Essenbæk Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Essenbæk Sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Essenbæk kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Virring Sogn

  • 1537 Laurits . . .
  • 1570 Christen Thomsen
  • 1573 Thomas Christensen
  • 1584 Rasmus Andersen
  • 1620 Jens Hansen Bruun
  • 1635 Jens Hansen Trige
  • 1669 Niels Nielsen Krog
  • 1674 Hans Lauritsen Carlbye (Trige)
  • 1704 Laurits Hansen Trige
  • 1724 Niels Bertelsen Brunow* ell. Brunaas
  • 1747 Frederik Pedersen Berg
  • 1786 Frederik Bartholin Berg
  • 1809 Jørgen Carsten Bloch Hegelund
  • 1839 Christian Dinesen
  • 1864 Alfred Hjalmar Elmquist


Følgende beskrivelse af Essenbæk Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Essenbæk Sogn, Anneks til Virring, omgives af dette, Hørning og Aarslev Sogne, Galten Hrd. (Ølst S.), Kristrup Sogn og Randers Fjord. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil Ø. S. Ø. for Randers. De højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende sandede og sandmuldede, med Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Æbeltoft og Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 3692 Td. Ld., hvoraf 1345 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 303, Byg 191, Havre 608, Boghvede 6, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed 40, Grøntf. 25, Kartofler 53, andre Rodfr. 105), Afgræsn. 771, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1104, Have 22, Skov 75, ubevoksede 11, Moser 88, Kær og Fælleder 87, Heder m. v. 111, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 290 Heste, 1043 Stkr. Hornkvæg (deraf 529 Køer), 845 Faar, 415 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 220 Td.; 42 Selvejergde. med 206, 82 Huse med 14 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 726 (1801: 311, 1840: 539, 1860: 647, 1890: 735), boede 1890 i 156 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomh., 530 af Jordbr., 96 af Industri, 9 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Essenbæk Kirke (i Assentoft) og Byerne: Assentoft, ved Landevejen, med Skole og Andelsmejeri (Birkehøj); Drastrup med Skole og Telefonst.; Tammestrup. Tammestrupgaard har 12 1/2 Td. H., 250 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Drastrupgaard har 13 Td. H., 196 Td. Ld., hvoraf 54 Eng, 15 Skov og Plantage, Resten Ager. Klostergaarde; Ladegaarde; Essenbækgd., Langagergd. Volkmølle, Vejr- og Vandmølle, med Jærnbanehpl.

Essenbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 321. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.

Kirken er opf. 1868-69 (indviet 28/11 1869) efter Tegn. af Arkit. F. Uldall, S. for den ældre Kirke, der laa paa en Banke ved Essenbækgd. og nedbrødes paa Grund af Brøstfældighed. (Kirkegaarden med Diget og Porten staar endnu). Kirken, der er af røde Mursten paa Sokkel af Granitkvadre fra den gl. Kirke, er i rom. Stil og bestaar af Skib og Kor i eet med Apsis, med dekoreret Bjælkeloft, samt Taarn, med ottekantet Spir (42 Al.), mod V. Taarnets Underrum er Vaabenhus, med Adgang fra V. Altertavlen er et Maleri (Christus og Farisæerne) af A. Dorph (den gml. kat. Altertavle købtes af en Antikvitetshandler). Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver (længe i Haven ved Gml. Estrup, formentlig fra Essenbæk Kl.).

