- Det korte svar er ja.
Op til den 25 maj 2018, er alle nuværende medlemmer blevet kontaktet, samt holdt gæsteweekend for tidligere medlemmer med henblik på at indhente samtykke til at deres nulevende slægt er indtastet i danskeaner.
Det ligger i sagens natur at en snart 18 årig gammel medlemsdatabase, her vil der være tidligere medlemmer der er afgået ved døden.
Det har derfor været nødvendigt at slette nogle nulevende personer i databasen, dette er selvfølgelig beklageligt, da der igennem alle årene har været kørt tjek rapporter for personfølsomme oplysninger, men for at sikre arkivlovens 50 års regel for fødte overholdes for privat personer har der ikke været andet mulighed.
Dog er der en undtagelse med 50 årsregel, offentlige kendte personer, hvis basis fakta er offentlige f.eks omtalt på wikipedia eller udgivet i slægtsbog er ikke slettet, dette omhandler f.eks Kongelige og adelspersoner samt politiker m.m.
Endvidere henvises der til foreningen Danske Slægtsforskeres vejledning om hvad der er ok en slægtsforsker indtaster om nulevende.
Dog med en lille tilføjelse fra Danskeaners side, vær opmærksom på at billeder af nulevende også indgår i kategorien personfølsom oplysning.
- Før 25 maj 2018 var det persondataloven der var gældende og som beskytter den enkelte imod at der bliver registreret følsomme personoplysninger.
- Citat start:
- Det var Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ufølsomme oplysninger såsom navne, fødsels- og dødsår
- kan offentliggøres på Internettet i medfør af lovens § 6, stk. 1, nr. 7, uden samtykke.
Derudover gjorde Datatilsynet opmærksom på, at personer, som slægtsforskeren behandler oplysninger om, herunder offentliggør, har indsigelsesret efter persondatalovens § 35, således at oplysningerne skal slettes, hvis den registrerede fremfører vægtige grunde hertil.
I det omfang der skal ske videregivelse til andre personer (end slægten), der befinder sig i et tredjeland, finder persondatalovens § 27 anvendelse. Et tredjeland er p.t. alle lande uden for EU, dog ikke Island og Norge. Videregivelse af slægtsforskning til modtagere i f.eks. Argentina, Canada og Australien, vil således skulle ske i overensstemmelse med både § 6 og § 27.
Ifølge § 27, stk. 1, må der kun overføres oplysninger til et tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, - medmindre andet følger af stk. 3. Beskyttelsesniveauet fastlægges ud fra de kriterier, der fremgår af § 27, stk.
2.
Det var Datatilsynets opfattelse, at overførsel af ufølsomme oplysninger fra slægtsforskning til personer i tredjelande normalt ikke vil - være i strid med § 27, hvis der er tale om oplysninger, som ikke er fortrolige, og
som stammer fra offentligt tilgængeligt materiale.
Citat slut
om økonomiske forhold samt andre oplysninger, som ikke vedrører følsomme privatlivsoplysninger.