Torslev Sogn (Øster Han Herred, Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Torslev Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Han Herred (Hjørring Amt). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brovst Kommune (Nordjyllands Amt). I sognet ligger Torslev Kirke samt Kokkedal Slot (Nordjylland) og Hovedgården Alsbjerggård.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fra 1817 fælles med Øster Svenstrup Sogn

  • 15?? Poul . . .
  • 1568 Hans Jensen
  • 1615 Jacob Andersen
  • 1654 Anders Olufsen Trane el. Kjedelsmed
  • 1685 Jørgen Hansen Horne
  • 1704 Christen Svendsen
  • 1713 Ancher Jensen Anchersen
  • 1727 Andreas Jacobsen Schow
  • 1735 Rasmus Henriksen Kop
  • 1761 Thøger Andersen Thorning
  • 1792 Hans Høyer
  • 1817 Carl August Schmidt
  • 1819 Mathias Bramsen
  • 1828 Hans Michael Feld
  • 1834 Jørgen Gantzel Blicher Dreyer
  • 1841 Peter Christian Prytz
  • 1858 Laurits Laurbjerg Kongslew Simonsen
  • 1865 Iver Christian Theodor Vesterboe
  • 1874 Johan Peter Jørgen Engholm
  • 1877 Otto Frederik Paludan

Følgende beskrivelse af Torslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Torslev Sogn omgives af Brovst, Annekset Svenstrup, Skræm og Haverslev Sogne samt Limfjorden. Kirken, noget mod Ø., ligger 7 Mil S. V. for Hjørring og 2 Mil N. V. for Nibe. De for en Del noget højtliggende og bakkede Jorder (Møllebakke, 159 F., 50 M.) ere overvejende sandmuldede. Gennem det nordvestl. Hjørne gaar Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen. Til Sognet høre de ubeboede Torslev-Holme (Overholm, Mellemholm, Bredholm, Stokholm, Overodde) i Limfjorden.

Fladeindholdet 1896: 4465 Td. Ld., hvoraf 1765 besaaede (deraf med Rug 482, Byg 448, Havre 585, Spergel 8, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf. 67, Kartofl. 96, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 900, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1171, Have 24, Skov 80, ubevokset 6, Moser 53, Kær og Fælleder 171, Hegn 6, Heder 228, Veje og Byggegr. 57, Vandarealm. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 348 Heste, 1364 Stkr. Hornkv. (deraf 844 Køer), 1144 Faar, 738 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 192 Td.; 57 Selvejergaarde med 154, 146 Huse med 38 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse, alle i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1121 (1801: 527, 1840: 658, 1860: 950, 1880: 1053), boede i 244 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 724 af Jordbr., 5 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 177 af Industri, 33 af Handel, 6 af Skibsfart, 80 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 44 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Torslev med Kirke, Drenge- og Pigeskole, Privatskole, Missionshus (opf. 1898), Hospital (opr. 1740 af D. Braës til Kokkedal, med 1 Hus til 3 fattige, og 3000 Rd.), Sparekasse (opr. 11/10 1879; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 109,504 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 47 72 Kr., Antal af Konti 417), Købmandsforretninger, Trælastforretn., Andelsmejeri, Maltgøreri, Ølbryggeri, Dampbageri, Dampteglværk, Farveri, flere Haandværkere, m. m.; Aarup med Præstegd., Flegum; Alsbjærg; Attrup med Skole, Missionshus (opf. 1899) og Mølle. Hovedgaarden Kokkedal har omtr. 38 Td. Hrtk., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 100 Skov, Resten Ager. Torslevkjær, Huse. Nørre-Tranders, Gde. og Huse. Gaarde: Haven, Overgd., Nørgd.

