Tørring Sogn (Skanderborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tørring Sogn et sogn i Hedensted Provsti (Haderslev Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vrads Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Tørring Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Aale Sogn

  • 1523 Peder Hansen
  • 1571 Jens Pedersen
  • 1629 Ole Rasmussen Samsing
  • 1660 Niels Pedersen Alling
  • 1670 Rasmus Olsen Aale (Samsing)
  • 1721 Hans Hansen Cramer
  • 1766 Carl Nielsen Vium
  • 1789 Jacob Nielsen Danæus
  • 1793 Jochum Steen Monrad
  • 1798 Christian Nielsen Krarup
  • 1805 Thomas Andreas Borup
  • 1818 Hans Kruse Winding
  • 1823 Axel Riber
  • 1853 Rasmus Theodor Fenger
  • 1863 Peter Riber
  • 1873 Peter Andreas Caspar Simonsen
  • 1878 Christian Ferdinand Storch

Følgende beskrivelse af Tørring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tørring Sogn, Anneks til Aale, omgives af dette, Linnerup og Hammer Sogne samt Vejle Amt (Nørvang Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved Gudenaa og dens ene Kildeaa Hammermølle Aa, medens den anden Kildeaa, Alsted Aa, løber gennem Sognets sydl. Del. Kirken, noget mod S. V., ligger 3 Mil V. for Horsens. De højtliggende, noget ujævne Jorder ere overvejende sandmuldede med Sand og Sandal til Underlag. En Del af den omtr. 30 Td. Ld. store Havstrup Sø hører til Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vejle til Viborg, og Horsens-Tørring Banen ender her.

Fladeindholdet 1896: 3977 Td. Ld., hvoraf 1846 besaaede (deraf med Hvede 31, Rug 411, Byg 332, Havre 777, Blands. til Modenh. 69, Grøntf. 90, Kartofler 56, andre Rodfr. 76), Afgræsn. 823, Høslæt, Brak, Eng m. m. 964, Have 31, Hegn 19, Skov 57, Moser 59, Kær og Fælleder 57, Heder 15, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1898: 253 Heste, 1227 Stkr. Hornkvæg (deraf 815 Køer), 448 Faar, 716 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 189 Td.; 46 Selvejergde. med 146, 202 Huse med 43 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1113 (1801: 405, 1840: 580, 1860: 773, 1890: 826), boede i 210 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomh., 688 af Jordbrug, 73 af Industri, 11 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tørring med Stationsbyen af s. Navn, ved Landevejen og Gudenaas Dal — 1/2 1901: 85 Huse og 508 Indb. —, med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1889), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1880; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 45,271 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 1203 Kr., Antal af Konti 456), Andelsmejeri, Bageri, Haandværkere, Kro og Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Feb., Maj, Juli, Okt. og Dec.), Jærnbanestation (Endepunkt for Horsens-Tørring Banen, se S. 84), Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Plovstrup. Saml. af Gde. og Huse: Tørringskov, Tørringmark, Tørring-Fælled, Pythede, Overhede, Melhede, Kandborg. Hovedgaarden Stovgaard har Tørring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr’ 174. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kor og den ostl. Del af Skibet ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren (tilmur.) er bevaret. Omtr. ved 1600 blev Kirken forlænget mod V. og fik Hvælving; senere tilføjedes Taarnet (med Aarst. 1636 og 1694) og Vaabenhuset, af Mursten; Taarnet har Kuppel og ottekantet Spir. Altertavlen er et Maleri fra 1863 (Christus). Paa Alterkalken Navnene Axel Sehested og Øllegaard Thott, deres Vaabener og Aarst. 1661. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra omtr. 1660. Taarnrummet var indtil 1867 Ligkapel, hvori bl. a. henstod Ligene af Kapt. P. F. v. Haugwitz til Stovgd., † 1695, og Hustru (nu nedsænkede paa Kirkegaarden).

Stovgaard tilhørte 1487 Niels Skram, 1512 Sønnen Peder S., senere Erik Lunge, † 1616, hvis Søster Anna L. blev gift med Thomas Maltesen (Sehested); derpaa deres Søn Kansler Chr. Thomesen Sehested, † 1657, og hans Søn Oberst Axel S., † 1676; under ham fik 1666 en Kort Henr. Merche Indførsel i S., men s. Aar skødede Oberst Markvard Rodsteen til Lerbæk den (60 Td. H.) — tillige med Hovedgaarden Alsted, Nykirke S., Nørvang Hrd., som fulgte med S. lige til 1792; de nedenn. Købesummer gælde for begge Gaarde — til Oberst Niels Rosenkrantz til Holbækgd., hvis Enke Birthe Skeel skødede den (94 Td. H.) 1686 til Kapt. Peiter Ferd. v. Haugwitz, † 1695, og hans Arvinger skødede den (78 Td. H.) 1701 til Kmhr. Chr. Albr. Brockdorff til Lindau; han skødede den 1718 for 36,000 Rd. til Oberst Henrik Brockdorff til Grundet, som skødede den 1722 til Oberst Henning v. Arenstorff, † 1751, hvis Datter Margr. v. A. (g. m. Generallieutn. Max. V. Dombroich) solgte den 1751 til Anna Margr. Helms, sl. Apoteker Jak. Schmidts af Horsens, og hun skødede den 1760 til Sønnen Apoteker Gotfr. S.; han solgte den 1769 til Kapt. Chr. Fr. Tønne v. Lüttichau (senere til Aakjær og Dybvad; † 1805), som 1776 for mindst 64,000 Rd. skødede den til Kmhr. F. C. L. Beenfeldt til Serridslevgd. († 1801); han solgte den 1778 for mindst 75,000 Rd. til Just Fr. Wodschou, og han den igen 1783 for 88,000 Rd. til Kancellird. Fr. V. Hansen til Østerbygd. Ved Aukt. efter ham 1787 købtes den for 64,000 Rd. af Justitsr. Th. de Thygeson til Matrup, som fraskilte en Del af Godset og 1792 solgte S. (57, ufri Jord 12 Td. H.) for 36,666 Rd. til Bønderne, som straks solgte S. alene for 22,500 Rd. til Poul Glud Langballe, og han skødede den 1797 for 27,300 Rd. til Knud Pagh fra Fredericia. I Beg. af 19. Aarh. købte Major Johs. P. Ingwersen den til sin Datter, g. m. Ferd. Mazanti; hun solgte den 1843 som Enke til sin Broder R. Ingwersen († 1848), hvis Søn, den nuv. Ejer, Hans I., købte den 1875 af Moderen for 200,000 Kr. — Hovedbygningen, 3 Fløje i 1 Stokv. med Kælder af Grundmur, er opf. 1844 i Stedet for en 1763 opf. Bygning; i den store, gamle Have findes store Fiskeparker. Ladegaarden er opf. 1863. Omtr. 600 Al. Ø. for Gaarden sløjfedes 1875 et Voldsted, „Røverkulen“, hvor det ældste Stovgd. sikkert har ligget. Den kredsrunde Borgbanke (c. 65 F. i Tværm.) var dannet ved Afgravning af den vestl. Ende af en langstrakt Bakke, som har ligget midt i et Kær; den har været omgivet af Grav og en lav Vold. Ved Sløjfningen fandtes store røde Mursten og Kampesten. — Stovgd. hørte, ligesom Alsted gør endnu, til Nykirke Sogn, Nørvang Hrd., indtil den ved Res. af 6/2 1853 henlagdes til Tørring Sogn.




Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tørring_Sogn_(Skanderborg_Amt)&oldid=8706"