Nørager Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Nørager Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Nørager kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Gjesing Sogn

  • 15?? Jacob . . .
  • 1564 Søren Lauritsen
  • 1582 Jens Dolmer
  • 1603 Niels Hansen
  • 1636 Søren Hansen Ølgod
  • 1685 Mathias Rasmussen Byssing
  • 1698 Andreas Jensen Kragballe
  • 1732 Anders Jensen Bang
  • 1757 P. Fønss
  • 1772 Johan Christopher Mørch
  • 1799 H. Fønss
  • 1799 Peter Brahm (Braëm)
  • 1819 Hans Christian Lyngbye
  • 1827 Lars Peter Buhl
  • 1837 Harald Anton Laurent
  • 1847 A. S. Jantzen
  • 1847 Christian Ancher Winther
  • 1855 Hans Christopher Elers Koch
  • 1861 Adolph Theodor Wahl
  • 1868 Carl Nicolai Hansen
  • 1875 Jens Severin Jensen

Følgende beskrivelse af Nørager Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nørager Sogn, Anneks til Gjesing, omgives af dette, Vivild Sogn, Kattegat og Nørre Hrd. (Fjellerup og Glæsborg S.). Kirken, mod V., ligger 3 3/4 Mil Ø. for Randers og 3 1/4 Mil V. N. V. for Grenaa. De mod N. højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med en Del Mose og Hede. I Sognet udspringer Hevring Aa; mod S. ligger Dyr Sø.

Fladeindholdet 1896: 5898 Td. Ld., hvoraf 2111 besaaede (deraf med Rug 639, Byg 271, Havre 686, Boghvede 6, Ærter og Vikker 35, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 170, Grøntf. 50, Kartofler 85, andre Rodfr. 161), Afgræsn. 1564, Høslæt, Brak, Eng m. m. 943, Have 21, Skov 182, ubevokset 72, Moser 499, Kær og Fælleder 31, Heder 288, Flyvesand m. v. 40, Veje og Byggegrunde 104, Vandareal m. m. 42 Td. Kreaturhold 1898: 303 Heste, 1065 Stkr. Hornkv. (deraf 651 Køer), 1163 Faar, 505 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 207 Td.; 55 Selvejergd. med 184, 84 Huse med 23 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 763 (1801: 357, 1840: 435, 1860: 624, 1890: 775), boede 1890 i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 600 af Jordbr., 11 af Fiskeri, 66 af Industri, 27 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nørager med Kirke, Skole og Missionshus (opf. 1892) og Købmandshdl.; Tustrup med Købmandshdl. og Pogeskole; Rygaardsstrand med Skole. Saml. af Gaarde og Huse: Rygaarde, Mogenstrup, Skovgaarde, Fjerupgaardemed Skole. Enkelte Gaarde: Nørager Hedegd. (127 Td. Ld.), Petersholm, Marienborg, Hanstedgd., Sultenborg (før Kro), Fredenslund (omtr. 9 Td. H.), Johannelund m. fl. Nymølle, Vandmølle.

Nørager S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 314. Lægd. Kirken tilhører Løvenholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Nordd. og Vinduerne tilmur.). Skibet har Bjælkeloft, Koret Tønde-, og Apsis Halvkuppelhvælving. Senere tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Munkesten. Paa Taarnets Sydside staar HF—ET, 1761, Minde om en Restaur. Altertavle med et Maleri (Christus velsigner de smaa Børn). Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1575. Under Koret lukket Begravelse for Ejerne af Løvenholm.

