Skørping Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skørping Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Skørping Kirke og Skørping Nykirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fræer Sogn

  • 15?? Jens Nielsen
  • 1543 Poul Nielsen Stub
  • 1584 Jens Kjeldsen
  • 1602 Gisbert Tønnesen Balkenburg
  • 1646 Erik Mortensen Kjær
  • 1672 Morten Eriksen Kjær
  • 1687 Peder Nielsen Skyum
  • 1729 Erik Pedersen Skyum
  • 1758 Niels Christian el. Christensen Krogh
  • 1770 Peder Wandborg Lauritsen Wadum
  • 1800 Albert Philip Bregendahl
  • 1813 Peter Christian Ravnkilde
  • 1817 Johan Frederik Broust
  • 1819 Hans Henrik Hansen
  • 1838 Peter Herschend Bøgh
  • 1849 Gomme Carl Mønster
  • 1864 Frederik Gustav Emil Petersen
  • 1873 Niels Valdemar Ambrosius Jensen
  • 1878 Osvald Vilhelm Bøggild

Følgende beskrivelse af Skørping Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skjørping Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Frær og Gjerding Sogn samt Fleskum (Volsted S.), Hornum (Buderup og Gravlev S.) og Hindsted Herreder (Rold og St. Arden S.). Kirken, noget nordl., ligger 2 3/4 Mil S. for Aalborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende muldsandede med Grus til Underlag. Ved Vestgrænsen ligger den nu tørlagte Gravlev Sø (se S. 454), der gennemstrømmes af Lindenborg Aa, som danner Vest- og Nordgrænsen. Lidt Ø. for Søen de smukke, lyng- og træbevoksede Rebild Bakker (højeste Punkt Sønderkol, 324 F., 102 M.). Over 1/3 af Arealet er dækket af Skov, det meste hørende til Skovdistriktet Buderupholm, se S. 462 (Nørresk., Bjærgesk., Vedsted Sk., Skjørpinglund, Brændesk., Teglgaard Sk., Mossk., Søndersk., Mørkesk., Vældesk., noget af Rold Sk., m. m.). Mod S. ligger Øks Sø. Gennem Sognet gaar den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 7048 Td. Ld., hvoraf 1547 besaaede (deraf med Rug 319, Byg 140, Havre 696, Boghvede 3, Spergel 32, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf. 75, Kartofler 189, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 1033, Høslæt, Brak, Eng m. m. 705, Have 27, Skov 2460, ubevokset 201, Moser 116, Kær og Fælleder 125, Heder 606, Veje og Byggegr. 168, Vandareal m. m. 60 Td. Kreaturhold 1898: 229 Heste, 883 Stkr. Hornkv. (deraf 504 Køer), 751 Faar, 534 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td.; 33 Selvejergaarde med 99, 6 Fæstegd. med 24, 80 Huse med 22 Td. Hrtk. og 72 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1062 (1801: 435, 1840: 552, 1860: 613, 1880: 798), boede i 175 Gaarde og Huse: Erhverv: 146 levede af immat. Virksomh., 399 af Jordbr., 2 af Gartneri, 142 af Industri, 62 af Handel, 253 af forsk. Daglejervirksomh., 35 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Skjørping med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (den ene i Skjørping Stationsby), Missionshus (opf. 1894 i Stationsbyen), Bolig for Skovkassereren i Buderupholm Skovdistr., Fællesmejeri, Købmandsforretninger, Maltgøreri, Vandværk, Mølle, Gæstgiveri, Markedsplads (5 Markeder i Jan., Feb., Marts, Juni og Juli med Heste og Kvæg, 2 i April og Maj med Kreaturer, og 4 i Sept., Okt., Nov. og Dec. med Kvæg og Faar), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Skindbjærg; Rebild (1477: Rebell, 1506: Reffwild) med Skole. Skindbjærglund, Gaarde og Skovfogedbolig. Ottrup Huse, Rebildtved og Hellumtved, Huse. Mosskov, Huse, med Bolig for Skovrideren ved Buderupholm Skovdistr. og Jærnbaneholdepl. Skovstederne, Huse. Teglgaard med Teglgaards Mølle, under Buderupholm (se S. 452), har 16 3/8 Td. Hrtk. (deraf Møllen 1 1/2), 390 Td. Ld., 110 Eng, 90 Skov og Plantage, 55 indtaget til Plantage, 20 Mose, 40 Hede, Resten Ager. Sveriggaard. Jægersborg, Skovfogedbolig.

