Visborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Visborg Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hindsted Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Visborg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Skelund Sogn

  • 1584 Niels Riis
  • 15?? Bertel . . .
  • 15?? Christen . . .
  • 15?? Frants Hansen
  • 1630 Anders Nielsen Schytte
  • 1661 Christen Jensen Hegelund
  • 1671 Vitus Jensen
  • 1690 Johan Christian Bølling
  • 1702 Johan Nielsen Kall
  • 1706 Edvard Hansen Londemann
  • 1727 Enevold Iversen Wagaard
  • 1771 Peder Wagaard
  • 1806 Enevold Wagaard
  • 1835 Johan Vogelius Steenstrup
  • 1840 Andreas Christian Bræmer
  • 1864 Frederik Christian Pedersen

Følgende beskrivelse af Visborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Visborg Sogn, Anneks til Skelum, omgives af dette og Als Sogn, Mariager Fjord, Vive, Rostrup og Astrup Sogne samt Hellum Hrd. (Solbjærg S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil N. Ø. for Mariager og 4 3/4 Mil S. Ø. for Aalborg. De noget ujævne, mod Ø. lavtliggende Jorder ere for en stor Del sandede, med Sand og Grus i Underlag, i den østl. Del mere muldede med Lerunderlag. Henved 1/4: er dækket af Skov (Tron Sk., Visborggaards Skove, Havnø Lund, V.-Louenkjær, m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 7785 Td. Ld., hvoraf 2014 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 502, Byg 315, Havre 596, Boghvede 59, Spergel 49, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 168, Grøntf. 81, Kartofler 179, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 1307, Høslæt, Brak, Eng m. m 1962, Have 34, Skov 1858, Moser 37, Kær og Fælleder 368, Hegn 8, Heder 87, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 379 Heste, 1585 Stk. Hornkvæg (deraf 856 Køer), 1370 Faar, 828 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 275 Td.; 43 Selvejergaarde med 246, 1 Fæstegd. med 2, 107 Huse med 27 Td. Hrtk. og 65 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1435 (1801: 531, 1840: 730, 1860: 1013, 1880: 1359), boede i 255 Gaarde og Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virksomhed, 749 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 34 af Fiskeri, 321 af Industri, 69 af Handel, 14 af Skibsfart, 118 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Visborg med Kirke, Skole, Kro, Købmandsforretn., Mølle, Teglværk og Jærnbanestation; Glerup med Skole og Fattiggaard (opr. 1870, Plads for 40 Lemmer). Flækken og Ladepladsen Hadsund (gml. Form: Haddersund), ved Fjorden og Grænsen af Vive Sogn — 1/2 1890 med 110 Huse og 701 Indb. (deraf 21 og 145 i Vive Sogn); 1801: 9, 1840: 7, 1860: 170, 1880: 281 Indb. —, med Kirke, Skole, Realskole (opf. 1896), Missionshus (opf. 1900), Filial af Terndrup Apotek, Lægebolig, Sparekasse (opr. 1/9 1884; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 132,682 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,350 Kr., Antal af Konti 701), Fællesmejeri, Svineslagteri, Maskinfabrik, Savværk, Mineralvandsfabrik, Ølbryggeri, Vandværk, Købmandsforretninger, Haandværkere, Markedsplads (Marked i Apr., Maj, Sept. og Okt.), Gæstgiveri, Havn (anl. omtr. 1860, ved Brohovedet 10 F. Vand), Lods-, Toldassistent- og Dampskibsstation, Færgefart til det lige overfor liggende Søndre-Hadsund (Hadsundhuse), Jærnbanestation, Endepunkt for Aalborg-Hadsund Banen (se S. 381), Telegraf- og Telefonstation samt Postkontor. Saml. af Gaarde og Huse: Søndergaarde, Visborgskovmark, Glargde., Møllegde. Hovedgaarden Visborggaard har 71 3/8 Td. Hrtk., 1822 Td. Ld., hvoraf 236 Eng, 1100 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre Fæstegods og Forpagtergaarde, med 39 1/4 Td. Hrtk. (i Visborg, Skelum og Als S.). Hovedgaarden Havnø har 54 Td. Hrtk., omtr. 1760 Td. Ld., hvoraf omtr. 700 Eng, 650 Skov, Resten Ager; 6 Huse. Andre Gaarde: Strandkjærgd., Ormgd., Kildegd., Urenholt; Glerupvad m. fl. Korup Vejr- og Vandmølle, med Teglværk.

Visborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 409. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Visborggd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod N., Vaabenhus mod S. og Gravkapel (tidligere Sakristi) ved Korets Nordside. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre; men nu staar kun Skibets vestl. Del, hvori ses den oprindl. Norddør (tilmuret). Vistnok i gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af Kvadre og Mursten, med hvælvet Underrum, der har flad Bue ind til Skibet (paa Taarnets Sydmur staar: J. A. v. A. D. 1787, og 1842). I Slutn. af 16. Aarh. undergik Kirken en betydelig Ombygning, om hvilken en Sandstensplade over Vaabenhusdøren med Aarst. 1593 og Navnene Sophie Rosenkrantz, Jak. Seefeld og Sophie Bille minde. Koret og Skibets østl. Del nedbrødes, Murene forlængedes mod Ø., og et nyt Skib og Kor opførtes, saa at Skib og Kor gaa i eet uden Korbue; Kirken overhvælvedes, og Korsarmen og Vaabenhuset opførtes, maaske ogsaa Kapellet, hvis nedre Del, af røde Munkesten med rudeformet Monster af sorte Sten, dog synes at være fra den senere Middelalder. Alle Tilbygningerne have Kamgavle med Blindinger. Mellem Kapellet og Korsarmen er senere opf. en Mur, hvorved der dannes en Forstue til Herskabsstolen. Altertavle i Renæssancestil fra 1600, med Jak. Seefelds m. fl. Vaabener og et Maleri (Christus paa Korset) fra 1873 af L. R. Tuxen. Alterskranken er af smedet Jærn; Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen og med de samme Vaabener. Romansk Granitdøbefont med Menneske- og Dyrefigurer. Stolestader fra 1570, 1574 (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 318), 1587 og 1636. I Koret 8 Kannikestole fra gotisk Tid med Udskæringer (de skulle være fra Mariager Klosterkirke). Jærnbeslagen Dør fra Vaabenhuset ind til Skibet med Aarst. 1592. I Skibet en Messinglysekrone, skænket 1721 af Ritmester Jak. Kjærulf. I Korets Væg en stor Ligsten over Jak. Seefeld, † 1599, og hans to Hustruer, med et Relief af „Døden“; paa den anden Side af Alteret en Sten med Opstandelsen i Relief, omgivet af en Bort med 24 adelige Vaabenskjolde i Relief. Over Indgangen til Kapellet (skilt fra Koret ved et Renæssancepanel) hænger et Maleri fra 1600 af Jak. Seefeld, hans to Hustruer og Børn. I Kapellet Sandstenskister med Ligene af Oberst Andr. Arenstorff, † 1764, og Hustru Sophie Marie v. Schiebel, † 1761. Under Kapellet og Koret er der Gravhvælving (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 518 og 537 flg.).

Hadsund Kirke, paa en Bakke ved Fjorden Ø. for Byen, er opf. 1897-98 (indviet 14/8 1898) i romansk Stil af røde Sten i Korsform med et Taarn over Korset, efter Tegn. af A. Wiinholt. Altertavlen (Kopi af Tuxen: Christus paa Korset) er skænket af Etatsraadinde Kjellerup til Visborggd. Ved Kirken et Ligkapel med Klokketaarn.

Visborggaard (gml. Form: Wæsæburgh) tilhørte 1351 Anders Nielsen (Munk), 1401 dennes Broder Jens Nielsen, 1408 og 1422 disses Sønner Niels Andersen og Mads Jensen, 1445 og endnu 1495 sidstnævntes Søn Hr. Jens Madsen, hans Søn Munk Jensen 1495; da hans Sønner Jens og Jakob Munk døde uden Børn, kom V. til deres Moder Fru Inger Bjørn, der havde ægtet Jens Tygesen (Seefeld), og disses Søn Enevold S., † 1557, i hvis Tid V. 1534 blev afbrændt af Skipper Klement. Hans Søn Rigsr. Jak. Seefeld, † 1599, fik Birkeret af Fr. II (Birketinget holdtes paa Gaarden). Hans Søn Enevold S. var den næste Ejer, derpaa dennes Søn Jørgen S., † 1666, og hans Søn Claus S. 1681 kom V. (115, Skovsk. 21, Gods 87 Td. Hrtk.) ved Indførsel for tilgodehav. Fordringer til Beløb 10,809 Rd. hos Fru Birgitte Urne, Cl. Seefelds Enke, til Assessor Henr. Jørgensen Swichtenberg, † 1686, hvis Enke Mette Olufsdatter 1702 testamenterede V. (78 og 203 Td. Hrtk.) til sin Dattersøn Johs. Svane for 14,019 Rd., for hvilken Sum hans Medarvinger gav ham Skøde paa Gaard og Gods 1704. Efter Giftermaal 1718 med Svanes Enke Anne Kjærulf fik Justitsr. Severin Benzon Visborggd., men efter hans Død gjorde Enken 1729 Opbud, og Etatsr. Fr. v. Arenstorff købte saa V. (82, Tiender 91, Skovsk. 14, Gods 293 Td. Hrtk.) med Havnø m. m. for 60,000 Rd.; den kom saa til Sønnen Kapt. Andr. v. A., † 1764, og til Kmhr. Fr. v. A., † 1829, hvis Arvinger 1830 solgte den for 125,000 Rd. til Justitsr. Jak. Kjellerup, † 1831; den gik over til Sønnen N. V. K., † 1847, og hans Søn Etatsr. J. K., † 1891, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, omgiven af de gamle Grave, bestaar nu af 3 Fløje, af hvilke den midterste, Hovedfløjen, er af røde Munkesten i to Stokv. med Sandstensforsiringer og hvælvede Kældere samt to ottekantede Taarne paa Hjørnerne. Den er den eneste Rest af den af Jak. Seefeld 1575 opf. firfløjede Bygning, der oprindl. har haft 7 Taarne med kobbertækkede Spir. Da Gaarden efterhaanden var bleven stærkt forfalden, blev den midt i 18. Aarh. restaureret af Andr. v. Arenstorff, ved hvilken Lejlighed nogle af Taarnene og de 3 Fløje nedbrødes; den vestl. Sidefløj er opf. 1748, den østl. 1781. Paa Hovedfløjen mod Broen over Graven findes en meget smuk Sandstensportal med Jak. Seefelds og hans to Hustruers Vaabener. I Bygningen findes flere Malerier af Familierne Munk og Seefeld, deribl. et af Jak. Seefeld med Gaarden i dens oprindelige Skikkelse.

