Skive Sogn
Skive sogn et sogn i Skive Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hindborg Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vor Frue Kirke og Skive Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Skive Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Skive Købstad ligger i Hindborg Herred i det sydøstl. Hjørne af Halvøen Salling under 56° 33′ n. Br. og 3° 33′ 16,16″ v. L. for Kbh. (beregnet for det gamle Kirketaarns Sydgavl). Byen ligger ved Skive Aas venstre Bred, omtr. 2500 Al. fra dens Udløb i Skive Fjord, paa et mod Nordøst opadstigende Bakkedrag med temmelig brat Affald mod S. og V. til store Engdrag. Det højeste Punkt i Byen er ved den gamle Kirke, 95 F., 30 M., paa Torvet er der 66,9 F., 21 M., paa Østertorv ud for Østergade 13,4 F., 4 M. Afstanden fra Viborg er omtr. 3 1/2, fra Nykjøbing 3 3/4 og fra Holstebro 4 1/2 Mil (ad Jærnbanen henh. 4,12 Mil, 31 Km. — med Jærnbane og Dampfærge —, 5,3 Mil, 39 Km., og 6 1/2 Mil, 49 Km.). Byens største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1400, fra V. til Ø. 2400 Al. Byen gør et tiltalende Indtryk, hvad enten man ser den fra Banegaarden, der ligger nede i Engdraget paa den anden Side af Skive Aa, over hvilken der foruden Jærnbanebroen fører en Bro fra Stationsvejen, eller ude fra Fjorden, eller man færdes i de til Dels temmelig stejle Gader. Særlig smuk og vid Udsigt er der fra Skovbakke og Bjørnehøj mod N. og Ø. Hovedaarerne ere den fra N. til S. løbende Nørregade, der mod N. fører ud til Nykjøbingvejen og mod S. fortsættes over Torvet i Adelgade, og de i østl. Retning løbende Gader Østergade og Tinggade, der udmunde i Østertorv og fortsættes mod Ø. i Vejen til Stationen og Viborgvejen; mod V. fortsættes Østergade i den nye Frederiksgade, der udmunder i Holstebrovejen. Mange af de 1 Stokv. høje Huse ere i de senere Aar blevne afløste af anseligere Bygninger. Gamle Huse er der næsten ingen af.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1900 omtr. 83, Markjorderne 719 Td. Ld. Juli 1900 indlemmedes omtr. 14 Td. Ld. af Landsognet i Bymarken. Ved Res. af 17/1 1881, 8/7 1885 og 1/11 1887 indlemmedes nogle Arealer af Skive Landsogn. Byen havde da 21 Gader og Stræder, 2 Torve og 2 Markedspladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 312 (Dec. 1900: 369, hvoraf 319 paa Bygrunden). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 omtr. 780 Td. Ld.; deraf vare besaaede 235, Afgræsn., Høslæt, Eng 383, Kær og Fælleder 13, Have 15, Skov 43, Heder 44, Veje og Byggegrunde 46 Td. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 43 Td. (deraf 3 1/2 inddragne under Bygrunden); deraf hørte 15 til 9 Gaarde og 24 til 141 Huse; 5 Gaardbrug og 86 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligger Hedemarksskolen.
Husenes saml. Brandforsikringssum var 1/6 1900 5,237,654 Kr. (Antal af Forsikringer 374).
