Timring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Timring Sogn. Et sogn i Herning Nordre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ulfborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Timring Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vildbjerg Sogn og fra 1818 med Nøvling Sogn

  • 15?? Peder Wildbierg
  • 1582 Thomas Pedersen
  • 1661 Jens Thomsen
  • 1663 Thomas Jensen Hee
  • 1690 Laurits Bertramsen From
  • 1724 Niels Jacobsen Barth el. Berth
  • 1734 Christen Nicolai Poulsen Spend
  • 1753 Lorents Lorentsen Helt
  • 1764 Christian Christiansen Schouboe
  • 1776 Hans Jacob Erreboe Lauritsen Lillelund
  • 1784 Frederik Christian de Lautrup
  • 1809 Christian Michael Rottbøll Friis
  • 1811 Adam Frederik de Linde
  • 1833 Hans Jacob Glud
  • 1843 Jens Søren Langhoff
  • 1857 Niels August Wernberg
  • 1865 Christian Frederik Koch
  • 1873 Christian Peter Seidelin Krag
  • 1878 Edvard Mogens Nyeborg


Følgende beskrivelse af Timring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Timring Sogn omgives af Hammerum Hrd. (Vilbjærg, Nøvling og Snejbjærg S.), Bølling Hrd. (Vorgod og Brejning S.), Hind Hrd. (N.-Omme S.) og Vinding Sogn. Kirken, noget mod N. Ø., ligger 3 Mil S. S. Ø. for Holstebro og 5 Mil Ø. N. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder (Skovbakke, højeste Punkt: Trehøje, 323 F., 101 M., med vid Udsigt) ere sandede med meget betydelige Hedestrækninger og Moser (Højmose og Trøstrup Mose). Af Plantagerne nævnes den af Hedeselskabet ejede Timring Pl., 500 Td. Ld., anl. 1889. I Sognet løber Vorgod Aa.

Fladeindholdet 1896: 11,992 Td. Ld., hvoraf 2443 besaaede (deraf med Rug 712, Byg 204, Havre 904, Boghvede 35, Bælgsæd 4, Spergel 158, Blandsæd til Modenh. 73, Grøntf. 87, Kartofler 184, andre Rodfrugter 82), Afgræsn. 3158, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1142, Have 24, Skov 91, ubevokset 408, Moser 423, Kær og Fælleder 180, Hegn 20, Heder m. v. 3937, Veje og Byggegr. 148, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 335 Heste, 1298 Stkr. Hornkvæg (deraf 773 Køer), 1843 Faar, 642 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 80 Td.; 22 Selvejergde. med 52, 116 Huse med 27 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 914 (1801: 197, 1840: 293, 1860: 484, 1890: 844), boede i 180 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomhed, 656 af Jordbr., 80 af Industri, 13 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Timring Kirkeby (c. 1340: Timbringh) med Kirke Præstegd., Skole (ved Mosegaard), Missionshus (opf. 1900), Andelsmejeri og Mølle; Najbjærg; Tiphede (Tephede) med Filialkirke, Missionshus (opf. 1896), Skole og Mølle; Birkmose med Pogeskole. Hovedgaarden Møltrup har 13 Td. H., c. 400 T. Ld., hvoraf 40 Eng, 19 Mose, 10 Hede, Resten Ager. Ved Møltrup et Forsamlingshus (opf. 1890). Skovbjærg med Missionshus (opf. 1898). Heldmusdal, Gd. og Huse; Knibsdal, Gd.; Bjerregd., Gd. og Huse med Pogeskole; Kjærgde.; Kirkegd.; Risgde.; Mosegde.; Hjortsballe, Gd.; Feldbjærg, Gd.; Grimstrup, Gd. med Mølle; Nygd.; Tarp Huse; Smækbjærg Huse; Mølsted, Gd.; Elkjær, Gd.; Trøstrup, Gd.; Brikshus; m. m.

