Gjesing Sogn (Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Gjesing Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Gjesing kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nørager Sogn

  • 15?? Jacob . . .
  • 1564 Søren Lauritsen
  • 1582 Jens Dolmer
  • 1603 Niels Hansen
  • 1636 Søren Hansen Ølgod
  • 1685 Mathias Rasmussen Byssing
  • 1698 Andreas Jensen Kragballe
  • 1732 Anders Jensen Bang
  • 1757 P. Fønss
  • 1772 Johan Christopher Mørch
  • 1799 H. Fønss
  • 1799 Peter Brahm (Braëm)
  • 1819 Hans Christian Lyngbye
  • 1827 Lars Peter Buhl
  • 1837 Harald Anton Laurent
  • 1847 A. S. Jantzen
  • 1847 Christian Ancher Winther
  • 1855 Hans Christopher Elers Koch
  • 1861 Adolph Theodor Wahl
  • 1868 Carl Nicolai Hansen
  • 1875 Jens Severin Jensen

Følgende beskrivelse af Gjesing Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gjesing Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Nørager, Vivild Sogn, Rougsø Hrd. (Ørsted S.), Vejlby, Avning, Marie Magdalene og Koed Sogne samt Nørre Hrd. (Nimtofte og Ørum S.). Kirken, mod V., ligger 3 1/4 Mil Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede, sandede og skarpsandede, med store Mosestrækninger og nogen Hede. Store Dele ere dækkede af Skov (Løvenholm Sk., Eldrup Sk., Højholt Sk. m. m.). Paa Nordvestgrænsen løber Hevring Aa. Midt i Sognet ligge Langsø og Gjesing Mose. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.

Fladeindholdet 1896: 7440 Td. Ld., hvoraf 1916 besaaede (deraf med Rug 522, Byg 253, Havre 703, Boghvede 7, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 183, Grøntf. 25, Kartofler 70, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 1083, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1207, Have 30, Skov 1668, ubevokset 111, Moser 646, Kær og Fælleder 123, Hegn 6, Heder 515, Veje og Byggegr. 95, Vandareal m. m. 40 Td. Kreaturhold 1898: 248 Heste, 1094 Stkr. Hornkv. (deraf 639 Køer), 1046 Faar, 558 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 226 Td.; 33 Selvejergd. med 207, 1 Fæstegd. med 2, 57 Huse med 16 Td. Hrtk, og 30 jordløse Huse, c. 1/2 1 Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901; 774 (1801: 407, 1840: 478, 1860: 644, 1890: 806), boede 1890 i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 452 af Jordbr., 5 Gartneri, 112 af Industri, 16 af Handel, 158 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nørre-Gjesing med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1880, Pl. for 28 Lemmer) og Købmandshdl.; Sønder-Gjesing med Andelsmejeri og Telefonst. Krusborg, Gde. Stenbergholt, Huse med Skole og Skovridergaarden Dyrbæk. Hovedgaarden Løvenholm, med Afbyggergaarden Georgsminde, har 58 Td. A. og E. H. og 17 5/8 Td. Skovsk., 3554 Td. Ld. (i Gjesing, Vivild og Ørsted S.), hvoraf 1523 Ager, 84 Eng, 1557 1/2 Skov, Resten Sø, Hede og Mose; til Gaarden høre et Teglværk, en Tørvemose, Nielstrup Vand- og Vejrmølle (Vivild S.) og omtr. 4 1/2 Td. H. Fæstegods. Hovedgaarden Sorvad har 41 Td. H., 462 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 29 Skov, 40 Mose og Kær, Resten Ager; til Gaarden en Mølle og et Teglværk. Kjærhavegd. har 13 Td. H., 161 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Eldrupgd. (gml. Form: Ælmæthorp), Søholt. Højholt, Skovfogedhus. Dyrballe, Skovridergd.

