Vebbestrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vebbestrup Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hindsted Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Vebbestrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Rold Sogn

  • 1584 Jacob Andersen
  • 15?? Clemens Jensen
  • 16?? Jacob Christensen
  • 1632 Christen Jensen
  • 1653 Laurits Nielsen
  • 1661 Mads Johansen
  • 1668 Mikkel Lauritsen el. Nielsen Jugendteufel
  • 1687 Niels Christensen Blichfeld
  • 1700 Antonius Hansen Muus (Musæus)
  • 1712 Peder Mikkelsen Karmark
  • 1716 Frants Frederiksen Monrad
  • 1721 Peder Thomsen Karmark
  • 1750 Søren Pedersen Karmark
  • 1771 Ole Hansen Sadolin
  • 1786 Christopher Hansen Ferslev
  • 1803 Christian Jes Almstrup
  • 1817 Andreas Kjerulf Hasselager
  • 1827 Peter Andreas Heiberg Jürgensen
  • 1837 Frederik Münter
  • 1841 Hans Christian Ebeling
  • 1849 Rasmus Tøxen Worm
  • 1869 Christian Heilmann Rosen

Følgende beskrivelse af Vebbestrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vebbestrup Sogn, Anneks til Rold, omgives af dette, St. Arden, Rostrup, Valsgaard, Hørby og Døstrup Sogne samt Gislum Hrd. (Rørbæk S.) og Aars Hrd. (Ravnkilde S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil N. for Hobro, 1 3/4 Mil N. V. for Mariager og 4 3/4 Mil S. for Aalborg. De højtliggende, ujævne Jorder (Tinghøj, 357 F., 112 M.) ere overvejende sandede. I Sognet ligge Stokholm Sø og Hvarre Sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hobro og den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 6248 Td. Ld., hvoraf 2698 besaaede (deraf med Rug 579, Byg 331, Havre 1255, Boghvede 16, Spergel 70, Blandsæd til Modenh. 20, Grøntf. 67, Kartofler 239, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 1610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 936, Have 21, Skov 6, Moser 642, Kær og Fælleder 20, Heder 222, Veje og Byggegr. 85, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 302 Heste, 1235 Stkr. Hornkv. (deraf 786 Køer), 1229 Faar, 675 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 98 Td.; 34 Selvejergaarde med 68, 120 Huse med 30 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 988 (1801: 206, 1840: 324, 1860: 687, 1880: 924), boede i 196 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomh., 785 af Jordbr., 45 af Industri, 8 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vebbestrup (1487: Vibestrup), ved Landevejen, med Kirke og Skole; Gandrup med Forskole; Fragdrup; Stokholm med Mølle; True; Vester- og Øster-Doense med Forskole og Jærnbanehpl.; Høndrup. Hvarrehede, Huse, og Hvarrehuse. Hvarregaard (7 1/4 Td. Hrtk.), Gandrupgaard, med Tørvefabrik.

Vebbestrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 417. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mylenberg Gods.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Alle Murene ere omsatte. Korbuen er bevaret. Skib og Kor ere hvælvede. Taarnet er forneden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten og har Pyramidetag (tidligere Spir, der nedblæste i Beg. af 19. Aarh.); Taarnrummet, med fladt Loft, er skilt fra Skibet ved en ny Mur. Vaabenhuset er nyt. Altertavle fra Midten af 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 18. Aarh.

Paa en Landtunge, der gaar ud i Hvarre Sø og før har været helt vandomflydt, har Hvarre Slot staaet. Det fredlyste Voldsted bestaar af en uregelmæssig firkantet Banke (31 F. lang, 23 F. bred og 4 F. høj), der indeslutter Fundamenter af en taarnlignende Bygning (Donjon), opf. af raa Kamp; V. for Banken og skilt fra den ved en smal Sænkning ligger en lav, uregelmæssig Banke uden Spor af Murværk. Sagnet lader Slottet være beboet af en Ridder Hovmand, efter hvem Hovmandsdalen i Nærheden har faaet Navn, og som med sine 30 Svende faldt i en Kamp med Ridderen paa Stubberupholm, hvis Voldsted endnu er kendeligt i Skoven ved Rold Aa.

Ved True har der staaet en Kirke, hvis Ruin nu ses som en aflang firkantet Dynge af Jord, utilhugne Sten og Murgrus; de mange tilhugne Sten, den før har indeholdt, ere anvendte til Bygningsbrug. Paa Pladsen udenom, hvor Kirkegaarden har været, er der fundet enkelte Skeletter.

I Vebbestrup boede 1636 en Adelsmand Jakob Vognsen.


Eksterne Link