Havnø tilhørte ligesom Visborggd. Slægten Munk, men kom med Hr. Jens Madsens Datter Elne til Hans Lykke, der skrev sig til H. 1503. Den ejedes saa af deres Sønner Hr. Peder og Erik L., sidstnævntes Søn Hans L., † 1553, dennes Enke Johanne Nielsdatter Rotfeld, † 1577, deres Søn Erik L., † 1602, hvis Enke Fru Dorte Krabbe solgte H. til Iver Christoffersen Lykke, der 1620 solgte den til Enevold Seefeld, hvis Søn Peder S. arvede H., som hans Enke Vibeke Rosenkrantz 1675 afhændede til Niels Benzon, † 1707, hvorefter dennes Søn Kancellir. Niels B., † 1709, og siden hans Enke Adelaide Magd. Svanewedels anden Ægtefælle Major Iver Nicolai Sehested ejede den til 1718, da sidstnævnte solgte den (52 Td. Hrtk.) til Kancellir. Severin Benzon til Visborggd., med hvilken Gaard den var forenet til 1797, da Arvingerne efter Oberstinde Arenstorff solgte H. (67. Skovskyld 12, Møllesk. 6, Tiender 24, Gods 268 Td. Hrtk.) til Severin v. Deden til Heiselt, som dog straks solgte den for 80,000 Rd. til Søren og Niels Fr. Hillerup, der 1799 solgte den for 111,000 Rd. til Konr. G. Greve Reventlow, som 1802 afhændede Gaarden for 74,000 Rd. til R. M. Lorentzen, der 1810 solgte den for 130,000 Rd. d. K. til Grosserer Jens Lund. Af ham købte Chr. Kjeldsen og Chr. Dinesen til Volstrup 1816 H. for 127,500 Rd.; Kjeldsen blev Eneejer 1842, † 1867; hans Søn, J. K., er den nuv. Ejer. — I Stedet for den gamle Hovedbygning, der var opf. 1654 af Grundmur af Fru Hilleborg Daa, Enevold Seefelds Enke, og senere havde faaet Tilbygninger, opførte C. Kjeldsen 1846—48 en ny Bygning i 3 Fløje i 1 Stokv. af Grundmur; samtidig tilkastedes Gravene (se V. Fribert, Hist. Efterretn. om H., i Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 252 flg. og 435 flg. og II S. 46 flg. og 338 flg., hvor der ogsaa findes en Del om Visborggaard).

Om de vildsomme, „urskovagtige“ Louenkjær Skove se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 71 og 109. — Om Planen om en Bro over Fjorden ved Hadsund, se F. Hvass, Om en Bro ved H. eller Forbedring af Færgeforh., Randers 1886, og: Billigere Plan om en Bro osv., Randers 1887. Om den nu bevilgede Bro se Søndre Hadsund.

I Sognet findes flere betydelige Køkkenmøddinger, deribl. ved Havnø og paa Visborgholm (nu afkørt; oprindl. omtr. 2000 F. lang).

Sognet var oprindl. et eget Pastorat; men 22/3 1580 udgik Kongebr. om, at da Visborg Sogn var saare ringe uden Præstegd. (1574 klagede Præsten over denne Mangel), skulde det sammenlægges med Skelum.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Visborg_Sogn&oldid=5529"