Timring S., een Sognekommune med Vilbjærg-Nøvling Pastorat, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- og Videbæk Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 60. Lægd. Timring Kirke tilhører Ejeren af Møltrup.

Den uanselige Kirke (ifl. Præsteindberetn. 1638 tidligere kaldet „Sanct Trab“), paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Underdelen af et Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I 1773 ere Murenes øverste Dele ombyggede med smaa røde Mursten. Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet (nu lukket med en Mur) samt en lille Udbygning mod N. med Adgang til et Pulpitur, er nu kun lidt højere end Skibet; det er ligesom Vaabenhuset af Granitkvadre og Mursten. Altertavle, med et Maleri (Christus indbydende Menigheden) fra 1884 af Anker Lund, og Prædikestol i Barokstil med Snitværk. Romansk Granitdøbefont med snoede Rundstave.

Filialkirken i Tiphede er opf. 1901 i italiensk Stil af røde Mursten som en Korskirke med hvælvet Loft og høj Kuppel (Arkitekt: Wiinholt). Altertavlen er et Maleri (Johs. 21).

Møltrup ejedes 1577 af Jørgen Splid til Mindstrup, derefter af dennes Døtre Helvig og Mette S. Den blev 1640 solgt af Fru Helvig Skade, der havde arvet den efter Mette Splid († 1638), til Palle Rosenkrantz; siden ejedes den af Fru Susanne Krabbe (Enke efter Niels Friis til Krastrup), hvis Arvinger 1657 solgte den til Ove Blik (se Villads Christensen, En Adelsslægts sidste Dage, i Saml. til j. Hist. 3 R. I S. 113 flg.). 1684 skødede hans Arvinger M. (8 Td. H.) til Borgmester Claus Christensens Arvinger, der 1685 skødede den (18 Td. H.) til Christen Linde, fra hvem den gik over til Sønnen Niels Linde, † 1746; 1747 blev den (20, 33 og 272 Td. H.) af hans Søn Chr. Linde skødet til Rud. Linde, der 1773 skødede M. (20, 109 og 317 Td. H.) for 29,300 Rd. til sin Brodersøn Kapt. Christen de Linde († 1812), som frasolgte en stor Del af Godset; Enken solgte M. 1813 til J. Chr. Julsgaard, som 1825 skødede den for 1000 Rd. til Oberst Wenzel v. Haffner; han solgte den 1826 til Klædekræmmer Peder Aaby Wand, † 1829; derpaa ejedes den af U. C. Valentiner, fra 1830 af P. Aagaard, Crone, Brødr. Lassen, som c. 1840 solgte den til Grev Vincents Lerche til Lerchenborg, der gjorde meget for at ophjælpe den og 1894 solgte den for 108,000 Kr. til Niels Gram, fra hvem den ved Tvangsaukt. 1902 overtoges af Vest- og sønderjydske Kreditforening. — Hovedbygningen, 3 Fløje af Grundmur i 1 Stokv., er opf. 1777 af Kapt. Linde; i Borggaarden staar et Springvand. Til Gaarden hører en stor, smuk Have.

Tiphede Gaard tilhørte 1575 Laur. Grøn paa Tanderup. Tiphede Ladegaard blev 1694 af Axel Sehested til Nøragergd. skødet til Mads Pedersen paa Brunberg, som 1699 solgte den til Christen Linde.

N. for Brikshus, 211 F., 66 M. over Havet, ligger ved Staldhøj en langagtig Fordybning, som ifl. Sagnet i Svenskekrigen var Gemmested for Bøndernes Heste. S. V. for Trøstrup findes nogle Forhøjninger, som skulle stamme fra Skanser i samme Krig.

I Timring Plantage er der fredlyst 8 Gravhøje, ved Trøstrup 3.

Timring var Anneks til Vilbjærg i Hammerum Hrd., indtil det ved Reskr. af 8/10 1900 blev et eget Pastorat.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Timring_Sogn&oldid=4213"