Skjørping S., en egen Sognekommune, hører under Hellum-Hindsted Hrd.’s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 393. Lægd. Kirken tilhører Buderupholms Gods.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Korsarm mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, eet Vindue og Norddøren ere bevarede (paa dennes Overligger en Buefrise, se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 258). Af Syddøren er bevaret en Tympanon med et indhugget Kors. Koret er hvælvet, Skibet har fladt Bjælkeloft. Taarnets nederste 2/3 er fra gotisk Tid af Granitkvadre paa Soklen fra Skibets Vestgavl; det øvrige er opf. af Mursten 1760 og har Pyramidetag. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Den hvælvede Korsarm, med Spidsbue ind til Skibet, er fra Renæssancetiden. Vaabenhuset, med takkede, blindingsprydede Gavle, er vistnok samtidigt med Korsarmen, af Mursten med indblandede Kvadre. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede) af A. Hou. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. Stolestader fra 1631. Messinglysekrone fra 18. Aarh. I Korsarmen Epitafium over Præsten Gisbert Tomisen Balchenberg, † 1648, med Maleri af ham, Hustru og Børn. Ved Indgangen til Taarnet staar et Stykke Søjleskaft.

Paa Kirkegaarden findes en hellig Kilde, Helligkorskilden, som blev sat i Stand i Slutn. af 17. Aarh., og hvortil mange syge søgte St. Hansaften. Ved Kilden stod en Blok, hvori Penge nedlagdes til Kildens Vedligeholdelse og Sognets fattige. Kilden besøgtes endnu for nogle Aar siden; Markedet, som holdtes der, er nu forbudt, og Kilden er lukket; i dens umiddelbare Nærhed findes en stor Del Sten, vistnok Grundsten af Bygninger. I Vaabenhuset staa endnu de helbrededes Krykker og Stokke. I Kirken har der været et Hellig-Kors Alter, som Dronn. Margrethe lod bygge, og hvortil hun skænkede Jordegods for Afholdelsen af en ugtl. Fredagsprædiken i Kirken, ligesom ogsaa Familien Limbek skænkede Gods. Det Krucifiks, som stod paa Alteret, skal være afbildet i Hellum Herreds Segl! (se Højskolebl. 1892 S. 155 og „Dania“ IV S. 181).

Teglgaard (eller Tirsted) var i Slutn. af 14. Aarh. Teglgaard til det kgl. Slot Egholm, der 1372 af Hartvig Pogwisch solgtes til Hr. Peder Lykke, hvis Søn Hr. Iver L. 1373 afhændede det til Vald. Atterdag. Dronn. Margrethe skænkede 1391 E. til Vor Frue Kloster i Aalborg; Bygningerne skulde nedrives og Materialet anvendes til Istandsættelse af Klosteret, der forpligtedes til at lade læse Messer daglig for Giverinden og hendes Forældre. Efter Reformationen boede Hellum Herredsfogeder i lang Tid paa Gaarden. 1663 solgte Mogens Friis til Farskov den til forrige Ridefoged paa Aalborghus Mogens Jensen, hvis Enke Karen Christensdatter († 1682) ejede den 1668. En senere Ejer Jørgen Lauridsen solgte 1693 T. (11 Td. Hrtk., 3 Td. Skovsk., Mølle og meget Gods) til Hans Lange til Asmildkloster, der 1700 transporterede Skødet til Søren Madsen Wulf i T. I hans Tid brændte Gaarden 1704. Efter hans Død 1721 kom T. til Sønnen Søren Sørensen W., som 1728 solgte den for 1000 Rdl. til sine tre Søsterbørn Niels Jensen Mørchs Børn, men paa Auktion efter Niels Mørch 1742 blev T. (med Gods i alt 37 Td. Hrtk.) købt for 2305 Rd. af Børnenes Stifmoder Vibeke Himmerig, som 1743 ægtede Anders Jokumsen Bregenholm, † 1750, hvis Broder Søren Jokumsen B. 1753 udkøbte sine Medarvinger af T., men efter hans Død s. A. ægtede hans Enke Mariane Lemmich endnu s. A. Hans Aalum, † 1762, og derefter 1763 Præsten i Ellidshøj Hr. Christen Schalesin; hun solgte T. til Kancellir. Niels Bjørn af Buderupholm.

Egholm Voldsted ligger paa Teglgds. Marker paa et Sted, hvor den flade Mark mod N. og N. V. gaar over i et Engdrag. Den egentlige Slotsbanke er aflang firkantet, omtr. 16-18 F. høj, med stejlt affaldende Sider og en lav, firkantet Udvidelse mod V. Omtr. midt paa Banken findes Spor af et muret, rundt Taarn (Donjon) med svære Mure af Kamp og brændte Sten. Banken har været helt omgiven af Vand og desuden delvis dækket af en Vold, med hvilken den mod Ø. har været forbunden ved en lav Dæmning. N. for Borgpladsen findes en lavere, firkantet Banke og mod N. Ø. en kort, aflang Banke; begge disse have ogsaa været omflydte af Vand. I Nærheden er en Høj, kaldet „Margrethehøj“ eller „Fruerhøj“, og nogle Bakker, „Fruerlunds Bakker“ (se Saml. til j. Hist. VII S. 179 flg. og Gjerding, Hellum Hrd. S. 142).

Kogers Mølle ved Rebild nævnes 1511.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Skørping_Sogn&oldid=9106"