Tornby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tornby Sogn, et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Tornby Kirke og Herregården Kærsgård.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vidstrup Sogn

  • 15?? Jens . . .
  • 1553 Thomas el. Hans Jacobsen
  • 1553 Peder Christensen Wiborg
  • 1580 Peder Lauritsen
  • 1618 Thomas Nielsen
  • 1626 Clemens Gertsen el. Giordsen el. Georgsen
  • 1646 Frants Christophersen
  • 1650 Axel Jacobsen Steenberg (Stamberg?)
  • 1660 Kjeld Mouritsen Borchhorst
  • 1683 Jacob Axelsen Steenberg
  • 1688 Reimer Madsen
  • 1711 Iver Nielsen Iversen (Ærøe)
  • 1730 Andreas el. Anders Jensen Brøndlund
  • 1759 Andreas Munchart Thomsen Hopp
  • 1789 Hans Justinus Deichmann
  • 1810 Carl August Damkjer
  • 1813 Christian Jensen
  • 1820 Peter Høyer Cortsen
  • 1823 Jens Hjersing Rostrup
  • 1857 Henrik Frederik Ulrich


Følgende beskrivelse af Tornby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tornby Sogn omgives af Annekset Vidstrup, Bjærgby og Horne Sogne samt Skagerak. De mod S. noget højtliggende (Tornby Bjærg 275 F., 86,5 M.), mod N. lave Jorder ere overvejende sandede, for en stor Del opfyldte af Flyvesand (Tornby Klit), mod N. V. lerede. Sydgrænsen dannes af Liver Aa og dens Tilløb Varbro Aa.

Fladeindholdet 1896: 5380 Td. Ld., hvoraf 1360 besaaede (deraf med Rug 341, Byg 295, Havre 451, Blandsæd til Modenh. 154, Grønf. 21, Kartofler 50, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 800, Have 9, Skov 13, Moser 6, Kær og Fælleder 13, Heder 13, Flyvesand 2274, Stenmarker 17, Veje og Byggegr. 49, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 209 Heste, 1194 Stkr. Hornkv. (deraf 738 Køer), 1462 Faar, 656 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 138 Td.; 49 Selvejergaarde med 119, 71 Huse med 19 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 834 (1801: 532, 1840: 713, 1860: 851, 1880: 955), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomh., 545 af Jordbr., 69 af Fiskeri, 93 af Industri, 19 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tornby (delt i Sønder- og Nørre-T.) med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (søndre og nørre Sk.), Missionshuset Emaus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1895), Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 30 Lemmer), Redningsstation, opr. 1852 (i N-Tornby), Fare-Signalstation for Fiskere (ved Tornby-Strand) og Kysttelefonstation. Kjøbsted, Rævskjær og Bakken, Gde. og Huse; Krage og Ejstrup, Gde., m. m. Hovedgaarden Kjærsgaard har 17 1/8 Td. Hrtk., 265 Td. Ld., hvoraf 10 Eng og Mose (5 Td. i St. Olai S.), Resten Ager. Kjærsgaard Vandmølle.

Fiskeriet, særlig af Torsk og Kuller, har nu kun ringe Betydning (efter Fiskeriberetn. var der i 1897 i Kysttolddistriktet kun 12 Fiskere, der havde 5 mindre Baade og fiskede for en Værdi af 863 Kr.).

