Vindum Sogn
Vindum sogn er et sogn i Viborg Østre provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Middelsom Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vindum Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Vindum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vindum Sogn, det største i Herredet, omgives af Rind, Vinkel, Mammen og Bjerring Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Sal S.) og Lysgaard Hrd. (Højbjærg, Elsborg og Sjørslev S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa og dens Biaa Tange Aa. Kirken, mod Ø., ligger 1 3/4 Mil S. Ø. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels lerede, dels lermuldede, mod S. noget lavtliggende og sandede; nogen Hede, for en stor Del opdyrket, og betydelige Tørvemoser. En Del Skov (Statsskoven Vindum Sk.). Brandstrup Sø er omtr. 14 Td. Ld. (Faldborg Sø er udtørret); paa Sydvestgrænsen Vandet Mose. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Aarhus og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 6808 Td. Ld., hvoraf 2373 besaaede (deraf med Rug 559, Byg 386, Havre 1005, Boghvede 41, Bælgsæd 8, Frøavl 8, Blandsæd til Modenhed 134, Grøntf. 43, Kartofler 85, andre Rodfr. 96, andre Handelspl. 8), Afgræsn. 1498, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1058, Have 40, Skov 734, ubevokset 8, Moser 507, Kær og Fælleder 150, Heder m. v. 230, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 362 Heste, 1360 Stkr. Hornkvæg (deraf 881 Køer), 1192 Faar, 667 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 177 Td.; 50 Selvejergaarde med 135, 153 Huse med 42 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1414 (1801: 398, 1840: 546, 1860: 880, 1890: 1409), boede 1890 i 266 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 127 levede af immat. Virksomhed, 935 af Jordbr., 130 af Industri, 28 af Handel, 81 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vindum med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 16/4 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,244 Kr., Rentef. 3 1/2 PCt., Reservef. 7797, Antal af Konti 532); Brandstrup med Kirke, Præstegd., Skole og Teglv.; Faarup med Skole. Stenhuse. Vindumskov og Skovmarken., Gde. og Huse. Rødkjærsbro, Gde. og Huse, med Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Hovedgaarden Vindumovergaard har 25 1/2 Td. H., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Skavngd. (10 Td. H.), Lillemølle, med Vandmølle.
Vindum S., en egen Sognekommune, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 116. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vindumovergd., Brandstrup Kirke Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Nogle oprindl. Vinduer ere bevarede; Syddøren, med Søjle paa hver Side, benyttes endnu, men dens øverste Del skjules af Hvælvingen i Vaabenhuset, der ligesom Taarnet er senere, begge af Mursten, det nederste af Taarnet dog af Granit. Ved den gamle Nordd. en muret Trappe til Herskabsstolen. Taarnet, med hvælvet Underrum, har løgformet Kuppel og ottekantet Spir. Alterbillede (Christus i Getsemane) af Jæger i Viborg. Udsk. Prædikestol med Søjler og Felter med Vaabenskjolde. Granitdøbefont med Bladornamenter. Over Korbuen et Trækrucifiks. Taarnrummet er Gravkapel (sidst restaur. 1871) for Kancellir. H. E. Steenfeldt, † 1779, og Hustru.
Brandstrup Kirke er opf. 1869-70 efter Tegn. af F. Uldall, for største Delen for Overskuddet af et af H. E. Steenfeldt til hans Familiebegravelses Vedligeholdelse udsat Legat, af røde Mursten og bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus med lille Spir over Skibets Vestgavl; fladt Loft. Alter med Krucifiks. Granitdøbefont fra Nørresogns Kirke i Viborg.
