Tunø Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tunø Sogn et sogn i Odder Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Tunø Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1536 Christen Ibsen el. Jacobsen
  • 1576 Jacob Lauritsen
  • 1617 Jørgen Hansen
  • 1640 Laurits Jensen Riber
  • 1649 Christen Rasmussen Wulden (Wuldom, Ulsøe)
  • 1683 Rasmus Christensen
  • 1684 Erik Dinesen Langballe
  • 1703 Jørgen Christiansen Gantzel
  • 1715 Jens Jensen Wintmøll el. Wintmølle
  • 1717 Lucas Knudsen Knub
  • 1731 Niels Christensen Holst
  • 1742 Søren Sørensen Broge
  • 1745 Erik Eriksen Langballe
  • 1770 Peder Oluf Bech
  • 1780 Mathias Thistrup
  • 1786 Michael Feld
  • 1787 Ole Arentzen
  • 1795 Morten Johansen Biilmann
  • 1798 Niels Schaarup
  • 1807 Peter Ludvig Hansen
  • 1811 Jens Jacobsen Lyngbye
  • 1824 Bernt Magnussen
  • 1827 Stephan Heegaard
  • 1836 Frederik Jørgen Sevel
  • 1845 Laurits Mathias Emil Hald
  • 1849 Claus Frederik Vilhelm Bendz
  • 1853 Theodor Amandus Schønheyder
  • 1855 Ludvig Constans Krarup
  • 1863 Niels Friis Hansen
  • 1873 Niels Christian Hauge Hauch


Følgende beskrivelse af Tunø Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tunø Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af den mellem Jylland og Samsøs Nordspids i Kattegat liggende Ø Tunø, 624 Td. Ld., omtr. 3,5 □ Km Øen, der har Form af en Trekant med Spidsen (Sønder Klint) vendt mod S., strækker sig fra V. til Ø. omtr. 1/2 Mil, medens dens største Bredde knapt er 1/4: Mil; fra Vestpynten er der omtr. 1 Mil til Jyllands Kyst, fra Østpynten 1/2 Mil til Samsø. Overfladen er lavtliggende og jævn, højest paa Midten (78 F., 24,5 M.), Kysterne vekselvis lave og høje med nøgne Lerskrænter og omgivne af Grunde; saaledes udgaar fra Østpynten den næsten altid tørre Sandbanke Tunø-Røn (Østerrøn), og V. for Øen ligger den tørre Sandbanke Tunø-Knob (Vesterrøn). Øen deles i to Dele ved en helt flad Strækning, „Mosen“, hvis Græs- og Lyngtørv tidligere var Beboernes eneste Brændselsmateriale; nu er den dels opdyrket, dels beplantet med Naaletræer; desuden er der en Plantage paa Øens Østspids. Jorderne ere i det hele frugtbare, sandmuldede, om end noget lette.

Fladeindholdet 1896: 624 Td. Ld., hvoraf 282 besaaede (deraf med Rug 81, Byg 81, Havre 81, Kartofler 15, andre Rodfr. 22), Afgræsn. 81, Høslæt, Brak m. m. 163, Have 12, Skov 30, Kær og Fælleder 36, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreaturhold 1898: 38 Heste, 264 Stkr. Hornkv. (deraf 172 Køer), 284 Faar og 208 Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 46 Td.; 16 Selvejergde. med 25 og 46 Huse med 18 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 234 (1801: 177, 1840: 189, 1860: 221, 1890: 253), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomh., 173 af Jordbr., 32 af Industri, 10 af Handel, 8 af Skibsfart, 4 af forsk. Daglejervirks. og 14 af deres Midler.

I Sognet: Tunø By, ved Østkysten, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1893), Andelsmejeri, Mølle, Anlægsbro (anlagt 1896, 10 F. Vand ved Yderenden), Statstelefonst. (Forbindelse over Nordby med Tranebjærg paa Samsø) og Fyr, som er indrettet 1801 paa Kirketaarnet (hvidt og rødt, fast Fyr; Flammens Højde o. Havet 98 F., Lysvidden 2 1/4 Mil).

Tunø S., en egen Sognekommune, hører under Samsø Birks Jurisdiktion (Tranebjærg), Aarhus Amtstue- og Samsø Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 243. Lægd. Kirken tilhører Aarhus Domkirke.

Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og den vestl. Del af Koret er opf. i gotisk Tid (vistnok i 1. Halvdel af 14. Aarh.) væsentlig af raa og kløvet Granit. Syddøren, med Spidsbue, er bevaret; et oprindl., spidsbuet Vindue ses. I den senere Middelalder forlængedes Koret betydelig mod Ø., og Taarnet og Vaabenhuset tilføjedes, alt af Munkesten, ligesom Skib og Kor fik Hvælvinger. Der er to svagt tilspidsede Korbuer, en mellem Skib og Kor og en mellem den ældre og yngre Del af Koret. Taarnet er ombygget og forhøjet (Murhøjden: 52 F.) 1801, da det indrettedes til Fyrtaarn, og ejes af Marineministeriet. Altertavle i rig gotisk Stil; i Midtfeltet Madonna, ved Siderne St. Klemens og St. Jacob, paa Fløjene Evangelisterne. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltløver. I Koret Præste- og Degnestol fra gotisk Tid (paa den sidste Bispen Niels Clausens Vaaben). Over den ene Korbue et Krucifiks. I Skibet en Silkefane til Minde om, at Dorothea Schwartz i Marts 1713 blev reddet fra et Skibbrud der paa Øen.

Tunø (i Vald. Jrdb.: Thund) blev 1216 af Vald. Sejr mageskiftet til Aarhus Domkirke. — Det tidligere Færgevæsen (med Overfart til Aarhus, Norsminde og Dyngby i Jyll. samt til Maarup Havn, Samsø) er ophørt; Øen staar nu ved Postbaad i dagl. Forbindelse med Kalundborg-Aarhus Dampskibene og anløbes desuden 2 Gange ugtl. af Aarhusbugtens Dampskibe. — Beboerne ere bekendte som gode Sømænd; dog hører intet større Fartøj hjemme der.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tunø_Sogn&oldid=7807"