Om Skive Landsogn se Hindborg Herred.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, mod S. V. i Byen ved den gamle Markedsplads, er opf. 1896. 98 (indviet 15/5 1898) efter Tegn. af Prof. Hans J. Holm i tidlig Renæssancestil af røde Mursten med Kridtstensbaand, paa en Granitsokkel. Kirken (udv. Længde 62 Al., Bredden 17, med Korsarmene 27 Al.) bestaar af Skib og Kor med lige Afslutn. mod S., to Korsarme mod V. og Ø. og Taarn med kobbertækket Spir (125 F.) mod N. Skibet har Tøndehvælving med Stikkapper ud til de store rundbuede Vinduer. Koret, der er hævet 6 Trin over Skibet, har lav Krydshvælving; bag Alteret er Præstens Stol; da Jordsmonnet skraaner ned mod S., er der under Koret indrettet Skriftestol og Plads til Kirkens Varmeapparat. Korsarmene have hver to Krydshvælvinger og Pulpiturer, til hvilke Adgangen sker gennem to smaa Udbygninger, med taarnlignende Kuppelbygninger, mellem Korsarmene og Koret. Taarnets Underrum tjener til Vaabenhus; over dette er der i Skibets Nordende et Pulpitur, og atter over dette har Orgelet sin Plads. Den ejendommelige, fortrinligt malede Altertavle (Bjærgprædiken) er fra 1897 af A. Jerndorff. Granitdøbefonten, Prædikestolen af udskaaret Egetræ, Stolestaderne i Skriftestolen, to Malmlysekroner i Korsarmene (den ældste fra 1699) samt de to Klokker (den ene fra 1591, med Indskrift) ere fra den gamle Kirke.
Kirkens Opførelse skyldes væsentlig Gaver fra Apoteker G. J. N. Norgaard og Hustru, der dels have skænket 35,000 Kr., dels testamenteret den 65,000 Kr., ved hvis Udbetaling i sin Tid Laanet fra Stiftsmidlerne vil blive tilbagebetalt.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Resen Sogn, og en Kapellan pro loco. Kirken ejer i Kapital 850 Kr., i Tiender og Landgilde af Landsognet omtr. 28 Td. Rug, 38 1/2 Td. Byg, 29 1/2 Td. Havre og af Byens Hartk. 15 Td. Byg; desuden nogle Englodder, der give i aarl. Leje 280 Kr.; dens Gæld er 3400 Kr. til Skive Kommune og 65,000 Kr. til Vib. Stiftsmidler og en aarl. Livrente paa 1000 Kr. til Apoteker Norgaard og Hustru; Gælden forrentes halvt af Staten, halvt af Kommunen.
Den gamle Kirke (se Vignetten S. 593), S. Ø. for den nye, fordum indviet til St. Peder (nævnt første Gang 1304), benyttes nu som Ligkapel og Reservekirke; den er opf. i romansk Tid (Slutn. af 12. Aarh.) af Granit, forlænget i 14. Aarh., og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Korsfløj mod S. og Vaabenhus mod N. Altertavlen (Christi Fødsel), fra 1855 af C. Dalsgaard, hænger der endnu. Men det interessanteste ere dog de 1887 fremdragne Kalkmalerier, der dække alle Hvælvingerne og Pillerne, og som bl. a. indeholde Fremstillinger af Martyrer og Helgener (flere end der andetsteds er fundet i Landet), som Knud Konge og Knud Hertug; Malerierne ere fuldendte 1522, hvilket Aarst. tillige med Niels Høgs Vaaben og Navn findes paa Malerierne (se Aarb. f. n. Oldk., 1888 S. 104 flg., J. Lohmann, Kalkm. i Skive Kirke, Skive 1890, og M. Petersen, Kalkm. S. 32). Kirken ventes istandsat ved Tilskud fra Staten og bevaret som nationalt Mindesmærke.
Byen har kun een Kirkegaard, ved den gamle Kirke, 3 1/3 Td. Ld. Fra den højtliggende Kirkegaard er der vid Udsigt over Skive Aas Dal.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet, to Stokv. med et fremspringende Midtparti, er opf. 1846 og ejes af Amtskommunen med 3/4 og Købstaden med 1/4. Det indeholder bl. a. i Stuen Arrestforvarerbolig og 8 Arrestceller, paa 1. Sal en Retssal, der tillige benyttes som Byraadssal (med et Oliemaleri af Fr. V.), et Forligskommissionslokale, en Raadhussal og Arkiv. Der paatænkes en Ombygning af Raadhuset og Tilbygning af et Arresthus. Et ældre Raadhus, omtr. paa samme Sted som nu, brændte 1715, og efter den Tid benyttedes forskellige lejede Lokaler, indtil det nuv. Raadhus opførtes.