Essenbæk Kloster, indviet til St. Laurentius, var stiftet af Knud Lavards Svigersøn Stig Hvide († 1151) som Bolig for Munke af Benediktinerordenen. Mulig var det oprindl. opført paa en anden Plads, end det senere indtog, thi 1180 nævnes, at der foretoges en Forandring ved Klosteret. I Testamenter blev det oftere betænkt, saaledes 1268 og 1396, og paa denne og anden Vis samlede det sig efterhaanden betydeligt Jordegods, som det bl. a. fremgaar af Lovhævder og Stadfæstelser fra 1424, 1438, 1479, 1492 og 1500. Foruden Essenbæk Sognekirke (1424: „som man kalder gammel Essenbæk“), Virring og Fløjstrup Kirker og Ejendomme i disse 3 Sogne havde det en Del Gods i Favsing, Aarslev, Hørning, Lime, Gjesing (Gjesingholm), Glæsborg, Tøstrup, Rimsø, Voldby, Homaa, Egens, Mejlby, Mørke, Hornslet, Bregnet, Skjødstrup, Egaa, Ødum, Gimming, Albæk, Harridslev, Mariager, Dalbyover, Udbyneder og Kastbjærg Sogne samt i Hovlbjærg, Middelsom og Hjelmslev Hrdr. Ikke langt fra Klosteret ved dets Hestehave og Enge laa Ladegaarden, og i Fjorden en Fiskegaard. Om det aandelige Liv, der rørte sig i Klosteret, turde en der udarbejdet hist. Aarbog (til 1323) vidne. Den sidste Abbed var Jens Thomsen, som 1516 af Chr. II havde købt Klosteret frit for Borgeleje; da han blev affældig, valgte Munkene selv (fordi „Klosterets Gods daglig vindes fra det, og Brødrene i lang Tid ikke have faaet deres Nødtørft efter deres Regels Udvisning“) Adelsmanden Hans Emiksen til deres Forstander, hvilket Valg Fr. I 1529 bekræftede; Hans Emiksen skulde dog underholde Abbed og Munke, holde Gudstjenesten vedlige osv. Ved Reform. inddroges Klosteret under Kronen; sidst i 1540’erne blev det lagt under Dronningborg Len. — Hvornaar det er kommet i privat Eje, vides ikke. I 17. Aarh. tilhørte E. Eske Brock, dernæst Oberst Hans Friis til Clausholm, som 1697 oprettede Stamhuset Hevringholm for sin Brodersøn Oberst Christen F., der efter sin Broder Gregers F.’s Død arvede E. og Tustrup og indlemmede disse Godser i Stamhuset. Dette gik efter Chr. Friis’ barnløse Død 1727 over til hans Farbroders Dattersøn Generallieutn. Chr. Rantzau-Friis og efter hans Død 1731 efter en langvarig Proces til Grev Joachim Beck-Friis i Skaane, som 1782 fik kgl. Bevill. til at sælge Stamhuset og 1785 solgte Tustrup og E. (31 Td. H.) for 71,000 Rd. til Generalauditør Chr. Kallager, der 1787 afhændede E. for 75,000 Rd. til Kmhr. P. S. Fønss til Løvenholm og Borgmester Carøe i Randers, der udstykkede Gaarden, solgte Godset til Fæsterne og Hovedparcellen (30 Td. H.) for 5100 Rd. til Niels Christensen Kutsch, som yderligere udparcellerede, saa at der nu kun er en Bondegaard (ved den 1868 nedbrudte Kirke) med Navnet tilbage. Essenbæk Birk var allerede ophørt 1688. — Naar Klosterbygningerne ere nedbrudte, vides ikke. De have ligget N. for Klostergaarden paa Engen ved Gudenaa. En lav, firsidet Jordhøjning med Bygningsfundamenter betegner endnu Pladsen. Det har været et firfløjet Kompleks, af hvilket Kirken sikkert har været den sydl. Fløj. Ved en af Nationalmuseet 1899 foretagen Undersøgelse er der afdækket noget af Kirkens Underparti, navnlig Sydmuren (Fundament af raa Kamp og derover et Par Skifter af røde Munkesten i Munkeskifte). Midt i Fratergaarden ses Rester af en stensat Brønd. Paa Klosterkirkegaarden er der i ny Tid fundet murede Grave. Om et Par Granitsøjler se S. 804.

Mellem Drastrup og Langkastrup er en Dal, Svendsdal, som efter Sagnet har Navn efter en sønderjydsk Konge Svend Langfod, som skal være falden og begravet der (Suhm, Hist. af Danm., II S. 454). De store Skove mellem Dalen og Romalt (Kristrup Sogn) ere for længe siden forsvundne. — Neden for Assentoft ud mod Engen har der været en hellig Kilde.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Essenbæk_Sogn&oldid=5054"