Tranebjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tranebjerg Sogn Sognet har altid, i kirkelig henseende, hørt under Skanderborg Provsti, Aarhus Stift, og derfor er kirkebøgerne placeret under Skanderborg Amt. I verdslig henseende hørt under først Kalundborg Len, fra 1662 Kalundborg Amt og senere igen Holbæk Amt. Derfor ses folketællingerne placeret under Holbæk Amt I sognet ligger Tranebjerg Kirke og Ørby Kirke

Sognet blev 1. maj 2014 sammenlagt med alle sogne på Samsø til Samsø Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.


  • 1537 Niels Nielsen
  • 1564 Søren Madsen
  • 1578 Poul Sørensen
  • 1600 Søren Nielsen Pind (Pindarus)
  • 1611 Bertel Jensen Galthen
  • 1653 Jens Bertelsen (Bartholin, Galten)
  • 1664 Jens Hansen Borchardsen (Burchardi)
  • 1681 Mads Iversen Wellejus
  • 1720 Niels Hass (Hasse)
  • 1752 Jesper Clausen
  • 1779 Johan Frederik Henckel
  • 1818 Niels Lunde Hansteen
  • 1858 Peter Laurentius Husum

Følgende beskrivelse af Tranebjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tranebjærg Sogn, Øens største og frugtbareste Sogn, beliggende paa Sydøstsiden og omgivet af Kolby, Onsbjærg og Besser Sogne. Til Sognet høre Brattingsborg Skov, Kyholm, Vejrø og flere andre smaa Øer Ø. for Samsø. Gennem Sognet gaar Øens Hovedlandevej.

Fladeindholdet var 16/6 1888: 5890 Td. Ld., hvoraf 2877 besaaede (deraf med Hvede 144, Rug 518, Byg 823, Havre 783, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 142, til Grøntf. 119, Kartofler 78, andre Rodfr. 195, Raps 28, Spergel og Lupiner 5), medens der henlaa til Afgræsn. 697, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1678, Have 63, Skov 434, Moser og Kær 35, udyrkede Strækn. 1, Byggegr. 35, Veje, Vandareal m. m. 70 Td. Kreaturhold 1893: 441 Heste, 2246 Stkr. Hornkv. (deraf 1341 Køer), 1375 Faar, 938 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 486,1 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 126,2, 78 Arvefæstegd. med 282,6, 4 Fæstegd. med 16,3, 385 Huse med 60,5 Td. Hrtk. og 60 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 2124 (1801: 1146, 1840: 1460, 1860: 1809, 1880: 2055), boede i 476 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 95 levede af immat. Virksomh., 1206 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 23 af Fiskeri, 457 af Industri, 86 af Handel, 34 af Skibsfart, 129 af andre Erhverv, 71 af deres Midler og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tranebjærg, ved Landevejen, en købstadslignende, tæt bebygget Landsby omtr. midt paa Sønderlandet (med mange teglhængte Huse, af hvilke flere paa 2 Stokværk), med Kirke, Præstegd., Ting- og Arresthus (opf. 1860; Plads for 8 Arrestanter), Amtssygehus (opf. 1890; 8 Senge, 2 Reservesenge), Forsamlingshus (opf. 1883), Posthus med Telegrafstation , Hovedstation for Samsø Telefonselskab, Apotek, Sparekasse (opr. 23/3 1871; 31/3 1895 var Sparernes samlede Tilgodehavende 679,096 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 31,892 Kr., Antal af Konti 2064), Boliger for Birkedommeren, Distriktslægen, Toldforvalteren og Grevskabets Godsforvalter, to private Skoler, hvoraf den ene Realskole, Gæstgiveri, Jærnstøberi og Maskinværksted, Dampfarveri, 2 Uldspinderier, Bryggeri og Boghandel foruden flere handlende og Haandværkere; den midterste, største Del af Pillemark (Pilemark; den sydl. Del hører til Kolby, den nordl. Del til Onsbjærg S.) med Skole, Mølle og Købmandshandel; Brundby, ved Landevejen, med Skole, Bryggeri, 2 Møller, Andelsmejeri og Garveri; Ørby med Skole, Mølle og Bryggeri; Ballen (eller Brundbyballe), ved Østkysten, hvor Landevejen begynder, med Havn (5–6 F. dyb; Havnefyr), der anløbes 2 Gange ugentl. af Dampskibene mellem Kbh. og Odense, Strandkontrol, Kontor for „Samsø Bank“ (opr. 1/5 1894, Aktiekapital 10,000 Kr.; 31/3 1895 var Folio og Indlaanskonto 22,539, Vekselkonto 20,184 Kr.), Gæstgiveri og 3 Købmandshandeler. — Paa en Høj (Kongehøjen) ved Landevejen mellem Tranebjærg og Onsbjærg er der 1866 rejst et Mindesmærke for Fr. VII, bestaaende af en Granitblok, hvori er indfattet en Portrætmedaillon af Bronce (af Peters); den er omgiven af nogle store Stene og en Beplantning.

