Køer), 351 Faar, 1542 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 362 Td.; 76 Selvejergde. med 333, 138 Huse med 29 Td. Hrtk. og 106 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1791 (1801: 451, 1840: 882, 1860: 1248, 1890: 1687), boede i 307 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 123 levede af immat. Virksomhed, 1025 af Jordbr., 2 af Gartneri, 349 af Industri, 102 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 56 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Skanderup Kirke (i Vald. Jrdb.: Scandthorp) og Byerne: Skanderup med Skole, Missionshus (opf. 1882), Mølle og Andelsmejeri; Gjelballe med Skole; Lunderskov, stor Stationsby — 1/2 1901: 77 Huse og 532 Indb. — med Friskole, Andelsmejeri, Savmølle, Teglværk m. m., Købmandshdlr., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor; Dollerup med Skole; Nagbøl med Præstegd., Fattiggaard (opr. 1875, Plads for 34 Lemmer) og Teglværk. Klebæk, Gde. og Huse; Lurendal, Huse. Gaarden Vissingsminde har 16 1/2 Td. H., 357 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 27 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Dollerupgaard har 18 Td. H., 350 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Mose, 12 Skov, Resten Ager. Nagbølgaard har 14 1/4 Td. H., 242 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 20 Skov, 7 Mose, Resten Ager; 4 Huse og en Smedje. Rolles Mølle, Gd. med Vandmølle, har 13 1/2 Td. H., 182 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Skanderupgd. (5 Td. H.); Mariegd.; Nørgd. (8 Td. H.); Nørgaardslund (7 5/8 Td. H); Rosenlund; Nygd.; Frederiksminde; Dolleruplund (5 Td. H.); Gjelballegd. (7 Td. H.); Elisabethslyst (8 Td. H.); Dorotheasminde; Grønvanggd. m. m. Drabæks Vandmølle. Stort Anlæg af Fiskedamme tæt ved Rolles Mølle.

Skanderup S., en egen Sognekommune, hører under Andst m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 11. Landstings- og Vejle Amts 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 75. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den anselige Kirke (se Vignetten S. 776), indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (østl. Del ommuret med Mursten) paa profileret Sokkel. Den tilmurede Norddør ses endnu med Tympanon med den siddende Christus og to andre Figurer; mod N. ere de oprindl. Vinduer genaabnede. Taarnet, fra den senere Middelalder, med Spidsbue fra det hvælvede Underrum ind til Skibet, er væsentlig af Munkesten. Ved en Restaur. i 1874-75 (Arkitekt: Winstrup) blev Syddørens Søjleportal flyttet til Taarnets Vestmur (den trekantede Gavl er dog ny), og Taarnet fik ottekantet Spir. Paa Alterbordets Træbeklædning staar bl. a. Aarst. 1577. Udsk. Altertavle fra Middelalderens Slutn. med Korsfæstelsen i Midten og mange Figurer, deribl. Apostelfig. paa Fløjene under gotiske Baldakiner. Romansk Granitdøbefont. Renæssance-Prædikestol med Aarst. 1589. Stolestadernes Endestykker ere udsk. i Renæssance; Nummertavlerne, med Relieffer, ere fra 17. Aarh. I Korbuen et Krucifiks. Over Forhallen i Taarnet et Orgelpulpitur. Ved Restaur. 1875 fandtes Rester af Kalkmalerier fra c. 1200 (se M. Petersen, Kalkm. S. 2).

Saavel i Skanderup som i Lunderskov, Nagbøl og Dollerup laa fordum smaa adl. Sædegaarde, der engang alle ejedes af en Linie af Slægten Sandberg, som snart skrev sig til den ene, snart til den anden af dem. Først en Marine Mikkelsdatter i S. 1485, Anders Esbernsen til D. 1496, til L. 1503, til S. 1509, Morten Andersen i D. 1523, Christiern Andersen til S. 1538, Anders Christiernsen til S. 1580, Las Christiernsen til S. 1597, unge Las Christiernsen i D. 1597, i N. 1612.

Præstegaarden har (se Saml. t. j. Hist. 2. R. I S. 13) i gammel Tid ligget paa Nagbøl Hede N. V. for Kirken paa en Toft, „Tamisbølle“, der var opkaldt efter en katolsk Præst Hr. Thomas, som sidst boede her og skal være bleven dræbt af Nagbøl Bymænd, fordi han ikke vilde flytte Præstegaarden ned til Byen, hvilket hans Efterkommere maatte gøre.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Skanderup_Sogn_(Ribe_Amt)&oldid=4389"