Tversted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tversted Sogn, et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i nuværende Hjørring Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I Tversted Sogn ligger foruden Tversted Kirke også Herregården Nørre-Elkjær.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Bindslev Sogn og Uggerby Sogn

  • 1537 Peder Madsen
  • 1540 Knud . . .
  • 1553 Niels Jensen
  • 1587 Laurits Mikkelsen
  • 1610 Palle Andersen
  • 1629 Mads Mogensen
  • 1637 Nathanael Pedersen Hjørring
  • 1672 Mathias Nathanaelsen
  • 1674 Hans Nielsen Beck
  • 1688 Jens Sørensen Giessing
  • 1713 Peder Hansen Mossin
  • 1725 Peder Sørensen Bering (Biering)
  • 1761 Jørgen Henning Johansen Sturup
  • 1774 Søren Juul Pedersen Cortsen
  • 1787 Christian Frederik Schnell Bjørn
  • 1806 Jacob Holm Schibbye
  • 1845 Christen Begtrup Friis
  • 1859 Niels Peter Cruusberg
  • 1876 Peter Christian Larsen

Kapellan (hjælpepræster)

(fra 6/1 1779 residerende)

  • 15?? Lauge . . .
  • 1587 N. Jensen
  • 1595 Jens Muus
  • 15?? Erik Pedersen
  • 1603 Erik Christensen (Bistrup)
  • 1608 Christen Lauritsen Tversted
  • 1624 Mads Mogensen
  • 1629 Mourits Lauritsen
  • 1672 Mathias Nathanaelsen
  • 1675 Hans Nielsen Beck
  • 1721 Thomas Nielsen Berg
  • 1779 Hans Justinus Deichmann
  • 1790 Frederik Petersen
  • 1794 Eggerik Nicolai Issem
  • 1798 Henrik Bruun
  • 1804 Heino Gerhard Gad



Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tversted Sogn omgives af Raabjærg, Mosbjærg og Bindslev Sogne, Vennebjærg Hrd. (Uggerby S., der er Anneks til Tversted) og Skagerak. Kirken, mod V., ligger 3 3/4 Mil S. V. for Skagen, 3 1/2 Mil N. V. for Frederikshavn og 2 1/2 Mil N. Ø. for Hjørring. De temmelig jævne Jorder ere mod N. langs Stranden opfyldte af Flyvesandsstrækninger, mod S. af Mose- og Kærstrækninger (Sørig- og Trydmose); Jorderne ere sandmuldede med Underlag af Sand og paa enkelte Steder af stift Ler. Ved Sydgrænsen ligge nogle tilgroede Klitbakker „Rimmerne“, mod N. Tversted Plantage (1318 Td. Ld.). Et Stykke af Sydvestgrænsen dannes af Tversted Aa (tidligere en Fjord, der gik ind fra Vesterhavet); mod N. V. løber Uggerby Aa ud i Havet. Paa Grænsen af Raabjærg Sogn ligger den udtørrede Gaardbo Sø (se S. 46). Gennem den nordl. Del gaar Landevejen fra Hjørring til Tversted Strand.

Fladeindholdet 1896: 11,244 Td. Ld. (se under Raabjærg Sogn), hvoraf 2140 besaaede (deraf med Hvede 40, Rug 588, Byg 319, Havre 846, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 87, Grøntf. 120, Kartofler 85, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 1618, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1600, Haver 39, Skov 1373, ubevokset 210, Moser 589, Kær og Fælleder 660, Hegn 10, Heder 1472, Flyvesand, Klit 1145, Veje og Byggegr. 374, Vandareal 15 Td. Kreaturhold 1898: 305 Heste, 1673 Stkr. Hornkv. (deraf 1127 Køer), 2001 Faar, 755 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 149 Td.; 40 Selvejergaarde med 87, 199 Huse med 52 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1378 (1801: 569, 1840: 712, 1860: 1024, 1880: 1373), boede i 267 Gaarde og Huse; Erhverv: 61 levede af immat. Virksomh., 1046 af Jordbr., 34 af Fiskeri, 107 af Industri, 27 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Øster-Tversted (1408: Twerstæth; udt. Tvested) med Kirke, Præstegd., Skole; Missionshus (opf. 1897), Forsamlingshus (opf. 1890), Redningsstation (anlagt 1866) og Toldassistentstation, Kro og Markedsplads (Marked i Sept. med Kvæg og Faar); Vester-Tversted med Skole og Mølle; Østenkjær; Terpet med Vand- og Vejrmølle samt Andelsmejeri. Saml. af Huse: Klit, delt i Øster-, Vester- og Mellemklit, Skram, Horsnab med Skole, Altona Huse, Sørig med Skole, Sørig-Mose med Filialkirke (paabegyndt 1899 efter Tegn. af V. Ahlmann), Skole, Missionshus (opf. 1891) og Forsamlingshus (opf. 1890), Tuen, Gd. og Andelsmejeri, Tversted-Rimmer. Hovedgaarden Nørre-Elkjær har 27 Td. Hrtk., 764 Td. Ld., hvoraf 564 Ager, 150, som ere under Beplantning, og 50 Tørvemose og Hede. Desuden Gaardene Slynge, Vaagholt og Gjøgsig samt Badepensionatet Tannishus og Plantørboligen i Tversted Plantage.