Adelige i Vindum kunne spores langt tilbage, nemlig Hans Mattisen 1443, hans Enke Fru Birgitte 1476, deres Datter Mette, g. m. Hartvig Limbek, 1490, disses Datter, g. m. Joh. Bagge, 1543, hvis Datter bragte en Part til sin Ægtefælle Mads Grøn; en anden Part ejedes af Jep Brun, hvis Hustru ogsaa var en Datterdatter af Hartvig Limbek. Disses Søn Mourids B. skrev sig 1556 til V., som hans Søn Niels B. 1626 solgte til sin Broder Hartvig B. († 1629), hvis Søn Mourids B. og Medarvinger 1632 solgte deres Ejendom i Gaarden til Iver Lykke, † 1648. Mads Grøns Andel gik vistnok i Arv til Sønnen Iver G., som synes at have solgt den til Jmfr. Agnete Friis, der 1568 skrev sig til V., men mulig kun havde Ophold her hos sin Svoger Mourids Brun. I Krigen 1628 blev V. ødelagt. Fra Iver Lykke kom V., nu kaldet Vindumovergaard (alt 1630 omtales Vindumgd. og Vindum Nedergd., begge tilhør. Hartv. Bruns Arvinger), til Marsken Hr. Anders Bille, med hvis Datter Lisbet Jørgen Skeel til Arreskov tilgiftede sig den, og efter dennes Død 1696 tilfaldt den Sønnerne Erik, Mogens, Albert og Anders S., men sidstn. udkøbte 1698 Brødrene og mageskiftede 1700 V. (47, 247 Td. H. m. m.) for Mullerup til Christen Lauridsen Krarup, som 1708 solgte den (47, 69 og 255 Td. H.) til Janus Friedenreich til Palstrup († 1755); efter ham kom V. til hans Enke Anne Margr. Linde og deres Svigersøn Generallieutn. C. Gotfr. Irminger († 1764), hvis Enke og Børn 1779 solgte V. (47, 79 og 224 Td. H.) for 38,000 Rd. C. til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldts Enke Cathr. Marie Foss, som 1780 skænkede den til Math. Hansen Steenfeldt, der 1787 solgte den for 41,200 Rd. C. til Thom. Thomsen fra Erholm, af hvem Jean Arnold Fischer 1794 købte den for 50,000 Rd. C. Fischer solgte den 1804 til Kapt. Niels Secher til Trudsholm. Senere ejedes den af Generalkrigskomm. Schuchardt, der afhændede Bøndergodset, og fra 1819 af hans Stifsøn Justitsr. H. J. R. Fønss († 1859), der købte den for 22,000 Rd.; 1827 købtes den for 4400 Rd. af Niels Gjørup, 1835 af V. F. Burmeister, 1841 for 33,000 Rd. af J. M. B. Jürgensen, 1853 for 65,000 Rd. af A. V. Nohr, 1859 for 73,000 Rd. af J. Chr. Holm. 1868 for 95,000 Rd. af H. J. C. Rendtorff, 1888 for 134,000 Kr. af A. G. Pedersen, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, 1 Stokv., er opf. 1648 af Grundmur sammen med Ladegaarden og senere indrettet til Hovedbygning-.
Skavngaard, tidligere en lille By „Skaffuen“, skal ifl. D. Atl. (IV S. 691) være oprettet af to Bøndergaarde, der (13 Td. H.) 1663 laa under Hald, 1700 under Vindumovergd.; 1708 skænkede Chr. L. Krarup den m. m. (21 Td. H.) til Mads Andersen Listo, der 1731 skødede den til sin Svigersøn Seier Sommer, som 1742 solgte den til Kapt. Jens Povlson, der 1749 solgte den til Hans Rafn, af hvem Janus Friedenreich købte den 1750. 1779 solgte Fru Steenfeldt den (12, 24 og 88 Td. H.), vurderet til 7950 Rd., til Erik Jespersen, hvis Enke Christiane Ulrika Hauch 1793 solgte S. for 15,500 Rd. til Etatsr. Chr. M. Folsach, som 1795 skødede den for 15,998 Rd. til sin Svigersøn Justitsr. Chr. Lange til Eskjær, der 1797 afhændede den for 20,300 Rd. til Kasserer Jørgen Gorm.
Den vestl. Del af Sognet, Brandstrup og Skavngd., udgjorde tidligere et eget Sogn, Faldborg (Faldbjærg) Sogn (ogsaa kaldet Brandstrup S.), hvortil Vindum var Anneks indtil 1653, da Faldborg Kirke snart efter paa Grund af Faldefærdighed blev nedbrudt af Anders Bille, der skal have benyttet noget af Materialet til Ladegaarden paa Vindumovergd. og maaske Vaabenhuset ved Vindum Kirke. Endnu ved 1870 saas Grundstenene, noget af Muren og af Kirkegaardsdiget; nu er Stedet næsten ikke til at skelne (i Brandstrup nye Kirke og Kirkegaardsdiget findes flere Sten fra den). I kat. Tid har Vindum været Hovedsognet, og der var Præstegaarden indtil 1520, da Bisp Erik Kaas „skiftede“ Præstegaarden bort. Præsten flyttede da til Brandstrup, hvor han dog først 1573 flk anvist en af Kronens Gaarde til Præstegaard. Faldborg Kirke nævnes bl. a. 1471, 1476, 1503 og 1521; 1555 kaldes den „øde“.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved Faarup en 145 F. lang Langhøj.
Litt.: C. A. Thyregod, Faldborg Kirke, i Saml. til j. Hist. II, S. 281 flg., og H. P. Schuster, Faldborg Sogn, smstds. IV S. 1 flg.
