Vivild Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Vivild Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Vivild kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vejlby Sogn

  • 15?? Vilhelm . . .
  • 15?? Niels Wilde
  • 15?? Morten Sørensen
  • 15?? Niels Jensen
  • 1584 Peder Nielsen
  • 1613 Laurits Sørensen Grenovius (Grenaae)
  • 1659 Eskil Lauritsen Wivild
  • 1683 Mads Lauritsen Bay
  • 1714 Anders Justesen Holst
  • 1748 Anders Jacobsen Schelde
  • 1763 Jacob Spjellerup Jensen Thorup
  • 1786 Niels Berg
  • 1805 Christian Nielsen Krarup
  • 1833 Ernst Carl Frederik Hoff
  • 1834 Hans Ingerslev
  • 1841 Niels Rasmus Baggesen
  • 1853 Niels Gottlob

Følgende beskrivelse af Vivild Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vivild Sogn, skilt fra Annekset Vejlby ved Gjesing Sogn, omgives af dette og Nørager Sogn, Kattegat og Rougsø Hrd. (Ørsted S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Hevring Aa. To Enklaver mellem Gjesing og Nørager Sogne høre til Sognet. Kirken, mod S., ligger 3 1/4 Mil Ø. for Randers. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede og sandede, med store Enge mod V. Rokkenbolt Skov, Bendeskjær Skov, plantede i den nyeste Tid.

Fladeindholdet 1896: 4771 Td. Ld., hvoraf 1865 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 471, Byg 288, Havre 563, Blandsæd til Modenh. 245, Grøntf. 50, Kartofler 59, andre Rodfr. 183), Afgræsn. 1096, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1157, Have 29, Skov 237, Moser 36, Kær og Fælleder 19, Heder m. v. 211, Stenmarker 57, Veje og Byggegr. 58, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 384 Heste, 1474 Stkr. Hornkv. (deraf 947 Køer), 1076 Faar, 843 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 348 Td.; 62 Selvejergde. med 339, 64 Huse med 9 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse, ca. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1007 (1801: 564, 1840: 788, 1860: 919, 1890: 980), boede 1890 i 193 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 586 af Jordbr., 2 af Gartneri, 189 af Industri, 27 af Handel, 111 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Vivild med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. 1881; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 140,485 Kr., Rentef. 3 4/5 pCt., Reservef. 8160 Kr., Antal af Konti 634), Købmandshdlr., Fællesmejeri, Kro og Telefonst.; Lystrup (1320: Liufstorp) med Skole, Forsamlingshus (opført 1900), Fattiggaard (paa Lystrup Mark, opr. 1870, Plads for 26 Lemmer), Mølle, Købmandshandel og Telefonstation; Nielstrup med Vand- og Vejrmølle. Vivild Huse. Vindingsminde, Huse. Hovedgaarden Hevringholm har 41 Td. H., 1028 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 160 Skov, 130 opdyrket Sandmark, 118 Lynghede, 20 Plantage og Gaardspl., Resten Ager. Julianeholm, Parcel af Hevringholm, har 35 Td. H., 415 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 130 Skov (i Nørager S.), Resten Ager. Vidtskue, Gd. (9 1/2 Td. H.), Skovkjær, Gde., Store Sorvad, Gd.

Vivild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 315. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Sydd. tilmur.) ere bevarede, og flere Vinduer spores. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (med Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af store Mursten, og der indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont med Figurer og Løvværk. Prædikestol i Barokstil fra 1662. I Skibets Vestende Pulpitur fra 1663. Epitafium, med Maleri med Portræter, over Clemen Jensen i Nielstrupgd., † 1677, og Hustru, samt Degnen Rasmus Sørensen, † 1679, og Hustru. I Koret Ligsten over Jørgen Rosenkrantz til Hevringholm, † 1551, Erik R., † 1561, og Peder R., † 1570. I Skibet Ligsten over Oberst Chr. Friis til Hevringholm, † 1727.