Hovedgaarden Brattingsborg — Hovedsædet i Grevskabet Samsøe, se S. 528 —, hvorunder er indtaget nogen frigjort Bønderjord, har omtr. 94½ Td. Hrtk., omtr. 740 Td. Ld. Ager og Eng; Avlsgaarden Hjalmarsgaard, ligeledes under Grevskabet, har omtr. 43 Td. Hrtk., omtr. 600 Td. Ld. Ørnslund og Parislund ere Huse, der benyttes til Funktionærboliger paa Godset. Skovriderboligen Jættehøj.

Tranebjærg S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 259. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Tranebjærg Kirke er opført i Spidsbuestil af røde Mursten, men overkalket, med uregelmæssige Skifter og med Kamp som Underlag og bestaar af Skib og Kor, Taarn, Vaabenhus mod Syd og en Tilbygning mod Nord samt et Sakristi paa Korets Nordside. Kirken er overhvælvet (Skibet 3, Koret og Taarnrummet hver 1 Hvælving). Paa Skibets Sydside, lige over for den nordl. Tilbygning, er der Spor af en Bue, der kan tyde paa, at der ogsaa der har været en Sidefløj, saa at Kirken har haft Korsform. Af særlig Interesse ved Kirken er Taarnet, der er en meget stor firkantet Bygning, særlig lang fra Ø. til V., og som synes at stamme fra omtr. 1500; det er foroven forsynet med to Rækker Skydehuller, hvoraf den øverste er indrettet til at skyde paa Afstand, medens de nederste Skydehuller have meget stejle Skraaninger til at skyde ned ved Taarnets Fod, og det er vist utvivlsomt, at Taarnet har dannet en Del af Befæstningen af det gamle Brattingsborg, hvis Voldsted ligger tæt ved (Sagnet paa Stedet taler ogsaa om en underjordisk Gang fra Taarnet til Voldstedet; se i øvrigt Blom, i Aarb. f. n. Oldk. 1895). Altertavle og Prædikestol ere rigt udskaarne i Renæssancestil, den første fra 1615 (en Tavle paa Væggen melder, at den er opsat paa Befaling af Lensmanden Sten Brahe til Knudstrup), den anden fra 1593; Døbefontens Kumme er af Kamp med indridsede Ornamenter. Degnestol fra 1654. Den ene Klokke (med Minuskelskrift) er fra Middelalderens Slutn. I Kirken findes flere Mindetavler, deribl. over Præsten Mads Veile, † 1719, og en fra 1711 over Forvalter Fr. Mouritsen; i Koret en Ligsten over Præsten Søren Nielsen Pind, † 1611; udvendig paa Skibets Nordside er der midt i en tilmuret, spidsbuet Portal en Mindetavle over Degnen Simon Kokansky, † 1796. Udvendig paa Koret er der Rester af en gammel Ligsten af Kamp. — Ved Kirkegaardens Indgang er der en gammel Kirkelade af samme Materiale som Kirken.

Tæt ved Kirken ligger det i Udstrækning ret betydelige Voldsted af „Gammel Brattingsborg“, hvis Mure, af raa Kamp og Kalk, endnu paa sine Steder ere synlige. Efter Sagnet har Marsk Stig boet her.

Mod S., tæt ved Skoven, ligger det nuv. Brattingsborg, tidligere kaldet Søllemarksgaard. Hovedbygningen er opført 1870–71 efter Tegn. af Arkitekt K. Borring i Renæssancestil af røde Mursten med Betonsokkel; det lille Taarn har et slankt

Spir; Hovedindgangsdøren har tilhørt den danske Søhelt Peder Skram. Bygningen tænkes udvidet 1897. Til Herresædet hører en stor, smuk Have med bakket Terræn. Til Haven støder den smukke Brattingsborg Skov, hvori der er Fasaneri og Skovriderboligen Jættehøj.

I Haven, hvoraf en Del i ældre Tid har været en Sø, ligger en lille Holm Blafferholm eller Barfredsholm (Barfred ɔ: Fristed), 60 F. i Firkant, omgiven med Volde og Grave; midt paa Holmen en lille stensat Grav fra Middelalderen.

Paa Kyholm oprettedes 1801 et Karantæneetablissement, som ophævedes 1859; den lille Kirkegaard, som anlagdes der, er nu forsømt, ligesom den der værende Baadehavn. Baade paa Kyholm og Vejrø er der gjort Stenaldersfund.

Alle Øens Jættestuer findes i dette Sogn. Ved Brattingsborg ligge saaledes 3, de to kaldte „Hyldehøj“ og „Aasemarkshøj“; paa Ørby Mark er der 4, deribl. „Ingeborgs Høj“ og den smukke dobbelte Jættestue „Rævebakken“; smstds. tillige et Dyssekammer med Gang, „Knøsen“. I en Høj ved Pillemark er der truffet ikke mindre end 3 Jættestuer eller store stensatte Kamre, og en fjerde Grav ligger ikke langt fra dette Sted. Gennemgaaende ere Jættestuerne paa Samsø smaa, men Gravgodset har været meget rigt; i „Rævebakken“ fandtes over 50 Oldsager af Flint og Ben foruden mange Lerkarskaar. — I en Bakkeskrænt ved Brattingsborg Skov er der fundet en lille Køkkenmødding.

I Brundby er Krigminister Chr. C. Lundbye f. 25/4 1812.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tranebjerg_Sogn&oldid=7537"