Brørup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Brørup Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Malt Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Brørup Kirke og Johanneskirken.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Lindknud Sogn

  • 15?? Iver Jensen Morsing
  • 1553 Jens Iversen Morsing
  • 1576 Jens Sørensen Præstkjær
  • 16?? Peder Nielsen
  • 1610 Søren Pedersen Præstkjær
  • 1647 Christen Laugesen Jerne
  • 1660 Johan Jacobsen Distelberg
  • 1676 Morten Pedersen Lime
  • 1698 Lucas Pedersen Debes
  • 1720 Peder Christensen Winding
  • 1754 Peder Clemensen Ussing
  • 1778 Lauritz Kastbjerg el. berg
  • 1786 Johannes Holst
  • 1791 Conrad Daniel Koefoed
  • 1796 Balthasar Mathias Christensen
  • 1820 Søren Bredstrup
  • 1827 Niels Schjørring Hjort
  • 1835 Emil Andreas Tolstrup
  • 1846 Peter Heinsen
  • 1869 Henning Frederik Feilberg
  • 1876 Carl Emil Mathiesen

Følgende beskrivelse af Brørup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Brørup Sogn omgives af Annekset Holsted, Føvling, Malt, Folding, Læborg og Lindknud Sogne. Kirken, mod S., ligger c. 3 1/4 Mil N. Ø. for Ribe og 4 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Varde. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede, en Del dog lerede, med nogen Hede og Rester af Skov. Af større Plantager nævnes Tislund Pl., 88 Td. Ld., anl. 1891, Aalund Pl., 140 Td. Ld., anl. 1901, og en Del af Stilde Pl., se S. 790). Gennem Sognet løber Holsted Aa, hvis to Arme forene sig her. I Sognet krydses Landevejene fra Ribe til Vejle og fra Varde til Kolding, ligesom Lunderskov-Esbjærg Banen gaar gennem den sydl. Del.

Fladeindholdet 1901: 7448 Td. Ld., hvoraf 3011 besaaede (deraf med Rug 629, Byg 164, Havre 1037, Boghvede 151, Bælgsæd 11, Frøavl 7, Blands. til Modenh. 321, Grøntf. 125, Kartofler 111, andre Rodfr. 418, andre Handelspl. 37), Afgræsning 2215, Høslæt, Brak, Eng m. m. 839, Have 65, Skov 517, Moser og Kær 214, Heder m. v. 448, Veje og Byggegr. 134, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 344 Heste, 1772 Stkr. Hornkv. (deraf 1031 Køer), 664 Faar, 1156 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 220 Td.; 58 Selvejergde. med 180, 135 Huse med 39 Td. Hrtk. og 59 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1632 (1801: 439, 1840: 648, 1860: 919, 1890: 1206), boede i 292 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 82 levede af immat. Virksomh., 630 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 249 af Industri, 85 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 70 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Brørup Kirke (c. 1340: Bryddorp) og Præstkjær Præstegaard, begge ved Vardevejen, og Byerne: Brørup Stationsby, ved Ribevejen, med Forskole, Missionshus (opf. 1900), Apotek, Lægebolig, Sparekasse (opr. 1897; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 92,005 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 958 Kr., Antal af Konti 336), Købmandshdl., m. m., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Eskelund med Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Andelsmejeri og Kro; Eskelundkjær; Tusbøl; Surhave med Skole og Fattiggaard for B.-Lindknud Komm. (opr. 1870, Plads for 20 Lemmer); Gjerndrup (Vester- og Øster-G.) med Kro (ved Ribevejen); noget af Tislund (Tirslund, Resten i Føvling S.). Hulvad, Gde,; Gjerndrupholm, Gd.; Stensvanggd.; Brørupgd.; Skovhøj, Gd.; Aagd.; Gravengd.; Nørgd.; Hulkjær, Vandmølle; Damgd.; Fjering, Teglværk og Gd.; m. m.

Brørup S., een Sognekommune med Lindknud, hører under Ribe Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Lindknud samt 4. Udskrivningskr.’ 20. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt et senere tilføjet Vaabenhus af Mursten mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre; Skibet har Dobbelt-, Koret Enkeltsokkel; Koret, der har haft Apsis, og til Dels Skibet ere senere ommurede, vistnok efter en Brand. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600, med Malerier, deribl. Christus og Marie Magdalene i Midtpartiet, fra 1872 af H. Jessen i Holsted. I Korgavlen en Sten med Relikviegemme fra det oprindl. Alterbord. Om Alterbægeret se Saml. t. j. Hist., 2. R. II S. 143 flg. Granitdøbefont. Prædikestol fra 1618. Præstestol, før Skriftestol, med Aarst. 1586. Stolestader med Aarst. 1648, 1652 og 1662. Klokken, støbt 1636 af Baltzer Melchior, er nu i et lille i Nutiden af Tømmer opf. Spir paa Skibets Vestende.

I Tislund Plantage paa en høj Bakke med vid Udsigt ligger i et Egekrat en mægtig Granitsten, Tislundstenen, 11 F. over Jorden, ved Foden 18 F. i Tværmaal, fredet 1832. Da den store Sten i Bække Sogn var bleven kløvet, blev Sagnet om Harald Blaatand, der vilde drage Stenen til sin Moders Gravhøj, overført paa denne (se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 45 flg., og A. Olrik, i „Dania“ I S. 143 flg.). Det var Dalgas’ Mening at gøre Stenen til et Monument for Hedeselskabet og sætte en Indskrift paa den, men paa Grund af Forholdene var det ikke muligt. Han lod da opkaste en Høj i Nærheden til dette Monument, og dette blev et Monument for ham selv, afsløret 16/7 1895. Paa Stenen, paa Midten af Højen, staar: „Det danske Hedeselskab“ og paa en Sten foran er et Brystbillede af Bronce (Billedhugger: Axel Hansen) af Dalgas selv.

Esge Henriksen i Hwolkier (Hulkjær), Væbner, nævnes 1472. — I Præsteindberetn. fra 1638 omtales Hulvad Skov, „som hedder Hessel“, hvor Malt Herredsting da holdtes. — En ved Eskelund 1869 oprettet Folkehøjskole blev nedlagt 1874.

S. for Gjerndrup fandtes 1774 3 Skaale af drevet Guldblik, fra den yngre Broncealder; kun den ene er nu i Nationalmuseet, de to andre ere forlængst ulovligt blevne indsmeltede.

Ved Brørup er der fredlyst 1 Gravhøj, ved Eskelund 4 og ved Tislund 2, alle meget anselige (om fredlyste Høje i Stilde Pl. se S. 791).


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Brørup_Sogn&oldid=5600"