Det kommunale Skolevæsen omfatter Borgerskole og Realskole. Borgerskolen, Østergade, er opf. 1844 i to Stokv. Realskolen, Frederiksgade, med Dimissionsret, har en ældre Bygning, der er opf. 1877 af et Aktieselskab og 1887 gik over til Kommunen, og en 1889 opf. Bygning, begge i to Stokv. Borgerskolen havde Juni 1900 13 Klasser og 475 Elever, Realskolen 9 Kl. og 187 Elever; ved Skolerne ere ansatte 9 faste Lærere og 2 Timelærere, 4 faste Lærerinder og 2 Timelærerinder. — Teknisk Skole (opr. 1868), Nordbanevej, er opf. 1890 af røde Mursten i to Stokv. efter Tegn. af Arkitekt Jensen, Aarhus, paa en af Kommunen skænket Grund af Industriforeningen med Tilskud af Stat og private (med Inventar har den kostet 35,000 Kr.); 1899-1900: 202 Elever. — Desuden er der en privat Pigeskole.
Fattiggaarden, ved Nykjøbing Landevej, er opf. 1869 og har Plads til 18 Lemmer. Amtssygehuset, beliggende meget højt N. for Byen, ved Resenvej, er opf. 1885 efter Tegn. af Arkitekt H. A. Paludan; det bestaar af 3 Fløje af røde Mursten i to Stokv., hvoraf den ene Fløj er for epidemiske Sygdomme, og har i det hele 84 Senge. Det ejes af Amtskommunen med 3/4 og Købstaden med 1/4.
Milde Stiftelser: Madame Bøgeskovs Legathus, Sønderbyens Tværgade, oprettet 1788 af Inger Steenbloch, Enke efter Præsten Søren Bøgeskov, med to Huse i 1 Stokv. med 4 Friboliger for trængende uden for Fattigvæsenet; Stiftelsen, der ejer omtr. 3800 Kr., bestyres af Sognepræsten og Byfogden. Det Ramborgske Legathus, ligeledes i Sønderbyen, opr. 1844, har 4 Friboliger for Enker uden for Fattigvæsenet; det bestyres af Sognepræsten. Borger- og Haandværkerstiftelsen, Frederiksgade, er opr. 1879, 2 Stokv. høj af røde Mursten, hvori 16 Boliger (deraf 4 fri, de andre til moderat Leje) for trængende Borgere og deres Enker; Stiftelsen, der ejer omtr. 2100 Kr. og flere Legater, bestyres under Borgm. Tilsyn af 1 Byraadsmedlem, 1 Medlem af de fattiges Kasses Bestyrelse og 3 af Borger- og Haandværkerforeningens Medlemmer. Apoteker Norgaards og Hustrus Børnehjem, Asylgade, af røde Mursten i 1 Stokv., er opr. 1882 af Apoteker N.; Asylet, der har Plads til omtr. 50 Børn, bestyres under Stiftsøvrighedens Tilsyn af Kirkeinspektionen. Apoteker Norgaards og Hustrus Arbejderhjem, Skovvej, af røde Mursten i 1 Stokv., er opf. 1890 med Fribolig for 4 Familier af Arbejderstanden; det bestyres af Byraadet. Arbejder-Sygekasseforeningens Stiftelse, i Nørre Allé, 2 Stokv. høj, opf. 1892 med 9 Lejligheder til moderat Leje for Foreningens Medlemmer.
Et Gasværk, ved Horsensvejen, er anlagt 1896 for 135,000 Kr.; 1899 produceredes 263,266 Kubikm. Gas.