Rygaard eller Rudgaard har været en Hovedgaard, der ifl. Sagnet skal have tilhørt Hvide-Slægten, som siges at have ejet hele Nørager Sogn (Sagnet fortæller ogsaa, at der endnu før Knud den Stores Tid levede paa Rudgd. en hedensk Høvding, Rani, Stig Hvides Morbroder, som blev begravet paa Stedet; Enken, Karen, lod sig med sine Børn døbe efter hans Død, men lod sig dog begrave hos sin Mand, og Børnene opførte et Kapel over Graven). Johs. Papes Arvinger tildømtes 1338 deres Gods i Nørager Sogn, han har vel ejet R. Senere ejedes Rygaard af Jens Lagesen (Udsøn) 1388, hvis Hustru kaldes Anne Rani til Rygaard, deres Datter Karen, g. m. Mads Jensen Munk (ogsaa en Jes Palnesen nævnes 1441), Sønnen Hr. Jens Madsen 1457—95, af hvis Døtre Ellen fik Hans Lykke, der 1486 skrev sig til R., og Julien ægtede Laurids Lunov, hvis Søn Jesper L. til R. druknede 1498 i Sverige, Brødrene Niels og Lars Lunov 1543—58; i Niels Lunovs Enke Fru Anne Bliks Tid brændte R., og hun kom nøgen derfra uden Klæder og Sko; Jesper Nielsen L. 1570, hans Broder Chrf. L., der 1585 solgte R. til Erik Lykke d. y. til Skovgd. og Stensmark († 1592); dennes Børn Jørgen og Falk L. solgte 1612 R. til Eske Brock til Estrup, efter hvis Død 1625 R. med Hevringholm og Nielstrup arvedes af hans Svigersøn Frands Lykke til Overgd. († 1655) og hans Søn den bekendte Kaj L. 1673 boede en Niels Thomesen paa R., der da næppe mere var en Hovedgd. Nu er den 4 Bøndergaarde.

En anden Hovedgaard i Sognet, Skovgaard („Skoff“), ejedes 1511 af Fru Ellen, dernæst af Erik Lykke d. æ. og hans Enke Anna Kaas, i hvis Ejetid Gaarden og Adkomsterne brændte 1541, derefter af Sønnen Erik Lykke d. y., † 1592, hans Søn Falk L., 1619, Fru Dorete Juul, Jørgen Kaas’ Efterlev., 1638, Hans Juul, som 1648 solgte S. til Hr. Just Høg, Axel Sehested til Tim, hans Søn Kjeld Krag S., Adam Ernst Pentz til Mejlgd., Otto Kruse til Østergd., hans Enke Eva Margr. Pentz, deres Svigersøn Kapt. Simon Sivers, † 1727, H. Weghorst, † 1746, Grev Jørgen Scheel, som 1754 solgte S. til Krigsr. Jac. Adler; Kancellir. Niels Hansen, g. m. sidstes Enke, solgte S. 1760 til Hans Moldrup, hvorefter den har været 3 Bøndergaarde. — Voldstedet af S., fredlyst 1885, er en firkantet Borgbanke, 180-215 F. bred og 5-8 F. høj over de nu udtørrede Graves Bund. Der ses svage Rester af Bygningerne, navnlig af den sydl. Fløj (omtr. 127 × 22 F.), hvoraf der staar Murstenspartier til 4-6 F.; den nordl. Fløj (omtr. 150×30 F.) er næsten helt forsvunden, ligesom ogsaa den vestl. Fløj, Hovedfløjen (138 × 26 F.); mod Ø., hvor en Bro har ført over Graven, har der staaet et Porttaarn; i øvrigt synes Borggaarden at have været aaben her. Den oprindl. Brolægning i Gaarden er bevaret under Grønsværen. (Om Rudg. og Skovgd. se K. Hansen, D. Ridderborge, 1832, S. 109 flg., og 121 flg. og Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 298 flg.).

Mogenstrup var ogsaa fordum en Hovedgd., der 1355 af Ebbe Galt blev solgt til Nicolaus Holck, som samtidig fik en Anpart i Gaarden i Pant af Thure Jonson. Dog ejedes M. 1392 atter af et Medlem af Slægten Galt, Hr. Jens Lagesen.

En Gaard „Fjelerupgd.“, der ejedes af Eske Brock til Estrup († 1625), maa antages at være Fjerupgaard (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 325 flg.)

Ved Skovgaard er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Tustrup en Høj, omsluttende en ikke udgravet Jættestue (Kamret omtr. 32 F. langt), samt en Runddysse og et Dyssekammer med Gang.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Nørager_Sogn&oldid=8520"