Virring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Virring Sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Virring kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Essenbæk Sogn

  • 1537 Laurits . . .
  • 1570 Christen Thomsen
  • 1573 Thomas Christensen
  • 1584 Rasmus Andersen
  • 1620 Jens Hansen Bruun
  • 1635 Jens Hansen Trige
  • 1669 Niels Nielsen Krog
  • 1674 Hans Lauritsen Carlbye (Trige)
  • 1704 Laurits Hansen Trige
  • 1724 Niels Bertelsen Brunow* ell. Brunaas
  • 1747 Frederik Pedersen Berg
  • 1786 Frederik Bartholin Berg
  • 1809 Jørgen Carsten Bloch Hegelund
  • 1839 Christian Dinesen
  • 1864 Alfred Hjalmar Elmquist


Følgende beskrivelse af Virring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Virring Sogn, med Enklave i Hørning Sogn, omgives af Annekset Essenbæk, Hørning og Favsing Sogne samt Grund Fjord og Randers Fjord. Kirken, mod S., ligger 1 3/4 Mil Ø. S. Ø. for Randers. De mod S. højtliggende og bakkede Jorder ere muldblandede Ler- og Sandjorder, med Enge langs Fjorden. Floes Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 3875 Td. Ld., hvoraf 1534 besaaede (deraf med Rug 370, Byg 250, Havre 607, Boghvede 3, Spergel 6, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 41, Grøntf. 37, Kartofler 72, andre Rodfr. 139, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 1063, Høslæt, Brak, m. m. 658, Have 32, Skov 117, ubevokset 25, Moser 123, Kær og Fælleder 182, Heder 17, Veje og Byggegrunde 122 Td. Kreaturhold 1898: 282 Heste, 1089 Stkr. Hornkv. (deraf 629 Køer), 996 Faar, 430 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 237 Td.; 57 Selvejergde. med 203, 146 Huse med 30 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1144 (1801: 476, 1840: 681, 1860: 923, 1890: 1063), boede 1890 i 226 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 493 af Jordbr., 2 af Gartneri, 94 af Fiskeri, 210 af Industri, 32 af Handel, 7 af Skibsf., 115 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Virring med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1881, Pl. til 37 Lemmer), Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 34,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3700 Kr., Antal af Konti 238) og Kro; Ammelhede; Floes med Teglværk og Jærnbanehpl.; Langkastrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1896) og Mølle; Uggelhuse med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Kro, Ladeplads, Jærnbane- og Telegrafst. Enkelte Gaarde: Overgaard, Virringgd., Kirkegd. (i Enklavet), m. m.

Virring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 320. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.

Den smalle Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit og Limstenskvadre. Korbuen (se Aarb. for n. Oldk. 1895 S. 233 flg.) samt Norddøren og 2 Vinduer (tilmur.) ere bevarede. Skibets vestl. Del er Underdelen af et oprindeligt Taarn (samme Højde og Bredde som Skibet), der brændte 1799 og styrtede ned 1800; en Tagrytter er senere opf. paa Vestenden. Taarnets tilbagestaaende Del, med Rundbue ind til Skibet, er af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Vaabenhuset, af Mursten, er fra den senere Middelalder. Altertavlen er en Kopi af Bloch’s „Paaskemorgen“, malet 1897 af Mourier-Petersen. Døbefont af Træ; den oprindl. romanske Granitdøbefont staar i Præsternes Kirke i Kbh. Udsk. Prædikestol fra 1665. Stolestader fra 1618. I Taarnrummet en Ligsten over Præsterne Thomas Christensen, † 1584, og Rasmus Andersen, † c. 1619, og deres Hustru, med Brystbilleder. I Vaabenhuset en over 4 F. høj Runesten med Indskr. „Gudmund, Tokes Søn, gjorde denne Høj efter Sasser. Starkad rejste Stenen efter den døde. Thor vie dette Mindesmærke“ (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 151 flg.), en Ligsten med Korsstav, fra den tidligere Middelalder og et Vievandskar.

I Præsteindberetn. fra 1623 omtales ved Ammelhede en Grav med 2 store Sten, en paa hver Ende, „Kongehøjen, hvori Kong Amlet menes begr.“. Det har vistnok været en Langdysse. Paa Præstegaardsmarken er der fredlyst en Gravhøj. Paa et højt Terræn V. for Virring er der undersøgt en større Gravplads fra den romerske Jærnalder, i hvis Grave er fundet Sæt af Mad- og Drikkekar af Ler.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Virring_Sogn&oldid=5053"