Skibsted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skibsted Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Skørping Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Skibsted Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Lyngby Sogn

  • 1535 Ib Lauritsen
  • 1547 Hans Lauritsen
  • 15?? Mads Boesen
  • 1584 Jens Christensen
  • 15?? Anders Finch
  • 1627 Peder Jensen Gjerding
  • 1640 Peder Lassen Liim (Lime) el. Riber
  • 1666 Niels Nielsen Riis (Riise)
  • 1672 Peder Hansen Kall
  • 1714 Jacob Poulsen Holm
  • 1721 Henning Arnisæus Jochumsen Irgens
  • 1769 Henrik Henriksen Munch
  • 1784 Nicolai Holst
  • 1841 Terman Nicolai Windfeldt
  • 1865 Peter Michael Cramer

Følgende beskrivelse af Skivsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skibsted Sogn omgives af Annekset Lyngby, Blenstrup, Komdrup, S.-Kongerslev og Bælum Sogne. Kirken, noget vestl., ligger omtr. 3 Mil S. S. Ø. for Aalborg. De noget højtliggende, i Midten jævne, ellers bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Paa Vestgrænsen løber Skibsted Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 2922 Td. Ld., hvoraf 1121 besaaede (deraf med Rug 252, Byg 225, Havre 423, Blandsæd til Modenhed 77, Grøntf. 30, Kartofler 63, andre Rodfr. 47, andre Handelspl. 4), Afgræsning 478, Høslæt, Brak, Eng m. m. 682, Have 34, Skov 41, Moser 100, Kær og Fælleder 336, Hegn 4, Heder 75, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreaturhold 1898: 201 Heste, 858 Stk. Hornkvæg (deraf 472 Køer), 545 Faar, 427 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 209 Td.; 27 Selvejergaarde med 199, 97 Huse med 11 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 543 (1801: 322, 1840: 386, 1860: 468, 1880: 576), boede i 94 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomh., 320 af Jordbr., 70 af Industri, 5 af Handel, 75 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Skibsted med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Sparekasse for S.-Lyngby Past. (opr. 3/4 1875; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 34,607 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 2981 Kr., Antal af Konti 442); Svanfolk. Hovedgaarden Randrup har 37 5/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 3 Fdk. Skovskyld, omtr. 670 Td. Ld., hvoraf 360 Ager, 16 Udmark, 15 Gaardsplads og Have, 15 Eng, 180 Kær og Tørvegrave, 8 Skov (Egebjærg Sk.), 38 Plantning, 38 Hedebanker; til Gaarden høre et Kalkværk, stort Tørveskær og Arbejderhuse til 10 Familier. Gaarden Svanholmsminde har omtr. 16 Td. Hrtk., omtr. 250 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Bakker og Lyng, Resten Ager; desuden høre til Gaarden 4 Fæste- og Lejehuse med omtr. 2 Td. Hrtk. Vestergaard har 17 7/8 Td. Hrtk., 197 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 7 Gaardspl., Have, Plantning osv., Resten Ager; 1 Lejehus. Holmgaard, Fattiggaard (opr. 1878, Plads for 24 Lemmer). Skibstedgaard (11 Td. Hrtk., 130 Td. Ld.) med Mølle, Aagd., Kjærgd., Dovergd., Slotsgd., Bjerregd.

Skibsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hellum-Hindsted Hrd.’s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr’. 403. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kiddalsgd.

Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Vestgavlen og det nordvestl. Hjørne ere omsatte og delvis restaurerede med Mursten; ved Gavlen er der af Granitkvadre fra dens øverste Del og af Mursten opf. to Stræbepiller. Korbuen og begge Skibets Døre ere bevarede (Norddøren tilmuret). Skibet har fladt, gibset Loft; Koret er senere blevet overhvælvet. Vaabenhuset foran Syddøren er nyt (til Dels ombygget 1858). Ny Altertavle, malet af Schleisner (Christus med Kalken). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 17. Aarh. Under Koret en nu tilmuret Begravelse.

