Thorning Sogn
Thorning sogn er et sogn i Ikast-Brande Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Silkeborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Lysgård Herred Viborg Amt. I sognet ligger Thorning Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Thorning Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Torning Sogn, det største i Herredet og hele Amtet, med Lysgaard til Anneks, omgives af Vinderslev, Hørup, Sjørslev, Vium (der skiller det fra Annekset), Frederiks og Karup Sogne samt Hids Hrd. (Engesvang og Kragelund S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 3/4 Mil S. S. V. for Viborg. De højtliggende Jorder ere i den østl. Del bakkede (Møgelhøj, 268 F., 84 M.), paa sine Steder med temmelig dybe Dalstrøg og bratte Kløfter, og for en stor Del lermuldede, i den vestl. Del jævne og magre, sandmuldede, med Heder, Grathehede (Graahede), Kompedal Hede, hvoraf dog store Dele ere beplantede og opdyrkede. I Sognet ligger Statsplantagerne Kompedals Plantage og Halvparten af Ulvedals Plantage (Resten i Frederiks S.). Haller Aa, Biaa til Skive Aa, løber gennem Sognet; mod N. ligger Nipgaard Sø, mod S. Ø. Hauge Sø (se S. 735 og 746), hvoraf Dele høre til Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vejle til Viborg og Skive.
Fladeindholdet 1896: 15,840 Td. Ld., hvoraf 3791 besaaede (deraf med Rug 926, Byg 508, Havre 1702, Boghvede 38, Bælgsæd 8, Spergel 46, Blandsæd til Modenhed 104, Grøntf. 64, Kartofler 187, andre Rodfr. 207), Afgræsn. 2073, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1637, Have 73, Skov 434, ubevokset 18, Moser 444, Kær og Fælleder 93, Hegn 14, Heder 6988, Veje og Byggegr. 236, Vandareal m. m. 38 Td. Kreaturhold 1898: 565 Heste, 2099 Stkr. Hornkvæg (deraf 1441 Køer), 1708 Faar, 1402 Svin og 56 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 212 Td.; 71 Selvejergaarde med 143, 253 Huse med 69 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2142 (1801: 678, 1840: 1029, 1860: 1457, 1890: 1947), boede 1890 i 354 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 128 levede af immat. Virksomhed, 1240 af Jordbr., 311 af Industri, 37 af Handel, 103 af andre Erhv., 99 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Torning (1471: Torning, 1478: Tornung) med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1883), Fattiggaard (paa Ilkumgd., opr. 1880, Pl. for 25 Lemmer), Sparekasse (opr. 9/3 1873; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 70,543 Kr., Rentef. 4 1/4 pCt., Reservef. 5428 Kr., Antal af Konti 533), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst.; Skræ, ved Skivevejen, med Skole; Ungstrup med Skole og Telefonst.; Vattrup med Andelsmejeri; Nørre-Knudstrup, ved Horsensvejens Deling til Viborg og Skive, med Skole, Kro og Markedsplads (Marked i Juni). Gaarde og Huse: Ovstrupgde. med Skole; Sønder-Knudstrup; Ravnholt; Graaskovgde.; Graagde.; Oddermark; Bøgild med Opdragelsesanstalt og Skole for forsømte Børn; Impgaarde (1497: Ympegd.) med Mølle. Gaarde: Mallinggd.; Over- og Neder-Kjærsholm; Ravnsborg, Torning Østergd., Kauergd.; Kraghøj; Gadegd.; Ulvrøgel; Bangshaab med Mølle; Bækgd. Kjærsholm Mølle. Byer paa Heden: Stenrøgel ell. Over-Frederiksmose med Teglværk; Graamose ell. Gml. Frederiksmose; Gml. Frederiksdal ell. Kompedal med Skovfogedbolig; Sangild.