Torslev S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 534. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kokkedal.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. opførte midt i 12. Aarh.; af de oprindelige Døre er den nordl. i Skibet og en paa Korets Nordside bevarede (den sidste atter aabnet 1895; se Aarb. f. n. Oldk. 1896, S. 252). I Torslev By ligger som Trappesten en Tympanon med Johannes’ og Matthæus’ Symboler, og i Kokkedals Have findes en Granitsøjle med et Menneskehoved til Kapitæl, hvis Forbillede er den hedenske Tids Træarkitektur (se Løffler, Uds. o. Danm. Kirkeb. S. 21 og 122). Skib og Kor hvile paa en profileret Granitsokkel. I Slutn. af Middelalderen blev det Taarn, der oprindl. var opf. ved Vestgavlen, nedrevet tillige med denne, Skibet forlængedes betydelig mod V., og et nyt Taarn opførtes her, væsentlig af store, gule Munkesten, med overhvælvet Underrum, der har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Senere bleve store Partier ommurede og Vaabenhuset tilføjet. 1841 blev Taarnets øverste Del ommuret og gjort omtr. 3 Al. lavere. Altertavlen er dannet af Resterne af et katolsk Alterskab, opsat af Karen Galde til Kokkedal 1654. Alterkalken er skænket 1682 af Gude Parsberg og Karen Krag, forbedret 1728 af D. Braës til Kokkedal. Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Foran Alteret ligge to anselige Ligsten af Kalksten over Erik Banner til Kokkedal, † 1483, og over Erik Banner, † 1554, og hans to Hustruer Mette Rosenkrantz, † 1533, og Margrethe Gyldenstierne, † 1554. Fru Ingeborg Seefeld lod Taarnet indrette til en Familiebegravelse og afskildre fra Skibet med en Smedejærns Dør. I Taarnet findes Epitafier over Fru Ingeborg Seefeld, † 1695, og Anders Kiærulf til Sødal, † 1735. I Skibet Ligsten over Præsten Ancher Jensen, † 1726. I Koret Mindetavle over Præsten Anders Olesen, † 1685. Den mindste Klokke, med Minuskelindskr., er fra den senere Middelalder; den anden, skænket 1570 af Frands Banner, er revnet for nogle Aar siden og erhvervet af Nationalmuseet. I Skibets Sydmur er indmuret en romansk Ligsten over Thurgot (se Løffler, Gravst. Pl. IV).

Kokkedal nævnes første Gang 1407, da den tilhørte Væbneren Anders Albrechtsen, hvis Vaaben var et korsdelt Skjold, derefter hans Søn Gotskalk Andersen og dennes Søn Niels Gotskesen. I Bondeoprørene 1438 og 1441—43 synes K. at være bleven brændt; i hvert Fald var dette Tilfældet med en anden, paa Kokkedals Jorder beliggende Gaard Frejstrupgaard, hvis Ejer Niels Ovesen blev dræbt, hvorefter dens Jorder forenedes med K.’s. (Frejstrupgaard skal i 14. Aarh. have tilhørt Niels Torstensen Rotfeld). K. ejedes senere af Anders Nielsen Banner († 1486) til Aasendrup, der fik den ved Giftermaal med Kirsten Eriksdatter Gyldenstierne, Godske Andersens Enke, og som opbyggede den paany. Ved Aar 1510 ejedes K. af dennes Sønnesøn Erik Eriksen B., bekendt som Lensmand paa Kalø, da Gustav Vasa undslap derfra. Erik B., senere Rigsmarsk, døde 1554, efter at K. i Grevens Fejde paany var bleven erobret og afbrændt. K. tilfaldt derefter hans Søn Frands B., der ved sin Død 1575 efterlod den til sin Datter Karen, med hvem den kom til Henrik Lykke til Overgaard, som 1596 opbyggede eller istandsatte det nuværende K. Efter dem fulgte deres Søn Frands L., som 1649 mageskiftede den til Fru Karen Galde, † 1671, efter hvem hendes Søster Anne Galde, Verner Parsbergs, † 1680, og saa dennes Søn Gude P., † 1692, arvede K., som han 1691 solgte (Hovedgaardstakst 39 Td. Hrtk., Tiender 23) til Palle Rantzau til Bratskov, hvis Enke Ingeborg Seefeld ægtede Diderik Chr. Braës, men døde 1695. Efter Braës’ Død 1748 kom K. til hans Søn Peder Enevold B., † 1771, hvis Enke Anne Buchwald 1773 solgte den (Hovedgaardstakst 37, Tiender 23, Bøndergods 418) til Konsistorialr. Lars Joh. Jelstrup, † 1792. Enken Christiane Birg. Obelitz ægtede s. A. Kammerr. Christen Hviid, † 1812, hvorefter K. blev købt af Major Fischer Benzon og Landinspektør Michel Schibsted, hvilken sidste afhændede sin Halvpart til sin Medejer. 1823 overdroges K. til Kronen, i hvis Besiddelse den var til 1838, da den blev solgt for 80,000 Rd. til Morten Leth Hastrup, som bortsolgte en stor Del af Bøndergodset og derefter afhændede Resten for 90,000 Rd. til Krigsass. Ad. Hein, som meget forbedrede Ejendommen. Han solgte 1847 K. til Hans Chr. Ochenholt for 140,000 Rd., af hvem Peter Schrøder 1851 købte den; derpaa solgtes den 1870 til Kmhr., Hofjægerm. R. Bruun til Stenalt; fra 1881 ejes den af Sønnen J. Chr. Bruun. — Hovedbygningen, der ligger højt paa en planeret og afgravet, skævt firsidet Bakke, omgiven af nogle smaa Skove, og med vid Udsigt over Limfjorden, stammer vist fra 16. Aarh. og bestaar af 3 Fløje i to Stokv., en Midtfløj mod N. V. og to Sidefløje, mod N. Ø. og S. V.; i det indv. Hjørne mellem Midtfløjen og den sydvestl. Sidefløj staar et firkantet Taarn. Alle Bygningsdele ere opf. af røde Munkesten i Munkeskifte med takkede og blindingsprydede Gavle; flere fladbuede Vinduesaabninger, omfattede af en halvrund Blinding, ere bevarede. Øverst i Nordvestfløjens Mur er der 3 Skydehuller; under denne Fløj er der hvælvede Kældere. I den sydvestl. Fløj er den af en Tøndehvælving dækkede Hovedindkørselsport. En tidligere fjerde Fløj, af Bindingsværk, som lukkede for Borggaarden mod S. Ø., blev nedreven 1870 ved en Restauration, ved hvilken Bygningens Indre helt er blevet ændret. En senere Tilbygning, der har været opført ud fra den nordøstl. Fløj, er ligeledes nedbrudt, uvist hvornaar. Paa Gaarden findes en Gravsten fra den tidligere Middelalder med Indskr.: Tyki Peter Svn (se Løffler, Gravst. Pl. VI). De tidligere Volde ere benyttede til Haveanlæg. — Tomten af den ovennævnte Frejstrupgaard, en lav Banke, hvor der er opgravet mange Murstensbrokker, vises endnu S. V. for Kokkedal i Frejstrupmarken. Den har vistnok aldrig været omgiven af Grave.