Tversted S., een Sognekommune med Annekset Uggerby, hører under Horns Hrd.’s Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 473. Lægd. Kirken tilhører Enkefru Klitgaard.

Kirken bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den er opført i romansk Tid af huggen Kamp paa en Sokkel med Skraakant; den gamle, halvrunde Korbue af Kamp er bevaret. Korets Østgavl er omsat. Skibet er forlænget mod V., af huggen Kamp fra den gamle Vestgavl og røde Munkesten; paa Vestgavlen, der er af smaa Mursten, Aarst. 1787. Væggen mellem den oprindel. og den tilføjede Del af Skibet er gennembrudt med en stor, flad Bue. Vaabenhuset, af Mursten, er opført 1890. Altertavlen, i Renæssancestil, har et Maleri fra 1884 (Christus og Disciplene i Emaus) af Anker Lund; paa Siderne Evangelisterne. Romansk Granitdøbefont. Simpel Prædikestol fra 17. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur. I Skibets Sydvæg er indmuret en Sten med et udhugget Dyre- eller Menneskehoved. I Vaabenhuset Ligsten over Præsten Laurids Mikkelsen, † 1609, og over Forpagter Niels Christensen, † 1656. Klokken, med Indskr. i Renæssancemajuskler, er fra 1512 (se Kirkeh. Saml., II S. 474, og 3. R. IV S. 167).

Nørre-Elkjær tilhørte Fru Birgitte Lunge, † 1628, g. m. Hr. Henrik Ramel, derefter Markor Rodsteen, † 1681, hans Børn Peder, Christian og Margrethe 1684; den første af disse solgte 1684 sin Part i Gaarden til Chr. Rodsteen, men afkøbte atter denne Gaarden (36 1/4 Td. Hrtk.) 1695, dog kun for straks at transportere den til Hans Fr. Levetzau til Oxholm, hvis Søn, Ritmester Gert Diderik L. 1704 solgte den til Anders Brønsdorph til Linderumgaard; 1723 solgte Kmjkr. Jakob Bentzon som Udlægshaver i sidstnævntes Gods E. ved Auktion for 13,800 Rd. til Assessor Lucas Kjærulf, hvilken 1725 solgte den til Laurids Hauch (202 Td. Hrtk. Bøndergods). Paa Auktionen efter hans Enke blev Gaarden 1740 købt af Forvalter Jens Brøndlund fra Oxholm for 15,550 Rd. Dennes Enke Anne Margrethe Eylandt solgte 1789 N.-E. til Fuldm. Laurids Bartholin Schmidt for 17,500 Rd., om hvilket Skøde førtes Proces for Højesteret, der dog 1791 godkendte det. Schmidt solgte 1799 N.-E. ved Auktion til Henning og Peder Ring for 44,000 Rd. Efter P. Rings Død 1858 gik Gaarden for 200,000 Kr. over til den nuv. Ejer Henning Ring (1899 er frasolgt omtr. 42 Td. Ld. Ager, 2 Td. Hrtk.). — Hovedbygningen bestaar af 3 Længer i eet Stokv., oprindl. af Bindingsværk; nu er omtr. Halvdelen grundmuret. Gaarden, der er omgiven af Grave, er flere Gange brændt, sidst 1892.

Otto Lunov skrev sig 1634 til Slynge, men solgte 1637 Gaarden til Fru Sophie Brahe.

Anlægget af Tversted Plantage, der ejes af Staten og har et stærkt kuperet Terræn, er begyndt 1852, navnlig ved Plantør Weirums og Kmhr. Riegels Bestræbelser, men anlagt som Statsplantage 1859, ved Ekspropriation af omtr. 600 Td. Ld. af Nørre-Elkjærs Jorder; den nordl., ældre Del er nu til Dels skyggefuld Skov af Bjærgfyr og Hvidgran; navnlig er Bevoksningen af Abies Nordmanniana, Eg og forskellige Granarter interessant; i den vestl. Udkant af Plantagen ligger Plantørboligen med en god Frugthave og et Udsigtspunkt ved Havet. — Gennem Sognet gaar fra N. til S. den af Hedeselskabet 1896 anlagte Eskjær-Slynge Mergelbane til Eskjær Mergelleje i Mosbjærg Sogn.

Litt.: A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af T. Sogn, i Saml. til j. Hist. V S. 126.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tversted_Sogn&oldid=8775"