Tornby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg Hrd.’s Jurisdiktion, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 496. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med lille Apsis samt Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Granitsokkel. Taarnet, fra Middelalderens Slutn., er forneden af Kamp, foroven af Munkesten (paa Sydsiden Aarst. 1791). Vaabenhuset er fra nyere Tid. Skibets Syddør er tilmuret. Kor og Skib have fladt Bræddeloft, Apsis har en, dog ikke oprindelig Hvælving; Korbuen, af Kamp, er bevaret. Muret Alterbord af Granitkvadre. Altertavlen er et Alterskab fra gotisk Tid (omtr. 1400), restaur. 1897 af Magn. Petersen; i Midtfelterne Figurer af St. Anna med Jfr. Marie, St. Olaf, Gudfader med den blødende Christus i Armene, Kongernes Tilbedelse osv., paa Fløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont med rundbuede Arkader og Rebsnoninger. Prædikestolen er nyere. I Koret Gravtavle over Karen de Hemmer, † 1777, g. 1. med Præsten i Flade Mag. Jens Wang, 2. med Niels Kjær til Kjærsgaard, † 1758, og en Mindetavle i rig Renæssancestil (restaur. 1898) over Provst Peder Viborg, † 1580, hans Hustru Birgitte Madsdatter, † 1612, og hendes anden Mand Præsten Peter Lauridsen, † 1618. I Korets Sydmur Ligsten over Præsten Clemens Gothardi, † 1650, og Hustru. I Skibets Loft et Fregatskib og en Model af Fyrskibet Knoben.

Kjærsgaard tilhørte 1427 en Peder Mogensen, 1568 Bjørn Kaas, med hvis Sønnedatter Anne Kaas den kom til Albert Rostrup, der solgte K. med en Gaard kaldet Kjøbsted, Kjærsgaards Mølle osv. til Fru Christence Dyre, Erik Høegs Enke. K. var da beboet af en „ærlig og velbyrdig Mand“ Knud Petersen. Fru Christence ægtede 1617 Jørgen Kruse, † 1666. K. kom derpaa til Fru Christences Broderbørn Claus Dyre og Fru Karen Dyre, Niels Arenfeldts. Den første solgte sin Halvpart til Forvalteren Thomas Thomassen, † 1705, hvis Enke Anne Pedersdatter Brøndeslund døde 1720. Sønnen Peder Thomsen solgte 1726 samme Halvpart (15 Td. Hrtk. og 52 Td. Hrtk. Bøndergods) for 97 Rd. pr. Td. Hrtk. til sin Fætter Peder Iversen, Forpagter paa Hammelmose, som 1728 solgte den til sin Medejer Niels Kjær († 1758) for 4930 Rd. Fru Karen Dyre havde 1673 mistet sin Halvdel ved Indførsel til Chr. Henr. Peters, men den maa være bleven indløst igen og blev delt mellem Fru Karens Børn Ellen Arenfeldt og Otte A., hvilken sidste 1692 købte sin Søsters Part, men da alt 1684 havde solgt sin egen til ovennævnte Thomas Thomassen og 1700 solgte den anden Part (6 Td. Hrtk.) til Knud Hansen Hop, som 1706 udkøbte Thomas Thomassens Enke og saaledes blev Ejer af en Halvpart af K. 1711 solgte han den (15 Td. Hrtk.) ved Auktion for 4516 Rd. til Kancellir. Arnoldus Dyssel til Sejlstrup, efter hvem den atter ved Auktion blev solgt for 3907 Rd. til Christen v. Ginckelberg, der 1719 solgte den til Enevold Heug, af hvem endelig ovennævnte Niels Kjær 1727 købte denne Halvpart (i alt 78 Td. Hrtk.) for 4900 Rd. og 1728 atter samlede hele K. Enken Karen de Hemmer solgte 1759 K. (27 Td. Hrtk., Møllesk. og Tiender 33, Gods 98) for 12,000 Rd. til Kommercer. Jens Berg, † 1790, hvis Enke Anne Kiærulf 1806 solgte den (23 Td. Hrtk., Møllesk. og Tiender 6, Gods 16) for 21,000 Rd. til sin Søn Jakob Jørgen Berg, der maatte gøre Opbud, hvorefter K. (uden Gods) 1820 paa Auktion blev solgt for 7300 Rd. Sølv til E. H. B. Segelcke, † 1856; derefter ejedes den af P. Segelcke, H. P. Heidt og E. Bruun; nuv. Ejer er C. D. Nielsen. — Hovedbygningen, opf. 1898, bestaar af eet Stokv. med Midtparti og Sidefløj (1662 var der 4 Huse i eet Stokv., de tre af Bindingsværk, det fjerde klinet).

Ved N.-Tornby ligger et fredlyst Dyssekammer.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tornby_Sogn&oldid=3663"