Alsbjærggaard var en gammel Hovedgaard, af hvis Ejere kendes Niels Jensen 1401, dennes Datter Karine Nielsdatter, Vogn Jepsens Efterleverske, 1450, Laurids Dan, Svend Saxstrup 1470. Den blev formodentlig afbrændt i Skipper Klements Fejde. 1585 blev den af Fru Anne Parsberg, Hans Skovgaards, mageskiftet til Kronen, som 1586 mageskiftede den til Henrik Lykke, hvis Søn Frands Lykke 1649 byttede den bort til Fru Karen Galde sammen med Kokkedal. — Midt i Alsbjærg By vises endnu i sid Engjord den stærkt forstyrrede, firkantede Tomt (48x58 F.), paa hvilken der er truffet talrige Murstensbrokker, og hvor endnu enkelte Kampesten rage frem. I Slutn. af 1. Aarh. vare Gravene endnu kendelige.

En Sædegaard Vangkjær tilhørte 1568 Bjørn Kaas til Vorgaard († 1581).

Ifl. en ganske uhjemlet Tradition har der ved Torslev Kirke i Middelalderen staaet et Nonnekloster, Styvels Kloster, som siden skal være flyttet til Øland. Navnet er endnu bevaret for det ovennævnte af Braës grundlagte Hospital, „Styvelet“. Imidlertid er det sikkert, at der S. Ø. for Kirkebakken og S. for Kirken har staaet flere gamle Murstensbygninger.

Der er i Sognet fredlyst 12 Gravhøje, deribl. 2 Langhøje og ved Alsbjærg en Høj, omsluttende en Jættestue af ganske enestaaende Form, med 3 aflange, jævnsides liggende Kamre, der støde sammen ved Langsiderne og her have Døraabninger.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Torslev_Sogn_(Øster_Han_Herred,_Hjørring_Amt)&oldid=5840"