Hevringholm (1401: „Holm“, 1397 „Hefringholm“) er Rosenkrantzernes gamle Stamsæde (se A. Heise, i Personalh. Tidsskr. 2. R. III S. 155 flg.). Af Ejerne kendes Hr. Erik Nielsen 1355, Hr. Iver Nielsen 1356—69, Hr. Jens Nielsen 1361—77 (disse tre vare Brødre), Niels Iversen 1377 († omtr. 1412), Hr. Niels Jensen til Tange 1411 (Sønner af Iver og Jens Nielsen), Otto Nielsen til Bjørnholm 1466 († 1477), Anders Nielsen, kaldet Stygge (Sønner af Niels Jensen) i Sameje til 1466, Eiler Styggesen 1515 († omtr. 1535), dennes Søn Chrf., hvis tre Sønner Jørgen, Erik og Peder ere begr. i Vivild Kirke. Peder R. († 1570) og den fjerde Broder Stygge R. († 1571) vare de sidste Ejere af denne Slægt. Sidstnævntes Datter Karen R. bragte 1582 H. til sin Mand Niels Skram til Urup, † 1601, hvis Datter Elsebe Skram, g. m. Eske Bille til Svanholm, 1608 solgte H. for 50,000 Dl. til Eske Brock til Estrup, † 1625. H. tilfaldt hans yngste Datter Elisab. B., g. m. Frands Lykke til Overgd., † 1655, dernæst deres Søn, den bekendte Kaj L., efter hvis Domfældelse H. tilfaldt Kongen. Godset udstykkedes, dog med Indløsningsret for dem, der bleve Ejere af Gaarden, og denne (72 Td. H.) kom 1664 til Oluf Daa (se II S. 914) og udlagdes 1666 som Mødrenearv til hans tre Sønner, der 1667 solgte den, da den var for vidtløftig for dem, til Oberst Hans Friis (et Salg, som mellem Fader og Sønner fremkaldte en Proces, der ved Højesteretsdom faldt ud til disses Fordel), som indløste Bøndergodset og paany gjorde H. til en komplet Hovedgd.; 11/8 1697 oprettede han af H. (79 og 356 Td. H.) et Stamhus for sin Brodersøn Oberst Christen Friis, der efter Broderen Gregers F.’s Død arvede Tustrup og 1726 for at efterkomme sin Farbroders Vilje oprettede af H., Tustrup og Essenbæk et nyt Stamhus. Efter hans Død 1727 tilfaldt H. hans Farbroders Dattersøn Generallieutn. Chr. Rantzau-Friis, † 1731, efter hvis barnløse Død H. efter en langvarig Proces mellem Familierne Below og Beck kom til Oberstlieutn. Joakim Beck, der derefter kaldte sig Beck-Friis, † 1762; hans Søn Grev Joakim B.-F. fik 1782 Tilladelse til at afhænde Stamhuset, og 1783 solgte han H. (79 og 363 Td. H.) for 34,840 Rd. til Laur. Sørensen af Hevring Mølle, der 1796 solgte den (26 og 134 Td. H.) for 35,260 Rd. til Kmhr., Amtm. P. S. Fönss til Løvenholm († 1824), der udparcellerede Gaarden, afhændede Bøndergodset og nedbrød den gamle, af Frands Lykke ved 1650 opf. Hovedbygning for at genopføre den paa et bekvemmere Sted, nær ved Kysten. Efter hans Død solgte Aalborg Hospital, der havde Gaarden i Pant, den 1828 til Mogens Chr. Kjeldsen, som tillige med Sønnen Christen K. og Svigersønnen Distriktslæge Zimmermann solgte den 1862 for 164,000 Rd. til den nuv. Ejer, M. S. Olsen. — Den nuv. Hovedbygning er som nævnt opf. af Kmhr. Fønss nærmere ved Kysten i Stedet for den ældre, hvis Materiale til Dels er benyttet. Den bestaar af een oprindl. Længe i 1 Stokv. af Egebindingsværk; 1870 tilbyggedes en grundmuret Længe, 1 Stokv, Det firkantede Voldsted af den af Frands Lykke opf. Gaard (3 grundmurede Fløje, i 2 Stokv. med hvælv. Kældere, Taarn og Kapel) saas endnu for nogle Aar siden S. V. for den nuv. Gaard; nu er det udjævnet. Det var en meget stor, 3—5 F. høj Banke, omgivet af en omtr. 20 F. bred, nu tilgroet Grav, og uden om den en lavere Vold. Paa Banken er der fundet Fundamenter af to lange Bygninger mod S. og Ø.; Grundstenene ere dog helt opbrudte. (Om H. se K. Hansen, Danske Ridderborge, 1832 S. 65, og K. Barner, Familien Rosenkrantz’ Hist., Kbh. 1874).

Julianeholm er ogsaa opf. af Kmhr. Fønss, som 1817 solgte den til J. Lassen Faurschou; 1827—38 ejedes den af Overkrigskom. Jørg. Mørch Secher, derpaa af Chrf. Neergaard, der solgte den til N. Friis; nuv. Ejer er Chr. Friis.

I Nielstrup har ligget en Adelsgaard, som 1511 tilhørte Niels ell. Jens Christiernsen (Væbner), 1543 Fru Karen, derefter Chrf. Lunov til Rygd. omtr. 1580—1607, saa Eske Bille til Eliinge, der 1608 solgte den for 14,000 Rd. til Eske Brock til Estrup, efter hvis Død den tillige med Hevringholm tilfaldt Svigersønnen Frands Lykke og dennes Søn Kaj L.; efter hans Fald er den maaske udlagt til Kreditorerne, og Hovedgaarden ved Godsets Adsplittelse bleven øde. Dens Plads vises endnu lidt Ø. for Byen (se K. Hansen, D. Ridderborge, 1832, S. 116 flg., og Vedel Simonsen, Bidr. til Eske Brocks Levnedsbeskr. S. 68, 76 flg.).

En By i Sognet, Vodkjær, nævnes endnu 1608. N. for Sorvad Bro og V. for Gaarden Lille Sorvad har efter Sagnet ligget en By, Brokjær (mulig den samme som Vodkjær).


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Vivild_Sogn&oldid=9361"