Snejbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Snejbjerg Sogn. Et sogn i Herning Nordre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Snejbjerg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tjørring Sogn

  • 15?? Niels Jensen
  • 1602 Christen Nielsen
  • 1624 Niels Christensen
  • 1658 Jens Nielsen Dybech
  • 1697 Mogens Svendsen Heide
  • 1725 Christian Frederik Mogensen Heide
  • 1734 Otto Lauritsen Lassen (Lasson)
  • 1750 Johan Joachim Henrik Hansen el. Johansen Koch
  • 1754 Oluf Pedersen
  • 1758 Jacob Scharschou Hansen Gjesten
  • 1769 Nicolai Peder Frederiksen de Leth
  • 1799 Johannes (Hans) Fabricius
  • 1814 Johan Michael Christian Betz
  • 1816 Hans Øllgaard
  • 1822 T. N. Windfeldt
  • 1823 A. F. Linde
  • 1823 Thomas Mainvering Arthur Arctander
  • 1831 Enoch Christian Krarup
  • 1839 Frederik Christian Hansen
  • 1842 Nicolaus Johannsen
  • 1854 Carl Verner Blume
  • 1861 Conrad Frederik Erik Lehn
  • 1873 Jacob Aagaard
  • 1877 Carl Christian Frederik Rønne

Følgende beskrivelse af Snejbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Snejbjærg Sogn omgives af Annekset Tjørring, Herning, Rind og Assing Sogne, Bølling Herred (Vorgod Sogn), Ulvborg Hrd. (Timring Sogn) og Nøvling Sogn. Kirken, mod N. Ø., ligger 4 Mil S. Ø. for Holstebro og 5 1/2 Mil Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder (Solskov Bjærg, 281 F., 88 M.) ere for en Del muldede, men i øvrigt sandede med Hedestrækninger, især mod S. V. Ved Nordgrænsen ligger Gjødstrup Sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Herning til Ringkjøbing og Skanderborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 13,738 Td. Ld.., hvoraf 4011 besaaede (deraf med Rug 1196, Byg 522, Havre 1606, Boghvede 66, Bælgsæd 24, Spergel 47, Blands. til Modenh. 130, Grøntf. 108, Kartofler 210, andre Rodfr. 95, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 3621, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2563 , Have 56, Skov 68, ubevokset 40, Moser 597, Kær og Fælleder 250, Heder 1826, Flyvesand 28, Veje og Byggegr. 323, Vandareal m. m. 348 Td. Kreaturhold 1898: 627 Heste, 2392 Stkr. Hornkv. (deraf 1600 Køer), 2447 Faar, 1230 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 170 Td.; 45 Selvejergde. med 121, 194 Huse med 49 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1827 (1801: 416, 1840: 673, 1860: 951, 1890: 1531), boede i 336 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 1255 af Jordbrug, 113 af Industri, 26 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Snejbjærg (1340: Snethbyergh; vistnok af den Skraaning, paa hvilken Byen ligger; sned, skraa), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Missionshuset Bethesda (opf. 1894), Forsamlingshus (opf. 1901), Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 30 Lemmer), Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 74,864 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,325 Kr., Antal af Konti 385), Andelsmejeri, Mølle og Kro. Gjødstrup Præstegd. Gde. og Huse: Snejbjærgbjærge; Hundkjær; Helstrup med Skole; Ørskov; Bassumgde.; Havnstrup med Skole og Missionshus (opf. 1894); Albæk, ved Landevejen; Tovstrup; Amtrup (Over- og Neder-A.); Tanderupkjær med Missionshus (opf. 1893); Tanderup Huse; Studsgaard med Mølle, Kro, Jærnbane- og Telegrafst.; Volsgde. med Skole; Bjærggde. Hovedgaarden Tanderup har 16 Td. H., 415 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, 3 Skov og Have, Resten Ager; 3 Huse. Andre Gaarde: Næstholt; Fonvad; Raabjærg; Lund Møllegd.; Kjærsgd.; Munkgd.; Krogstrup, Gde. og Huse; Smedegd.; Gjesinggd. (1498: Gærsomgord); Ny-Volsgd.

Snejbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 57. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel; Vestpartiet er maaske senere tilføjet. Begge Døre ses tilmurede; 2 Vinduer og en lille Lysaabning i Vestmuren (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre (vistnok fra en nedbrudt Kirke) og Munkesten paa Sokkel, og Vaabenhuset, af Granitkvadre og Munkesten. Senere ere Murene delvis ommurede (saaledes 1853, med Spidsgavle af Mursten). Ved Korets Nordside synes der at have staaet et Sakristi. Anselig, udsk. Altertavle i senere Renæssancestil med Malerier fra ældre og nyere Tid. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen. Et Epitafium, med et Maleri „Jakobs Drøm“, er ophængt i Skibet. Series pastorum. Paa Skibets Sydmur staar paa en Sten: „Anno 1602 døde af Sneb. Sogn 209 Mennesker af Pest APS«.

Tanderup tilhørte 1480-1506 Lars Nielsen, 1528 og 1546 Niels Lauridsen, 1564 Fru Kirsten Pedersd., 1580 Lars Grøn, 1617 og 1630 Kansleren Christen Thomesen Sehested, 1646 Erik Quitzow, hos hvem en ufri Mand Jesper Hansen i Odense 1648 fik Udlæg i T., som han straks maatte sælge til en Adelsmand Levin Bülow, der 1651 solgte den til Laurids Friis, som straks efter afhændede den til Hartvig Sachs og Fru Lisbet Skade. De næste Ejere vare Admiral Christian Bielke, g. m. Mette Sophie Skade, og Nic. Beuscher; de solgte 1681 T. (59 Td. H.) til Major James Gosman. 1693 skødede Peder Poulsen T. (17 Td. H.) til Justitsr., Landsdommer Chr. Cassius. 1729 og 1736 ejedes T. af Hans Bachmann til Sønderskov. 1747 skødede Christen Linde til Tirsbæk T. med Møltrup til Rudolf Linde, der 1749 skødede T. med Gods (17 og 48 Td. H.) for 3759 Rd. til Laurids Nybo, som 1761 skødede T. (17 og 40 Td. H.) for 2900 Rd. til sin Svigersøn Laur. Hansen Buch († 1806), hvis Enke døde 1811. Af senere Ejere nævnes Tvede, exam. jur. B. Øllgaard, † 1852, Leth, A. Th. Dohn og Etatsr. Møller, hvis Arvinger solgte den 1902 for 100,000 Kr. til den nuv. Ejer, J. Hansen. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv., er straatækt, med to Sidefløje. Den ældre Bygning, som skal være brændt i 18. Aarh., har ligget paa en Holm, der er omgiven af endnu bevarede Volde og Grave (i Herning Museum findes et i Graven fundet Sværd), og hvor der endnu er Murrester og fuldt op af Munkesten. De inderste Grave oprenses nu og indrettes til Fiskedamme. I en Høj paa Gaardens Mark, „Cassius’ Høj“, skal Landsdommer Cassius være begravet.

Paa en lille Holm i Gjødstrup Sø findes en anselig Borgplads med Volde og Grave; her skal have staaet en Herregaard, Taarnborg; fra Øen har ført en Bro over til Præstegaarden, som siges oprindl. at have været Ladegaard dertil.

I Halds Amtsbeskrivelse (S. 56) fortælles om Gjødstrup Sø og Sunds Sø, at Vandets Overflade om Sommeren i stille Vejr antager en grøn Farve, og det er da skadeligt for Kreaturerne. Komme de f. Eks. til at bisse og da drikke deraf, styrte de pludselig. Naar Søerne ere saaledes, sige Beboerne om dem, at de ere syge; saa snart det regner eller blæser, ophører det, og det hedder da, at de ere sunde. Uddunstningerne af de Ting, der have ligget i Vandet, lugte modbydeligt, osv.

Ved Havnstrup er der fredlyst en, ved Snejbjærg fem Gravhøje.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Snejbjerg_Sogn&oldid=9593"