Lindknud Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Lindknud Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Malt Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Lindknud Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Brørup Sogn

  • 15?? Iver Jensen Morsing
  • 1553 Jens Iversen Morsing
  • 1576 Jens Sørensen Præstkjær
  • 16?? Peder Nielsen
  • 1610 Søren Pedersen Præstkjær
  • 1647 Christen Laugesen Jerne
  • 1660 Johan Jacobsen Distelberg
  • 1676 Morten Pedersen Lime
  • 1698 Lucas Pedersen Debes
  • 1720 Peder Christensen Winding
  • 1754 Peder Clemensen Ussing
  • 1778 Lauritz Kastbjerg el. berg
  • 1786 Johannes Holst
  • 1791 Conrad Daniel Koefoed
  • 1796 Balthasar Mathias Christensen
  • 1820 Søren Bredstrup
  • 1827 Niels Schjørring Hjort
  • 1835 Emil Andreas Tolstrup
  • 1846 Peter Heinsen
  • 1869 Henning Frederik Feilberg
  • 1876 Carl Emil Mathiesen

Følgende beskrivelse af Lindknud Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lindknud Sogn, det største i Herredet, omgives af Holsted, Brørup og Læborg Sogne, Andst Hrd. (Bække S.), Slavs Hrd. (Vorbasse S.), Skads Hrd. (Starup og Faaborg S.) og Gjørding Hrd. (Aastrup S.). Kirken, mod S. Ø., ligger c. 4 Mil N. Ø. for Ribe og over 4 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Varde. De højtliggende, ujævne Jorder (højeste Punkt Store Stenbjærg, 325 F., 102 M.; Bavnen, 323 F., 101 M., med trig. Station) ere sandede, med store Hedestrækninger, som dog nu for en Del ere beplantede og opdyrkede, og en Del Kratskov (Galtlund eller Vittrup Krat). Af Plantagerne nævnes Hovborg Pl., 680 Td. Ld., anlagt 1866, Klelund Pl., 1870 Td. Ld., anl. 1869 (en Del i Holsted og Aastrup Sogne), Gilbjærggaard Pl., 96 Td. Ld., anl. 1897, en Del af Stilde Pl. (Resten i Brørup S.), 433 Td. Ld., anl. 1886, og en Del af Baldersbæk Pl. (se S. 773). I den nordvestl. Del løber Holme Aa, som danner noget af Nordgrænsen. En Arm af Holsted Aa udspringer sydl. i Sognet. Gennem den nordvestl. Del gaar Landevejen fra Ribe-Koldingvejen til Donslund.

Fladeindholdet 1901: 16,780 Td. Ld., hvoraf 4072 besaaede (deraf med Rug 1284, Byg 143, Havre 1336, Boghvede 420, Bælgsæd 37, Spergel 18, Kommen 12, Frøavl 35, Blandsæd til Modenh. 198, Grøntf. 39, Kartofler 277, andre Rodfr. 257, andre Handelspl. 16), Afgræsn. 4297, Høslæt, Brak, Eng m. m. 813, Have 59, Skov 2698, Moser og Kær 874, Heder m. m. 3712, Veje og Byggegr. 251, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 316 Heste, 1415 Stkr. Hornkv. (deraf 921 Køer), 1365 Faar, 762 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 122 Td.; 40 Selvejergde. med 64, 150 Huse med 56 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1186 (1801: 287, 1840: 490, 1860: 744, 1890: 1024), boede i 244 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 840 af Jordbrug, 85 af Industri, 5 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 62 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lindknud (c. 1340: Lindeknut, ɔ: Lindeskov) med Skovgd. og Debel, Gde., med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Andelsmejeri, Mølle, Kro og Købmandshdl.; Vittrup med Forskole og Mølle samt Galtlund Huse; Okslund, med Damgd. og Tved Huse; Gilbjærg med Gilbjærggd. og Ulvehøj, Gd.; Assersbøl med Assersbølgd., Optagelseshjem for løsladte Straffefanger (opr. 1899) og Kidholm, Gd.; Hyldelund, med Brunbjærg, Gd. (før Elholm) og Kongens Vasehus; Klelund med Skole, Raabjærg, Gd., Skovriderboligen Brunbjærg (før Sønderlund) og Skovfogedboligen Kokjær m. m.; Hovborg med Filialkirke, Mølle, Kro med Købmandshdl., Østerbygd. og Hedegd. m. m.

