Tårup Sogn (Viborg Amt)
Tårup sogn er et sogn i Skive Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Fjends Herred Viborg Amt. I sognet ligger Tårup Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Tårup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Taarup Sogn omgives af Annekset Kvols, Nørlyng Hrd. (Romlund S.), det andet Anneks Borris, Gammelstrup, Feldingbjærg og Ørum Sogne samt Hjarbæk Fjord. Kirken, mod N. Ø., ligger 2 Mil Ø. S. Ø. for Skive og 1 3/4 Mil N. V. for Viborg. De i Midten noget højtliggende, bakkede Jorder ere lerblandede, sandmuldede og skarpsandede. En Del Skov (Kvodstedlund, Taarup Plantage, Dalgas Plantage) og Hede (Revn Hede). Paa Nordvestgrænsen løber Jordbro Aa, der optager den gennem Sognet løbende Kvodsted Bæk, ved Sydøstgrænsen Fiskbæk Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Skive.
Fladeindholdet 1896: 4772 Td. Ld., hvoraf 946 besaaede (deraf med Rug 306, Byg 117, Havre 326, Boghvede 43, Ærter og Vikker 6, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 29, Grøntf. 10, Kartofler 55, andre Rodfr. 44, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 808, Høslæt, Brak, Eng m. m. 513, Have 18, Skov 454, ubevokset 472, Moser 56, Kær og Fælleder 244, Hegn 31, Heder 1115, Stenmarker m. m. 15, Veje og Byggegrunde 97, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 562 Stkr. Hornkv. (deraf 300 Køer), 1050 Faar, 225 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 106 Td.; 35 Selvejergaarde med 95, 31 Huse med 11 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 483 (1801: 236, 1840: 329, 1860: 388, 1880: 421), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 359 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 28 af Fiskeri, 34 af Industri, 3 af Handel, 25 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Taarup Kirke, ved Hovedgaarden Taarupgd., og Byerne: Knud med Præstegd. (Dalsgd.); Borup med Skole og Andelsmejeri; Kvodsted; Revn. Jordbro, Huse med 2 Vandmøller; Moesgaard med Skole. Hovedgaarden Taarupgaard med Bjørnhus og Dronningmaergd. har 29 Td. Hrtk., omtr. 750 Td. Ld., hvoraf omtr. 90 Eng og Græsning, 45 Hede, 23 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager. Tejlsgd.; Rismølle, Gd.
Taarup S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 155. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Taarupgd.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel mod S. Kirken er oprindl. opf. i romansk Tid af raa Granit paa Sokkel med Skraakant, men kun Skibet staar tilbage; Kor og Apsis ere senere ombyggede med Mursten og enkelte Granitkvadre, og Skib og Kor fik Tøndehvælvinger; Apsis har Bræddeloft. Eet oprindl. Vindue og begge Døre ere bevarede (Sydd. tilmuret). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, mest af Mursten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: 1774; ifl. D. Atl. skal det have haft 5 Spir), og Vaabenhuset (restaur. 1890). Kapellet, formodentlig opf. samtidig med Korets Ombygning, af Granitkvadre og med Kamgavl af Mursten, er indrettet til Gravkapel af Tønne Juul 1684. Altertavle i Renæssancestil. Prædikestol fra Rokokotiden. Granitdøbefont. I Kapellet, der nu er aabent og har underjordisk Begravelse, et Epitafium over Tønne Juul, † 1684, og Hustru.
Taarupgaard nævnes 1519 (1345 og 1347 nævnes Peder Jensen af „Togæthorp“, som mulig er denne Gaard), da den tilhørte Jens Kaas, 1541 Mogens Kaas, Kantor i Ribe og Kannik i Viborg, senere Kansler Niels Kaas, † ugift 1594, hvorefter T. tilfaldt hans Brodersøn Gjord K., henrettet 1616 (se S. 557), der 1601 skødede T. til Broderen Niels Kaas til Birkelse, og saa dennes Søsterdatter Fru Vibeke Bild, Erik Rantzaus, der solgte den til Fru Ingeborg Parsberg, derpaa dennes Søn Tønne Juul, g. m. Anna Cathr. Friis, † henh. 1684 og 1698 barnløse (paa den 1637 af Felix Fuchs støbte Klokke i Taarup Kirke staa 2 Vaabener og Navnene Flemming Ulfeldt og Anna Elisab. v. d. Gröben). Ifl. deres Testament blev der af Gaard og Gods oprettet den Taarupgaardske Stiftelse til Understøttelse for ugifte Damer. Hovedgaarden var bortforpagtet indtil 1806, da det ved kgl. Resol. tillodes, at den bortsolgtes mod Substitution af en Fideikommiskapital. Den købtes da af Kapt. E. Müller til Mollerup († 1827), der efterhaanden bortsolgte en Del af Fæstegodset og noget af Hovedgaardens Hrtk. Fra ham blev den 1824 overtaget af Statsgældsdirektionen, der s. Aar solgte den til F. L. Bahnson, efter hvis Død den overtoges af Sønnen J. J. B., senere Krigsminister og Generallieutn.; 1897 overtoges den af Landmandsbanken. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven af de gamle Grave, over hvilke der har været en Vindebro, er opf. i Slutn. af 16. Aarh. af Niels Kaas i 3 Fløje, Hovedfløjen af røde Munkesten i 1 Stokv. (der skal have været et 2. Stokv., som nedtoges i 18. Aarh., og et Taarn) med hvælv. Kældere og Kamgavle, Sidefløjene af Egebindingsværk. Til Haven slutter sig en Plantage, der anlagdes for omtr. 80 Aar siden.
Den Taarupgaardske Stiftelse var ifl. den oprindl. Fundats af 21/1 1698 oprettet til Understøttelse for 6 trængende af Familien; Direktionen skulde vekselvis føres af Juulerne og Friiserne „og være fri for at gøre Regnskab, uden alene som de for Gud og med en god Samvittighed kan forsvare“. Ifl. en ny Fund. af 21/3 1815 hæve 6 Frøkener i 1. Klasse hver Renter af 8000 Kr., 6 i 2. Kl. hver Renter af 6000 Kr. og 12 i 3. Kl. hver Renter af 4000 Kr. Under 12/3 1847 er der med kgl. Approb. oprettet 2 Pladser for Familien alene, hver med Hævning af 320 Kr. Ingen kan indskrives, uden at være af Adel eller Datter af en Mand i de 4 første Rangklasser; kun 1/4 af de indskrevne maa være Døtre af Mænd i 4. Rangkl. De indskrevnes Antal er fastsat til 36. Stiftelsens Kapital udgjorde 1/7 1898 284,765 Kr.
I Sognet har ligget en Sædegaard Skovsgaard, som Fru Karen Krabbe og hendes Svigersøn Otto Banner 1579 afstod til Kongen, der straks efter solgte den til Niels Kaas. — Paa Taarupgaards Mark findes svage Rester af Voldstedet, paa hvis nu dyrkede Plads der findes Murgrus og Murstensbrokker („Taarupgaard den røde lagde Skovsgaard øde“).
Historiker og Statsminister Ove Malling er født 1748 paa Taarupgd., hvor Faderen var Forpagter (se S. 615).
Dalsgaard blev 1422 ved et Forlig mellem Jens Kaas og Bisp Lage Glob udlagt til Præstegaard.
I Sognet er der fredlyst 3 Gravhøje.
Reffn Sogn nævnes 1480 (Ældste d. Arkivreg. II S. 233).