Skive har 2 Jærnbanestationer: Stationen paa den jydske Tværbane Langaa-Viborg-Holstebro, Ø. for Aaen, opf. 1864, og Nordbanegaarden, for Enden af Nordbanevej, Udgangspunkt for Skive-Glyngøre Banen, opf. 1884. Posthuset og Telegrafstationen har Lokale i Vestergade; Toldkammeret, ved Havnen, har Lokale i Havnefogedboligen (Toldkontoret er paa Jærnbanestationen). Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, ved Resenvej, opf. 1885; et Missionshus „Garizim“, Christiansgade, opf. 1898, Ny Borger- og Haandværkerforening, Frederiksgade, opf. 1882 (med Teater); Højskolehjemmet, Asylgade.
Byen har et smukt, 1877 paabegyndt Anlæg, omtr. 8 Td. Ld., N. Ø. for Byen ved Vejen til Krabbesholm. Desuden har Byen en omtr. 30 Td. Ld. stor Granplantning paa Bymarken.
Indbyggerantallet var 1. Februar 1890 3747 (1801: 520, 1840: 1015, 1860: 1709, 1880: 2521). Erhverv 1890: 334 levede af immateriel Virksomhed, 79 af Jordbrug, 32 af Gartneri, 42 af Fiskeri, 14 af Søfart, 1515 af Industri, 927 af Handel, 669 af forskellig Daglejervirksomhed, 92 af deres Midler, 4 nøde Almisse, og 39 vare i Fængsel. — Da Byen har et meget godt Opland i Sallingland og en Del af Landet mod S., er Handelen ret betydelig og har taget et stort Opsving i sidste Halvdel af 19. Aarh., til hvilket baade Jærnbanerne og den 1869 anlagte Havn have bidraget. Fiskeriet dreves ifl. Fiskeriberetn. 1897-98 fra 7 Baade; der fiskedes særlig Aal (Værdi: 1550 Kr.), Torsk (2300 Kr.) og Rejer (1500 Kr.).
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 14,943 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 28,229 Pd., uldne Manufakturv. 19,406 Pd., Vin 35,895 Pd., Glas og Glasvarer 43,340 Pd., Kaffe 44,627 Pd., Risengryn og Rismel 14,469 Pd., Salt 180,884 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 45,5 70 Pd., Tobaksblade og Stilke 30,133 Pd., Stenkul 425,000 Pd., Kokes 76,000 Pd., Metaller og Metalvarer 454,138 Pd. samt Tømmer og Træ 2048 Clstr. og 9017 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 12,620 Pd. Fedt, 43,295 Pd. Uld, 43,130 Pd. Huder og Skind og 107,034 Pd. Mos og Tang.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 10 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 227 Tons, deraf 1 Dampskib med 19,5 T. og 20 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 67 og udgik 58 Skibe med henh. 3076 og 4 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 78 og udgik 73 Skibe med henh. 3211 og 480 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser, 76,279 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 4729 Kr., i alt 81,008 Kr. (2134 Kr. mindre end i 1898).
I Skive holdes aarl. 10 Markeder: 1 i Jan., 1 i Feb. og 1 i Marts med Heste og Kvæg, 1 i Apr. og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juni med Heste, 1 i Juli, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Heste, Kvæg og Faar samt 1 i Nov. med Kvæg og Faar.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Skive Jærnstøberi og Maskinfabrik (aarl. Omsætning omtr. 150,000 Kr., 55 Arbejdere), Nielsens Farveri, Spinderi og Klædefabrik (omtr. 25 Arbejd.), et Svineslagteri (omtr. 30 Arbejd.), et Tarmsliberi (omtr. 20 Arbejd.), en Papirposefabrik (14 Arbejd.), desuden nogle Tobaksfabrikker, Ølbryggerier, Eddikebryggeri, Silderøgeri, Mineralvandsfabrik, Lervarefabrik, Garverier, Savskæreri, m. m.