Lindknud S., een Sognekommune med Brørup, hører under Gjørding-Malt Hrdr.’s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Grindsted Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd

21a (østl. Sognefogeddistr.) og 21b (vestl.). Risbøl med Baldersbæk og Mosgd., i Vorbasse Sogn (se S. 773), hører i gejstl. Hens. under Sognet. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke, en af de yngste Granitkirker, bestaar af Skib og Kor af raa og huggen Granit paa profileret Sokkel, med Bjælkeloft, lavt Taarn mod V. (Underummet har været hvælvet eller bestemt til at hvælves) og Vaabenhus mod S., de to sidste af Mursten og senere tilføjede; Taarnet har maaske for været højere; i Koret ses nogle oprindl., tilmur. Vinduer; paa Korgavlen (til Dels ommuret) staar 1715 og 1749. Altertavlen er fra Midten af 17. Aarh. med Malerier (nogle i Kolding Museum); en Del Figurer fra en katolsk Tavle ved Korbuen. Granitdøbefont med Figurer m. m. Udsk. Prædikestol fra 16. Aarh. med Opgang gennem Korbuen. I Koret et Krucifiks. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.

Filialkirken er opf. 1895 (indviet 26/1 1896) af røde Mursten i romansk Stil i Form af et græsk Kors med Taarn med lavt Pyramidetag over Skæringspunktet; i det Indre er Midtpartiet med fladt kasseteret Loft (36 F. over Gulvet) ført helt op gennem det 50 F. høje Taarn; Korsarmene have Tøndehvælvinger (Arkitekt: Wiinholt). Altertavlen er en Kopi af Blochs Christus i Getsemane (af Olga Schmidt).

Assersbøl har været en adl. Sædegaard, der ejedes af Jens Juel til Hesselmed, † 1552 eller 53, hvis Enke Vibeke Lunge en Tid boede her; 1607 ejedes den af Sønnens Enke Elsebe Svave og kaldtes da endnu Sædegaard. — Hyldelund oprettedes til adl. Sædegaard af Erik Juel til Hundsbæk, † 1657; endnu 1680 var den fri for Skatter; 1687 eftergav Kongen den Skatten, men vilde, at den herefter skulde anses som Bondegaard.

Plantagerne Hovborg, Klelund, Stiide og Hundsbæk, sidste i Læborg Sogn, have i 15. og 16. Aarh. været frodige Skove. Henneke Limbek til Hundsbæk solgte 1632 alt det Gods, han ejede i Malt Hd., deribl. „Synder Stejlskov“ (nu Stilde Krat), Skoven paa Hundsbækmark (nu Hundsbæk Krat) foruden 3 andre Skove i Egnen: Vesternordenskov, Bøgeskov og Brydesrudskov paa Gjerndrupmark i Brørup Sogn; Skovene ødelagdes især i 17. Aarh.’s Krige. Hovborg Krat har vistnok været Skov under Donslund. Klelund Plantage ejes siden 1874 af Grev Moltke til Bregentved. Stilde Krat købtes 1869 af Selsk. for jydske Heders Beplantning, men da det gik fallit, dannede Beboerne et Aktieselskab, som siden 1886 har fortsat Beplantningen (Se Hedeselsk. Tidsskr. 1889 S. 153 fl.).

Langs Oksevejen, der fra Oldtiden har ført op midt gennem Jyll., og V. for denne ligge 5 Volde, tils. c. 175 Al. lange og indtil 3 Al. høje, Befæstninger, som maaske stamme fra de kejserliges Indfald 1627-29 og Almuens Rejsning under Fr. Munk. — Sognet led saa meget i Krigen 1657-60, at der kun var faa Beboere tilbage.

I Sognet findes flere fredlyste Oldtids Stengrave: paa Klelund Hede en usædvanlig lang Langdysse, 370 F., i Klelund Plantage en Langdysse, 235 F. lang, samt en Runddysse, ved Gilbjærg en Langdysse, 125 F. lang, og ved Vittrup en tilsvarende. I Stilde Plantage er der fredlyst 9 Gravhøje, deribl. de 3 Store Tinghøje og de 3 Smaa Tinghøje.

Lindknud var Anneks til Brørup, indtil det ved Reskr. af 23/11 1895 blev et eget Sognekald.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Lindknud_Sogn&oldid=5601"