Randrup var oprindl. en Udflytterby fra Skibsted. Et Tingsvidne fra 1396 nævner en Gaard „i“ Randrup. Ved Slutn. af 15. Aarh. ejedes Halvdelen af R. af Vor Frue Kloster i Aalborg, Halvdelen af Hr. Anders Jacobsen (Bjørn) til Vorgd. og Stenalt, efter hvis Død (omtr. 1490) der af R. oprettedes en Sædegaard for hans 3. Søn Jep Andersen Mus. Efter hans Død (omtr. 1509) tilfaldt den hans Søster Inger, g. 1. m. Niels Jensen (kaldet Munk Jensen) af Visborg, 2. m. Jens Thygesen (Seefeld) af Dalsgd. Sidstnævnte skrev sig til R. 1523 og 1532. R. og Visborggd. ejedes derefter af Sønnen Enevold Jensen, † 1557, hans Enke Fru Agathe Pogwisch, † 1568, deres Søn Rigsraad Jak. Seefeld, † 1599, og hans Søn Enevold S. Af dennes to Sønner fik Jørgen Visborggd. og Jakob R. Sidstnævnte, der senere skrev sig til OvegcL, solgte 1637 R. med 10 Bøndergaarde til Iver Krabbe til Albæk, der s. A. havde købt Kongstedlund, som nu fulgtes med R. Efter Iver Krabbes Død (1641) ægtede Enken Dorte Juel fra Villestrup Erik Høg, † 1649, hvis Søn Iver Juel H. 1675 solgte R. (17 Td. Hrtk.) og Kongstedlund til Slotsskriver og Amtsforvalter Peder Brønsdorff, † 1701. Hans Søn Severin B. var ifl. Skiftebrev Medejer af R. fra 1686, fik 1695 Skøde paa Gaarden (28 Td. Hrtk., 18 Bøndergaarde, 8 Gadehuse), købte 1704 Kongstedlund af sin Svoger Laur. Christensen og adledes 1723, † 1748. Hans Enke Charlotte Amalie Wiegandt ejede derefter K. til sin Død 1751. Deres Datter Ane Kirstine († 1750) ægtede 1749 Major H. G. v. Deden til Vorgd., † 1778, der 1752 fik Skøde paa R. (27 og 233 Td. Hrtk.) og 1772 solgte Kongstedlund med Gods til sin Søn Severin Brønsdorff v. Deden, og efter Faderens Død solgte denne tillige med sin Broder Lieutn. Emmicke v. D. Randrup, Skibsted og Lyngby Sognes Kirketiender (resp. 12 og 13 Td. Hrtk.), 217 Td. Hrtk. Bøndergods og 1 Td. Skovskyld 1786 for 40,000 Rd. til Justitsr. Christen Ryberg, der 1794 solgte R. for 42,000 Rd. til Frants Hvass, † 1806. Hans Enke Ellen Cecilie Færch († 1832) ægtede 1807 Thyge Thygesen til Dalsgd. († 1842), som 1837 solgte R. uformindsket for 80,000 Rd. til sin Stifsøn, Hofjægerm. M. P. Hvass, efter hvis Død 1864 den ejedes af Enken, indtil Sønnen Jægerm. F. T. Hvass, den nuv. Ejer, overtog den 1889 for 190,000 Kr. — Hovedbygningen bestaar af 3 Fløje. Midtfløjen, i 1 Stokv. af Bindingsværk med en lang, hvælvet Kælder, er Rest af den omtr. 1680 opf. trefløjede Hovedbygning. Ind til Gaarden er, vistnok ved 1750, tilbygget et rundt Taarn med fremspringende Karnapbygninger paa hver Side; Taarnet har spidst Tag og spids Hvælving med Stukarbejde og Bogstaver (tidligere Ejere) i hvert af de 6 Felter; Taarnet og Karnapperne ere af røde Munkesten, efter Sigende fra en nedbrudt Fløj paa Kongstedlund. De to Bindingsværkssidefløje ere nedbrudte og erstattede af store grundmurede Bygninger, opf. 1865 og 69. Ladebygningerne ere næsten alle ombyggede 1860-80. I den store, af Hofjægerm. Hvass 1840-50 betydeligt udvidede Have findes mange gamle Træer, deribl. to tæt op ad hinanden staaende Ælme, omtr. 64 F. høje, Stammens Omf. over 12 og 14 F.; midt i Borggaarden en Lind, omtr. 60 F. høj, Stammens Omf. 12 F.

Skibstedgaard ejedes 1495 af Jep Munk og 1632-54 af Christen Kaas.

Paa Svanholmsmindes Mark ligger en lille, fredlyst Langdysse med et femsidet Gravkammer, hvorover en anselig Dæksten.



Eksterne Link