I Skive udgives to Aviser: „Skive Avis“ og „Skive Folkeblad“.
Kreaturhold 1898: 167 Heste, 128 Stkr. Hornkv. (deraf 104 Køer), 310 Faar, 283 Svin og 13 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Sallinglands Herreder, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst. og Legater, d) for Skolevæs., e) for Havnen, f) for Gasværket, g) for Mark- og Vejvæs., h) for Plantningen, i) for Kødkontrollen.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 68,089 (deraf Grundsk. 3481, Hussk. 3474, Formue- og Lejlighedssk. 58,265, lignet paa Menigheden 2869 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 7956, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 2995, Indtægt af Aktiver 2628, Skolekontingent 3466, Gasværk 17,969, Kødkontrol 1579 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1279, til Amt 290, til Amtsskolefond 1087, Byens Bestyrelse 2795, Fattigvæs. 16,184, Alderdomsunderst. 6817, Skolevæs. 24,008, Rets- og Politivæs. 3910, Medicinalvæs. 6227, Gader og Veje 8070, Belysn. 3000, Brandvæs. 762, offtl. Renlighed 565, Anlæg 1067, afløst Højtidsoffer 2700, Kirkeudgifter 1885, Udg. til Kødkontrol 1189 Kr. Byen ejede 31/12 1899 i Kapitaler 38,473 og i faste Ejendomme med Udbytte 212,645 og uden Udbytte 169,911 Kr. og skyldte bort 256,258 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,254,100 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 961,750 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhus og Sygehus, Skolerne, Fattiggaarden, Gasværket, et Sprøjtehus, en Desinfektionsanstalt, Jorder til Værdi af 62,787 Kr. og Tiender til Værdi af 39,676 Kr.
Byens Brandkorps bestaar af en Sluknings-, en Nedbrydnings-, en Rednings- og en Vandforsyningsafdeling; alle mandlige Indb. mellem 20 og 50 Aar ere tjenestepligtige. Under Brandkorpset sorterer et Ordenskorps.
I Skive Bank (opr. 25/7 1857) er Aktiekapitalen 300,000 Kr.; 31/12 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 2,529,651, Vekselkontoen 1,506,134 Kr. — I Salling Herreders Spare- og Laanebank (opr. 20/5 1876) er Aktiekapitalen 200,000 Kr.; 31/3 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 1,583,526 Kr., Vekselkontoen 648,579 Kr.; Sparernes Tilgodeh. (indbef. i Indlaan) var 1,393,949 Kr., Rentef. 4 1/4 pCt., Antal af Konti 1985. — I Skive Sparekasse (opr. 14/3 1857) var 31/3 1899 Sparernes Tilgodehav. 1,282,170 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 36,472 Kr., Antal af Konti 2173. — Desuden er der en 1880 opr. Frimærkespareforening.
Havnen er anlagt 1869 henved 1/4 Mil fra Byen ved Krabbesholm for 60,000 Kr. Ved en af Staten 1870 anlagt Havnebane staar den i Forbindelse med Jærnbanestationen. Havnen bestaar af eet Bassin, 22,632 □ Al., Dybde 8 3/4 F., Bolværkslængde 1290 F.; Havnepladsen er 52,378 □ Al. (i Anl. af Limfjordens Uddybning udarbejdes Planer til Havnens Uddybning til 13 F. og Udvidelse i Bredden til 328 F., alt anslaaet til 120,000 Kr.). Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer, hvoraf 2 kunne vælges uden for Byraadet. Havnekassen ejede 1/1 1900 i Kapitaler 23,452 Kr. samt Havnefogedbolig, Maskiner m. m. til Værdi 6500 Kr.; dens Gæld var 31,339 Kr.; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 9400 Kr. Naar Dampskib ventes, tændes to røde og 2 grønne Fyr. Havnefogden har Ret til at lodse.
