Fræer Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Fræer Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Skørping Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Fræer Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Skørping Sogn

  • 15?? Jens Nielsen
  • 1543 Poul Nielsen Stub
  • 1584 Jens Kjeldsen
  • 1602 Gisbert Tønnesen Balkenburg
  • 1646 Erik Mortensen Kjær
  • 1672 Morten Eriksen Kjær
  • 1687 Peder Nielsen Skyum
  • 1729 Erik Pedersen Skyum
  • 1758 Niels Christian el. Christensen Krogh
  • 1770 Peder Wandborg Lauritsen Wadum
  • 1800 Albert Philip Bregendahl
  • 1813 Peter Christian Ravnkilde
  • 1817 Johan Frederik Broust
  • 1819 Hans Henrik Hansen
  • 1838 Peter Herschend Bøgh
  • 1849 Gomme Carl Mønster
  • 1864 Frederik Gustav Emil Petersen
  • 1873 Niels Valdemar Ambrosius Jensen
  • 1878 Osvald Vilhelm Bøggild

Følgende beskrivelse af Fræer Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Frær Sogn, Anneks til Skjørping, omgives af dette, Gjerding, Blenstrup, Brøndum og Torup Sogne samt Hindsted Hrd. (St. Arden S.). Kirken, noget nordl., ligger 2 3/4 Mil S. for Aalborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, muldsandede og muldlerede. En stor Del Skov (Frærpurker, en Del af Jægersborg Sk.).

Fladeindholdet 1896: 4409 Td. Ld., hvoraf 1293 besaaede (deraf med Rug 256, Byg 92, Havre 427, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 190, Grøntf. 22, Kartofler 197, andre Rodfr. 103), Afgræsn. 582, Høslæt, Brak, Eng m. m. 596, Have 16, Skov 969, ubevokset 604, Moser 202, Kær og Fælleder 3, Hegn 9, Heder 74, Veje og Byggegr. 61. Td. Kreaturhold 1898: 155 Heste, 707 Stkr. Hornkv. (deraf 354 Køer), 494 Faar, 432 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 11 Selvejergaarde med 41, 2 Arvefæstegd. med 22, 18 Fæstegd. med 60, 21 Huse med 6 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 504 (1801: 329, 1840: 393, 1860: 456, 1880: 452), boede i 78 Gaarde og Huse; Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh., 317 af Jordbrug, 73 af Industri, 17 af Handel, 43 af andre Erhv., 26 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Frær (1390: Frægyer, 1406: Fræger) med Kirke, Skole og Sparekasse for Skjørping-F. Past. (opr. 8/3 1874; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 26,255 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 4842 Kr., Antal af Konti 352); Sejlstrup (1406: Segelstorp). Hovedgaarden Tustrup, Arveforpagtergaard under Grevsk. Lindenborg, med Mølle, har omtr. 18 Td. Hrtk.

Frær S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet, samt 5. Udskrivningskr.’ 394. Lægd. Kirken tilhører Buderupholm Gods.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og et Vindue i Koret (nu tilmuret) ere bevarede. Skib og Kor ere i gotisk Tid blevne overhvælvede. Vistnok samtidig opførtes Taarnet, af Granitkvadre og Mursten (Pyramidetag: paa Vestmuren staar 1783); det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Korgavlen er ombygget 1883. Vaabenhuset er af store, gule Mursten. Ny Altertavle med et Maleri fra 1898 af A. Hou. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 17. Aarh. (restaur. 1898).

Trustrup (Turstrup) ejedes 1422 af Jep Jensen (Benderup), men kom siden til Kronen, af hvilken Jep Jensens Sønnesøns Sønnesøn Niels Mouridsen 1575 generhvervede den ved Mageskifte. Han døde 1605 som sin Slægts sidste Mand, og T. kom saa til hans Døtre Jfr. Johanne og Abel Nielsdatter, som ejede den 1627, derefter til disses Søstersønner Viffert Seefeld, Enevold Seefeld og Rigsr. Jørgen Seefeld til Næs. Viffert S. udkøbte 1641 sin Broder Enevold, men døde barnløs, hvorefter Kommissærerne i Jørgen Seefelds Bo 1663 udlagde Gaarden til Sognepræsten ved Roskilde Domkirke og Borgmesteren i Ringsted paa forskellige Kirkers og Skolers Vegne. Senere tilhørte den en Jens Madsen, † 1730, hvis Enke Else Andersdatter 1743 solgte den (13, med Tiender 15 og Gods, i alt 67 Td. Hrtk.) til Forpagter paa Nørlund Mads Vognsen Hvas, der 1754 solgte T. til Nicolai Boye af Dronninglund, som atter 1758 solgte den til Jesper Østergaard i Aalborg, af hvem den (13, Mølleskyld 9, Tiender 19 og Gods 37 Td. Hrtk.) 1775 blev købt af Baron H. C. Schimmelmann, der indlemmede T. i Grevsk. Lindenborg; 1795 blev den Arveforpagtergd. — Palle Griis, som 1568 skrev sig af Tustrup, har formodentlig kun haft Gaarden i Leje af Kronen.

I Sognet nævnes 1514 Freergaard og Kyrsgaard i Freer og 1509 Lykkegaard i Freer. 1537 nævnes en Adelsmand Niels Munk i Freer.

At Sejlstrup By i Middelalderen har haft sin egen Kirke, der ved Klemmebrevet af 1555 befaledes nedbrudt (den Sejlstrup Kirke, der da skulde nedlægges, var S. i Børglum Hrd., se S. 135), og at „Segeltorp Sogn“ nævnes i Dokum. fra 1390 og 1406, er urigtigt.

I en lille Mose paa Frær Nordmark fandtes 1869 5 ensdannede Guldhalsringe fra den yngre Jærnalder (Vægt omtr. 128 Lod, Værdi 3162 Kr.).


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Fræer_Sogn&oldid=9107"