Torning S., en egen Sognekommune, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 67. Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Skibet udvidet i 16. Aarh. af Materiale fra Kirken i Ungstrup (se ndfr.). Kirken har kun Vinduer i Sydmuren. Begge Døre ere tilmurede. I 1743 (Indskr. paa Taarnet) lod J. Friedenreich til Palstrup Skibet forlænge mod V., et ældre Taarn nedtage og et nyt opføre, der mod V. har Indgang til Skibet under en høj Bue, alt af røde Mursten. Altertavlen er et delvis forgyldt Alabast-Relief i sen-gotisk Stil. Alterkalk fra 1620 med Henrik Sandbergs og Kirsten Juuls Navne og Vaaben. Romansk Granitdøbefont, mulig fra Ungstrup Kirke; Døbebækken, skænket 1661 af Niels Nielsen, Foged paa Kjærsholm, og Michel Andersen i Ungstrup. Prædikestol i Renæssancestil fra 1662. Bag paa Altertavlen en Kisteplade over ovenn. Henr. Sandberg, † 1588. I Koret Ligsten med legemsstore Portrætfigurer over samme, hans første Hustru Tale Maltesdatter, Søn Anders S., og anden Hustru Kirsten Juul, † 1626. Under Koret er en tilmuret Begravelse for Familien Sandberg, samt for Provst M. Windfeldt, † 1773.
Kjærsholm har været en Hovedgaard, som i 16. og 17. Aarh. tilhørte Familien Sandberg: Chr. S., falden 1568 i Sverige, Henr. S., Enken Kirsten Juul og Oberstlieutn. Tyge S., falden ved Nyborg 1659. Dennes Arvinger Anders og Ulrik S. pantsatte 1666 K. (26 Td. H.) for 3500 Rd. til Hans Jørgen Majoner og Jakob Hasse i Viborg, der transporterede Pantet til Peder Jensen Bering, som atter 1681 overlod det til Lic. Niels Hofmand, † 1698, hvis Enke Kirsten Trane 1709 solgte K. (17, 19 og 48 Td. H.) til Janus Friedenreich, hvis Søn Chr. D. F. 1771 overdrog den til sin Søn Major Frands F., af hvis Dødsbo Kmjkr. G. D. Levetzau 1786 købte K. (17, 36 og 216 Td. H.) for 17,750 Rd. Han solgte den 1789 for 25,500 Rd. til Insp. Jak. Brøgger, der 1792 solgte den for 25,000 Rd. til Peder Glud, som 1794 skødede Hovedgaarden for 8150 Rd. til Peder Kastrup og Thom. Wissing, der 1796 afhændede den for 12,000 Rd. til Andr. Laursen og Mads Mikkelsen Weierslev, af hvem Peder Hansen fra Stenderupstrand 1799 købte den for 12,770 Rd. 119. Aarh. deltes Gaarden i 8 Parceller, hvoribl. de ovenn. Over- og Neder-K. — K. har ligget paa to firkantede Pladser, omgivne af Grave og naturlige Indsænkninger. Den østl., største Voldbanke var oprindl. en i Mosen udskydende Bakkearm, der ved en Grav mod S. afskares fra den øvrige Bakke og mod Ø. og V. dækkedes af Grave, uddybede i Mosen. Den vestl. Banke, hvorpaa Borggaarden vistnok laa, hæver sig kun 10 F. over Engbunden; mod N. ses endnu en Grav og der udenom en delvis sløjfet Vold. Paa Stedet ligge enkelte Munkesten. Til det nye Neder-Kjærsholm, paa den vestl. Voldbanke, er anvendt Granitkvadre fra Ungstrup Kirke.
Bøgildgaard købtes af Staten 1830 og overdroges Slesvigeren P. Schmidt († 1885) for at indrettes til en Opdragelsesanstalt efter Fellenbergs Mønster. Anstalten (med 208 Td. Ld.) sorterer nu (ifl. Lov af 25/2 1852) under Kultusministeriet og bestyres af en Forstander. Der findes i Reglen 50-60 Drenge (se N. Bojsen, Medd. om den fellenbergske Opdragelsesanstalt B.’s Institut i Fortid og Nutid, Silkeborg 1888, 3. Udg., Viborg 1900).