I gejstlig Hens. er Skive med Landsogn forenet med Resen Sogn som Anneks. Desuden er der ansat en Kapellan pro loco. Skive hører til 8. Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Viborg Amtstue- og Skive Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskr.’ 277. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 147-150, 158-60 og 277-314.
Ved Skive Toldsted er ansat en Toldforvalter og 3 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester (og 3 Ekspedienter), som tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Byen har Statstelefon og privat Telefon. Ved Havnen er ogsaa Telefonstation.
Skive er Station paa Tværbanen Langaa-Viborg-Struer (Strækningen Viborg-Skive aabnedes 17/10 1864, Skive-Struer 17/11 1865; se i øvrigt under Fredericia) og Udgangspunkt for den S. 214 omtalte, 1/5 1884 aabnede Skive-Glyngøre Bane. I Driftsaaret 1899-1900 solgtes i Sk. 52,654 Billetter; der ankom af Gods, Kreaturer osv. 24,758 T. og afgik 14,226 Tons.
Historie. Skive, i Valdemar II’s Jordebog kaldet Skyuæ (senere Schiffue), ligesom Kongsgaarden, der kaldes Skhiuægarthæ (det oldn. skið betyder Planke eller en Indhegning af Planker), var paa Vald. Sejrs Tid Krongods og Kongsgaarden Kongens private Ejendom, og 1327 skænkedes Tredjedelen af Godset til Erik af Sønderjyll. som Arv efter hans Moder, Erik Plovpennings Datter; her var ogsaa et kgl. Birk, nævnt 1407. Byens ældste kendte Privilegier, hvori de ældre stadfæstedes, ere givne af Vald. V paa Danehoffet i Nyborg 15/8 1326, senere mange Gange bekræftede og udvidede, bl. a. 22/8 1443 af Chrf. af Bayern, da han opholdt sig paa Skivehus, 1530 og 22/12 1566. Byen omtales 1329 som en Del af det Gods, der blev givet i Pant til Marsken Ludvig Albertsen Ebersteins Arvinger. I øvrigt omtales Byen kun sjældent; 1573 eftergav Kongen Borgerne en Del af Skatterne „fra den sidste Fejdes Tid“ (om Skive Bymark, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 357 flg.). Fra 1660 til Oprettelsen af Viborg Amt 1794 var den Sæde for Amtmanden over Skivehus og Hald Amter. Ved kgl. Reskr. af 12/5 1727 forordnedes Herredstinget for Sallingland at skulle holdes i Byen. Den har vel i den nyere Tid lidt af Ildebrande som de andre Byer, men det er dog først fra 18. Aarh., vi have Efterretning om saadanne, nemlig 1715, 1725 (da brændte „al den Del, som var tilbage og ikke afbrændte 1715“), 1748 og 1749; 1672 havde den 529, 1769 435 Indb., saa at den da var den tredjemindste Købstad i Jylland; den er vel ogsaa bleven fortrædiget i sin Handel af Aalborg (1708 klage Borgerne over dette). I 19. Aarh. er den imidlertid taget stærkt til, saa at den nu har over 7 Gange saa mange Indb. som 1801, hvortil Grunden navnlig maa søges i de forbedrede Handelsforhold ved Aggerkanalens Aabning (1841 blev Byen fuldstændigt Toldsted) og de senere Aars Havne- og Jærnbaneanlæg. — Byen har haft en Latinskole, der ophævedes 1739, hvorefter dens Indkomster henlagdes under Viborg Katedralskole (se om denne Heise, Dipl. Vib. S. 334 fl., og Saml. til j. Hist. IV S. 323).
Om de kirkelige Forhold ved Skive Kirke og Præstegaard og om den første lutherske Præst her, Oluf Libbert, se Kirkeh. Saml. 2. R. V. S. 552 flg.
Om Skivehus se Skive Landsogn.
