Vester Nebel Sogn (Ribe Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vester Nebel Sogn. Et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Vester Nebel Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Bryndum Sogn

  • 1536 Hans Pedersen
  • 15?? Jørgen Pedersen
  • 1585 Peder Jensen Bramming
  • 1624 John Madsen
  • 1659 Peder Jensen Grønholt
  • 1679 Anders Nielsen Seerup
  • 1720 Hans Pedersen Brylle
  • 1739 Hans Vandal Mouritsen Høyer
  • 1746 Albert Christopher Hieronymussen Klagenberg
  • 1776 Thomas Lauritsen Huulegaard
  • 1799 Jens Kirkebye
  • 1825 Poul Gottfred Wanning
  • 1836 Magnus Vilhelm Esmann
  • 1854 Casper Christopher Müller
  • 1871 Niels Vilhelm Theodor Hansen

Følgende beskrivelse af Bryndum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

V.-Nebel Sogn, Anneks til Brøndum, omgives af dette, Skads og Grimstrup Sogne samt V.-Horne Hrd. (Varde Lands.). Kirken, mod S., ligger 1 1/4 Mil S. S. Ø. for Varde og omtr. ligesaa langt N. Ø. for Esbjærg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede, med en Del Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Varde til Ribe.

Fladeindholdet 1901: 4544 Td. Ld., hvoraf 1275 besaaede (deraf med Rug 264, Byg 245, Havre 473, Boghvede 23, Blands. til Modenh. 36, Grøntf. 74, Kartofler 69, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 1178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 804, Have 18, Skov 22, Moser og Kær 170, Heder m. m. 1016, Veje og Byggegr. 54, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 175 Heste, 875 Stkr. Hornkv. (deraf 439 Køer), 709 Faar, 319 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 126 Td.; 42 Selvejergde. med 112, 37 Huse med 12 Td. Hartk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 445 (1801: 221, 1840: 360, 1860: 443, 1890: 443), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 304 af Jordbrug, 77 af Industri, 16 af Handel, 26 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nebel (c. 1340: Nybyl, Syndernybæl) med Kirke og Skole; Søhale; Skjærbæk; Hygum (1306: Hygom, 1473 : Hyghom); Lifstrup (1323: Lipsthorp). Øllufvad, Kro, Mølle og Stampemølle. Hovedgaarden Øllufgaard har c. 16 Td. H., c. 420 Td. Ld., hvoraf c. 176 Ager, 50 Eng, 8 Beplantning, Resten Hede og Mose; til Gaarden hører en Vandmølle. Vestervad, Gde. Skæfergaarde og Helsinghof, Gd. (Parceller fra Øllufgd.), Helsingborg, Gd., Foldgd.

V.-Nebel S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Varde Købstads Landjurisdiktion (Varde) og Varde Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 31. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og Kor, med senere indbygget Hvælv., begge i Overgangsstil, af raa og huggen Granit (senere til Dels ommuret med Mursten) paa Sokkel med Skraakant, samt et i den senere Middelalder tilbygget lavt Taarn mod V., med hvælv. Underrum, og Vaabenhus mod S., begge af Granit og store røde Mursten; ved en Ombygning (maaske 1786, som staar paa Sydsiden) er Taarnet til Dels skalmuret med smaa Sten. Et Par oprindl. Vinduer, hvoraf det ene omgives af en Rundstav, som foroven sluttes af en Lillie, ere bevarede. Altertavlen er ny (uden Værd). Granitdøbefont med Rundbuefrise. Udsk., smuk Prædikestol. Under Koret en tilmur. Begravelse for Familierne Glambek og Staverskov; under Taarnet har været en aaben Begr. for Øllufgd.’s senere Ejere.

Øllufgaard er opstaaet af Øllufby (Øelouf, udtales: Ølle), hvis 3 Gaarde Niels Pedersen Glambek 4/6 1583 fik i Mageskifte af Fr. II; efter ham arvedes den af Brodersønnen Fasti Staverskov, † 1607, hvis Datter Sophie S. bragte den til sine Mænd Otte Kruse og Laurids Ebbesen; som Enke kom hun i Fattigdom under Svenskekrigen, og 1664 maatte hun for en Gæld paa 2708 Rd. overdrage Ø. til Fru Margr. Reedtz, Enke efter Malte Sehested til Rydhave. Efter hendes Død 1697 tilfaldt Ø. hendes Datter Birgitte Sophie Reedtz, g. m. Jørgen Grubbe Kaas til Rybjærg og Dejbjærglund; efter hans Død skødede Enken 1719 den (29, Tiende 20 Td. H., med en Del Gods) til Sønnen Viceadmiral Ulrik Kaas († 1746), der paa Grund af Gæld til Tordenskjolds Arvinger 1741 maatte sælge den (29, i alt 78 Td. H.) ved Aukt. for 4855 Rd. til Søren Rygaard til Hesselmed, der 1742 transporterede den til Forpagter Jens Nielsen Windfeldt, og han solgte den 1755 til sin Svoger, Herredsfoged Henr. Ernst Bjerrum, † 1789, hvis Dødsbo solgte den for 5300 Rd. til Kancellird. Peder Jak. Hygom; han udparcellerede den og solgte 1794 Hovedparcellen (11, Afbygger 4 Td. H.) for 8890 Rd. til Svogeren, Ritmester C. Chr. Vilh. Irminger, † 1797; hans Enke ægtede Forvalter Christen Fabricius, der 1800 solgte den (9 Td. H.) for 8000 Rd. til Hans Ibsen Windfeldt til Lundgd. († 1826), hvis Søn Hans W. overtog den 1807 for 7000 Rd., og dennes Søn Hans W. overtog den 1825 for 5540 Rd.; fra 1878 ejes den af Sønnen Chr. W. — Den nuv. Hovedbygning, een Længe i 1 Stokv., er opf. 1805.


Eksterne Link