Tøndering Sogn
Tøndering sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Harre Herred Viborg Amt. I sognet ligger Tøndering Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Tøndering Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Tøndering Sogn, Anneks til Durup, omgives af dette, Aasted Sogn, Nørre Hrd. (Torum og Rybjærg S.) og Roslev Sogn. Kirken, mod N., ligger 2 1/2 Mil N. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere sand- og muldlerede. Gennem Sognet gaar Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 1596 Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Rug 91, Byg 127, Havre 329, Blandsæd til Modenh. 49, Grøntf. 9, Kartofler 17, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 318, Høslæt, Brak, Eng m. m. 459, Have 15, Skov 9, Moser 9, Kær og Fælleder 17, Heder 22, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 111 Heste, 756 Stk. Hornkvæg (deraf 256 Køer), 412 Faar og 247 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 110 Td.; 27 Selvejergaarde med 102, 24 Huse med 8 Td. Hrtk. og 12 jordløse Hus. Befolkningen, 1/2 1890: 379 (1801: 176, 1840: 222, 1860: 297, 1880: 342), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 272 af Jordbr., 56 af Industri, 2 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Tøndering med Kirke, Skole og Mølle. Hovedgaarden Hegnet har 24 3/4 Td. Hrtk., 271 Td. Ld., hvoraf 64 Eng, 3 Skov, Resten Ager. Gerbjærggd. Bjerre Vandmølle.
Tøndering S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 293. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (indviet til St. Andreas) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (nordl. tilmuret) og flere Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, har hvælvet Underrum. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1871. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. I Koret Ligsten over Anders Skeel til Hegnet og hans to Hustruer Fru Karen Flemming og Fru Bege Rosenkrantz (med Portrætfigurer). I den nordl. Kormur er tæt under Loftet indsat 4 Jydepotter, utvivlsomt Lydpotter (om et Sagn om dem se Saml. til j. Hist. III S. 410).
Hegnet siges at have tilhørt den berømte Hr. Niels Bugges Fader, Bugge Nielsen, men allerede fra Beg. af 15. Aarh. ejedes den af Familien Skeel (Anders S. 1443, der skal have faaet H. med sin Frue Kirsten Nielsdatter Krag, Søn Anders S. 1552, Son Jakob S., † 1566, Broder Albert S., † 1568, Søn Christen S., † 1595, Søn Hr. Albert S., † 1639). Ved Anne Albertsdatter Skeel kom H. 1629 til hendes Mand Manderup Due († 1660). Endnu 1662 ejede Fru Anne Skeel H. (24) med Ml. (22 Td. H.); hendes Svigerdatter Birg. Reedtz overdrog den (300 Td. H.) 1692 til sin Søn Manderup Due, hvis Enke Elisab. Friis ægtede Fr. Chr. Baron Holck, der 1708 solgte H. til Kapt. A. Deichmann, hvis Kreditor Tyge Thomsen 1724 solgte H. for 9000 Rd. til Fr. Kjær til Børglumkloster, som 1737 solgte den (31, 56 og 285 Td. H.) til Frands Rantzau Benzon, der 1754 skødede den til Ritmester Chrf. Müller, hvis Son Lieutn. Selio Georg M. 1790 maatte gøre Opbud — H. (32, 39 og 261 Td. H.) blev da vurderet til 34,000 Rd. — og solgte Gaarden 1791 for 30,000 Rd. til Byfoged Ole Selmer i Skive, som 1792 transporterede Skødet til Forpagter Christen Jacobsen. Senere ejedes den af M. Qvistgaard til Jungetgd., som solgte den 1838 (med 11, senere bortsolgte Fæstehuse) for 26,000 Rd. til J. C. Ingwersen (under en Forpagtning 1856—66 led den meget), efter hvem den overtoges af Sønnen J. C. I., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, vistnok fra Midten af 18. Aarh., er af Grundmur og bestaar af en Hovedfløj med Kælder og to Sidefløje, alle i 1 Stokv.; den er restaur. 1841 og 1883, da der tilføjedes en Karnap paa Hovedfløjen.
Mod S. Ø. i Hegnets Mark ligger i Kæret en omtr. 3 Td. Ld. stor Bakke, Volden; omtr. midt paa den er der et ophøjet, halvkredsformet Voldsted, omtr. 60 F. i Gnmst., hvorpaa ses Murbrokker og Rester af Kalk.