Gjesing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 313. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Løvenholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Sydd. tilmur.). I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og det store Vaabenhus, af Mursten og raa Granit, tilføjedes. Altertavle og udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. Maleri af Provst Søren Hansen Ølgod, † 1694, med to Hustruer. Den lille Klokke, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Løvenholm hed tidligere Gjesingholm og blev tillige med 5 Bol fra St. Hans Kloster i Viborg 1445 tilskødet Essenbæk Kloster, der ejede N.- og S.-Gjesing til Reformationen. Ved denne Tid kom G. til Familien Banner, nemlig Erik Eriksen Banner, † 1554, Anders Eriksen B., † 1583, hans Sønner Erik B., † 1597 ugift, og Otto B. († 1625), der 1608 solgte G. (om Underhandlinger om G. med Eske Brock til Estrup se Vedel Simonsen, Bidr. til E. B.’s Levnedsbeskr. S. 74 flg.) til Gert Rantzau til Breitenburg, † 1627; hans Søn Overstatholder Chr. R., † 1663, fik G. 1637 oprettet til et Birk (senere Løvenholms Birk, ophævet 1800); dennes Søn Gehejmer., Statholder Ditl. R. († 1697) fik 1/5 1674 Grevskabet Løvenholm oprettet af sine Hovedgaarde G., Demstrup, Sødringholm, Eskjær i Salling (udgik 1681, se S. 615) og Skovgaard i Koldinghus Amt. Af hans Sønner blev Chr. Ditl. R. 1721 skudt paa Jagten paa Foranstaltning af sin Broder Vilh. Adolf R., der 1726 blev dømt til livsvarigt Fængsel († 1734), hvorefter Grevskabet tilfaldt Kronen. Chr. VI genoprettede 12/4 1732 Grevskabet L. for Grev Fr. Chr. Danneskjold-Samsøe, som 1733 med kgl. Bevill. frasolgte Skovgaard og 1742 Demstrup og Sødringholm og 17/8 1742 fik Tilladelse til at nedlægge Grevskabet. 1738 bestod det af L. (Jordsk. 85, Skovsk. 18, Tiender 33, Gods Jordsk. 620, Skovsk. og Mlsk. 11), Demstrup (77, 3/8, 416 og 4) og Sødringholm (28, 1, 42, 487 og 4 Td. H.). Han solgte det som Allodium til sin Broder Grev Ulr. Ad. D.-S., hvis Enke solgte det (102, 33 og 636 Td. H.) ifl. kgl. Bevill. af 30/4 1751 for 40,000 Rd.; Gaarden beholdt grevelige Rettigheder, indtil den 1827 overtoges af Staten. L. tilhørte derefter Regimentskvartermester Søren Seidelin (1751—53), Kammerr. Niels Basse til Hindsgavl, Kancellir. Hans Fønss (1756—83), † 1791, der 1783 overdrog L. (67, Skovsk. 18, Afbyggere 18, Tiender 33, Bøndergods. 614, hvoraf 20 Td. H. under Sorvad) for 74,000 Rd. til sin Søn Kmhr., Amtm. P. S. F., som solgte Bøndergodset og 1813 Gaarden til et Interessentskab (Etatsr. Saaby, Overkrigskommissær Kemp, Baron Eggers og Kammerr. O. Esmarch); dette solgte L. 1817 for 180,000 Rd. til Etatsr. Hansen fra Fyn; 1827 overtog Statskassen den for resterende Skatter, og 1831 solgte Staten den til Etatsr. Saabys Arvinger og Skibskapt. Krøyer, hvilke 1833 athændede den til H. Frelsen fra Flensborg, som 1836 solgte den til Forpagter paa Estrup Christen Pind, efter hvis Enke den 1874 købtes af Konsul la Cour; 1887 købtes den for 520,000 Kr. af Hofjægerm. C. A. F. Neergaard (Landstingsmand, † 1901), hvis Dødsbo nu ejer den. — Den af Grave omgivne Hovedbygning bestaar af to sammenbyggede Fløje: en østl. (120 F. lang) og en sydl. (96 F.), begge af røde Munkesten i to Stokv. med til Dels hvælv. Kældere under Østfløjen (en 3., vestl. Fløj, i 1 Stokv., nedreves i 19. Aarh.). I Sydfløjen ind til Gaarden er Hovedindgangen med en frontespicelign. Kvist over; paa Østfløjens Hjørner ud til Graven staa to runde Taarne (under det nordl. et Fangehul) med spidse Tage; ved samme Fløj ind til Gaarden har før været et 3. rundt Taarn, hvori en Egetræsvindeltrappe (vistnok den, hvor den videnskabelige Glarmester Alb. Holst fra Hornslet 1616 fandt en Runeindskr. om en Herremand Eggert Ugerup !), og som vist har haft et højt Spir, hvori en Klokke, der 1705 førtes til Gjesing Kirke. Bygningerne siges opf. af Anders Banner i 2. Halvdel af 16. Aarh., fra hvilken Tid i alt Fald Østfløjen vistnok er, medens Sydfløjen synes noget yngre. De 1732 meget brøstfældige Bygninger (de havde da været ubeboede i omtr. 70 Aar; se ogsaa Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 30) bleve restaur. af H. Fønss, hvis Søn udstyrede det Indre. Over Graven fører en Bro mod N. til Ladegaarden (Bygningerne, af Grundmur, ere opf. i Stedet for de tidligere, af Bindingsværk, der brændte under Pind, og ere senere udvidede), mellem hvilken og Graven der er Rester af en ydre Grav; mellem Gravene har vistnok den Portbygning staaet, der nævnes endnu 1732. V. for Gaarden har ligget et 1729 opf. Tinghus, af Bindingsværk. I den 12 Td. Ld. store Have, S. for Gaarden, er der bl. a. Kanaler og et Lysthus, indv. udstyret i Louis XVI’s Stil. Paa det gml. Gjesingholm har der været et Kapel, foran hvis Dør der fra Beg. af 17. Aarh. laa en romansk Ligsten med Bispefigur og Runeindskrift, der senere blev flyttet og forsvandt, indtil den atter fandtes og 1821 flyttedes til Kbh. (nu i Nationalmus.); se G. Stephens, Runehallen, S. 14 flg. — I Løvenholms Skove findes Kronvildt.

Sorvad var før en By med 5 Gaarde, hvoraf 1744 oprettedes en Ladegaard (18 og 19 Td. H.) til Løvenholm, som af P. S. Fønss 1804 blev solgt for 24,600 Rd. og 200 Dukater til Anders Hviid, hvis Søn P. Hviid 1872 solgte den for 150,000 Rd. til C. H. Greve Moltke til Lystrup, som nu ejer den. — Hovedbygningen, opf. 1804 og 1854—55 af Grundmur, er een Fløj, i 1 Stokv. med Kvist ud til Haven.

Munkegaard og Vestergaard i Gjesing nævnes 1509.

Ved Løvenholm er der fredlyst: paa en svag Højning i Dyremose en Langdysse og paa en Højning i Fuglsømose en smuk, lille Runddysse.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Gjesing_Sogn_(Randers_Amt)&oldid=8519"