Til Grathehede (Graahede), der ligger i den sydl. Del af Sognet og gaar ind i Kragelund Sogn, Hids Hrd., knytter Historien Beretningen om Slaget 23/10 1157 mellem Kongerne Valdemar og Svend og den sidstes Drab paa Flugten efter Slaget. Traditionen henlægger Kampen til det ved Bækgaard liggende Bækmarksdige, ogsaa kaldet Koksnapdiget (Kong Knaps Dige; Svend Knap ɔ: Svend Grathe), en henved 700 F. lang, indtil 20 F. bred, nu indtil 3 F. høj Jordvold, der gaar fra N. V. til S. Ø. hen over en Lavning mellem to Bakker og noget op ad disses Skraaninger. Langs den sydvestl. Side løber en indtil 4 F. dyb Grav, fremkommen ved, at Jorden er opgravet for at danne Volden. Et 200 F. langt Stykke af Digets bedst bevarede sydøstl. Del blev fredlyst 1879, 1893 købtes det hele af Staten. Diget er en Vejspærring vistnok fra den ældste Middelalder, opkastet for at dække Overgangen over den N. for løbende Haller Aa. En anden Vold med Grav nordligere i Sognet sættes ogsaa i Forb. med Kampen. (Ved Gjedbæk, der danner Skel mellem Torning og Hørup Sogne, sejrede Svend over Knud 1151). Men hvad enten nu Kampen 1157 har staaet her eller noget østligere (i Middelsom Hrd.), er det utvivlsomt, at Svend er dræbt her i Sognet paa et Sted N. Ø. for Bækmarksdiget; thi paa Stedet, hvor Drabet foregik, opførtes et Kapel, Graa Kapel, som vistnok nedbrødes efter Reformationen (1623 var det Ruin, 1852 bortførtes de sidste Kvadre, 1864-65 opbrødes Grunden helt). Kapellet var vistnok oprindl. af Træ, men ombyggedes senere af Sten til et Bodskapel, da Kongen var bleven jordet her straks efter Drabet. Graven laa N. for Kapellet og dækkedes af en tagformet Granitsten, der med Enderne hvilede paa to tvekløftede Sten; 1892 fandtes her Skelettet af en Mand, der var dræbt ved et Hug i Hovedet. Paa Gravens formentlige Sted er der 23/10 1892 afsløret en 15 F. høj Mindestøtte af Neksøgranit med Kors, Vaabenskjold, Krone, Scepter og Sværd samt Indskr.: „Minde om Slaget paa G. Hede 23. Okt. 1157. Rejst ved Svend Magnussens Grav“ (efter Tegn. af V. Koch, bekostet af Thor Lange). Paa Grathehede er der oftere fundet Økseblade af Jærn, hvoraf flere tilhøre 12. Aarh. (dels i Nationalmus., dels i jydske Samlinger). (Litt. vedr. disse Æmner: Ill. Tid. 1860 Nr. 69; Henry Petersen, i Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 78 flg. og Ill. Tid. 11/12 1892; A. D. Jørgensen, i Hist. Tidsskr. 6. R. II S. 623 flg. og III S. 108 flg.; Johs. Steenstrup, „Vore Folkeviser“ S. 215 flg. og Hist. Tidsskr. 6. R. III S. 226 flg.; M. H Rosenørn, i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 159 flg.).
Ungstrup har tidligere været et eget Sogn. Kirken (opf. i romansk Tid af Kamp
og Mursten, best. af Skib og Kor ud i eet, omtr. 67 F. lang) blev lukket ifl.
Kongebrev af 28/10 1558, og Sognefolket henvistes til Torning Kirke; 1560 befaledes den
nedbrudt, og Materialerne overlodes til Torning Kirke, for at denne „des bedre kan
forlænges“, da Menigheden klagede over, at den var for lille. En svag Højning paa
jævn Mark betegner Kirkens Plads; nu ses ingen Rester. Mange Granitkvadre ere
anvendte til Præstegaarden, Skolen, Kjærsholm osv. I Nationalmus. findes herfra
en romansk Ligsten (se Løffler, Gravst. Pl. X). Kirken nævnes 1497, 1498 og 1524.
Kompedals (ɔ: Kongedals) Plantage anlagdes 1791 paa et ved Hedebrand 1783 ødelagt, omtr. 4850 Td. Ld. stort Terræn, hvor der havde dannet sig Klitter, adskilte ved alholdige, sure Lavninger, hvorfor ogsaa Plantningen mislykkedes; først i de senere Aar er Plantningen af Rødgran paa Klithøjene lykkedes. Plantagen er nu omtr. 680 Td. Ld., deraf 115 ældre Skov; der beplantes aarl. omtr. 140 Td. Ld
